11. juni 2015
Michael Laudrup som ny AGF træner
Det er måske ikke den mest sansynlige kandidat til det varme træner sæde i AGF, men tror du bare en smule på Michael Laudrup kommer i spil så kan du få odds 1.000 på Danske Spil!
Vi skal dog ikke så langt væk fra Michael Laudrup for at finde Danske Spils favorit til genrejsningen af AGF. Morten Wieghost som senest var assistent for netop Hr. Laudrup i Swansea er af flere medier udråbt som mulig kandidat. Men hvem er rette mand til galehuset AGF og kan bringe smil tilbage i Smilets By?
Læs vurderingerne af favorit emnerne ud fra en oddssætters øjne forneden.
Om Morten Wieghorst:
- Efter vores vurdering ville Morten Wieghorst være det mest oplagte emne som cheftræner for AGF. Selv om det sportsligt ville være et skridt ned for ham at skulle træne i 1. division, kunne det være en spændende udfordring. Der skal ansættes ny ledelse, lægges ny strategi på både den lange og den korte bane og han kan selv være med til at forme spillestil, kultur og trup. Man må formode, at AGF bevarer et fornuftigt set-up og satser på hurtig tilbagevenden til Superligaen, så der kunne være spændende perspektiver i det for Morten Wieghorst, der tidligere med FC Nordsjælland har bevist, at han magter denne type opgaver. Vi er ikke i tvivl om, at han for AGF vil være en meget attraktiv træner at få fat i.
Om Johnny Mølby:
”Det har længe været en offentlig hemmelighed, at AGF er interesseret i Johnny Mølby. Han sluttede sin aktive karriere i AGF og har også været assistenttræner i klubben i en kort periode. Han kender 1. division godt fra sin tid i Horsens, hvor han har bevist, at han kan rykke op med et hold. Vi tror, at han længe har været på tegnebrættet i klubben, men interessen kan have kølnet en smule efter forårets skuffende resultater i Horsens, hvor alle havde forventet, at de skulle rykke op med det samme. Samtidig var det også forventet, at han skulle overtage et hold i Superligaen og ikke i 1. division. Vi ved ikke hvad Mølbys indstilling er til det. Men at han er interessant for AGF er vi ikke i tvivl om, og vi giver odds 2,50 hvis valget skulle falde på ham.
Om Ove Pedersen:
”Vores tredjefavorit den garvede Ove Pedersen. Han er flere steder nævnt som topkandidat til posten, og han har da også tidligere været træner i AGF, efter de var rykket ud af Superligaen, hvorefter han rykkede op med dem i første hug. Han er en bundrutineret træner, der kender samtlige spillere og stadions i de danske rækker og ved, hvad det drejer sig om, når man spiller i 1. division. Senest beviste han det med FC Vestsjælland, som han rykkede op i Superligaen med, for derefter at fastholde positionen i den netop afsluttede sæson.
Han er ydermere ledig på markedet i øjeblikket, og derfor med garanti attraktiv for flere klubber. Vi tror, at AGF er en af de klubber der følger den dygtige træner nøje, og han kunne være et fint alternativ, hvis ikke det lykkes at sikre en af de øvrige topkandidater.
Om AGF-kulturbærerne:
Det er også en mulighed, at AGF vælger at satse på en af de gamle kulturbærere, der kender klubben indefra. Her kunne Martin Jørgensen, Peter Graulund, Stig Tøfting og Troels Rasmussen være bud på en ny cheftræner. Det er dog ikke den model, vi tror mest, så der er solide odds at hente, hvis det skulle blive en realitet.”