18. april 2017
Monaco vs Dortmund: Endnu en scoringsfest lurer
Monaco får besøg af Dortmund efter en flot udesejr, der bød på imponerende målsøgende spil af begge hold - Kan tyskerne vende lykken, så skal de holde Monaco fra flere mål. Men det er svært!
Monaco – Dortmund Optakt
Borussia Dortmund fik sig en begivenhedsrig første kvartfinale imod Monaco da de først måtte igennem et bombeangreb på deres bus og derefter et nederlag imod et sprudlende Monaco-mandskab, der fortsætter med at imponere.
Kampen gik uden problemer over de 3,5 mål, der også var vores spilforslag op til, og man kan håbe på lignende underholdning i returkampen, for det er ikke fordi at Monaco er mindre sjove på hjemmebane – tværtimod!
Det er selvfølgelig en særdeles svær opgave for tyskerne, der skal vinde med to for at gå videre, så man må forvente en alt eller intet-offensiv mere eller mindre fra første fløjt i jagten på at få et hurtigt mål, der måske kan ryste Monaco, der ikke har deres force i det defensive.
Og det bliver ikke bedre for Monaco af at de må undvære deres anker på den defensive midt, Fabinho, der sidder ude med karantæne. Det trækker dog den anden vej, at man har kraftværket Bakayoko, der rygtes på vej til Chelsea, tilbage igen.
De tyske gæster er stadig ramt af en række skader til profiler, værst af alle Mario Götze, der er ude for resten af sæsonen på grund af sin nyresygdom, samt Marc Bartra, der som bekendt skadede sin arm i føromtalte bombeangreb. Heldigvis ikke tit, man skal skrive det i en optakt.
I den forgangne spillerunde fik Dortmund dog et tiltrængt rygstød, da de kunne sende Marco Reus på banen imod Frankfurt, og her lavede den offensive superstjerne allerede første mål i 3-1 sejren efter to minutter.
Han fik dog kun en halvleg, så han bør være helt frisk til at skabe ravage på Stade Luis II. Dortmund sørgede i det hele taget for at bruge reserver og lave tidlige udskiftninger, så de er helt klar til at prøve på at skabe et overraskende resultat.
Spilforslag Monaco - Borussia Dortmund:
Der er næppe nogen tvivl om, at vi kommer til at se mål igen i dette opgør, for det ligger i blodet på begge hold. Hvis Dortmund får en tidlig scoring, som det var tilfældet for Monaco i den omvendte kamp, så kan det hele decideret eksplodere, og det kan man jo bare håbe på som neutral tilskuer.
Monacos hjemmestatistik i de 16 kampe i denne sæson er på 14 sejre, 1 uafgjort samt et nederlag og en målscore på 54-12.
Der skal altså lidt til for at tage en to-måls-sejr hos dem, men Dortmund har før gjort semi-umulige ting i CL, og vi tør ikke afskrive dem helt.
Vi ender derfor med at anbefale noget så kedeligt som vores spilforslag fra den første kamp. Spillet på over 3,5 mål kan nemlig stadig spilles til odds 2 hos Betfair, og det er absolut godkendt i en kamp, hvor Dortmund igen har Reus med, og hvor spilbilledet i første kamp var så entydigt målsøgende, som det var.
Som et ekstra spilforslag vil vi dog alligevel tilføje hjemmesejren, der nemlig giver så højt som odds 3!
Godt nok er det Dortmund, der skal frem på banen, men Monacos kontraspil er uhyggeligt, som vi har set efterhånden mange gange, og hvis tyskerne bliver knækket med et tidligt mål, så kan de også kollapse helt. Fordel evt. indsatsen 80/20 på de to spil.
Spilforslag: Over 3,5 mål i kampen til odds 2,00 hos Betfair / Monaco vinder til odds 3,00 hos betfair.
Kampstart: 19. april kl. 20.45 – se kampen på TV3 Sport 1