NFL: Giants sender Redskins tomhændet hjem

24. september 2015

NFL: Giants sender Redskins tomhændet hjem


Washington Redskins gæster i dag Metlife Stadium, for at tørne sammen med New York Giants. Giants har ikke formået at vinde deres første to kampe, mens Redskins overraskende nok ligger på en andenplads i NFC East. Henter Giants deres første sejr i sæsonen, eller fortsætter Redskins deres flotte takter? 

Kampstart: 02:25
TV: TV3+ 
Lokation: 
Metlife Stadium, East Rutherford, N.J.


Kiggede man på kampprogrammet før sæsonstart, havde man hurtigt konkluderet, at dagens kamp mellem New York Giants og Washington Redskins ville være en kamp om tredje- og fjerdepladsen i NFC East. 

Hvad der lignede en kedelig kamp om bunden, blev hurtigt til et potentialt topopgør, da de to favoritter til at snuppe NFC East divisionen, Cowboys og Eagles, har mødt sort uheld på deres vej. Starting quarterback hos Dallas Cowboys, Tony Romo, er ude i mindst 9 uger med et brækket kraveben, mens Cowboys måske største stjerne, Dez Bryant, gør ham følgeskab på sidelinjen med en forstrækning. På den anden side kan Philadelphia Eagles ikke finde deres gode spil frem, og Chip Kelly ligner overraskende nok ikke en mand der kan løse dette problem. Det åbner derfor op for de to underdogs, Giants og Redskins, der meget vel kunne ende med at dyste om førstepladsen i NFC East. 

Op til Week 3 ser det noget kontrasterende ud for de to hold. New York Giants har ikke formået at vinde deres to kampe, hvor man sammenlagt har tabt med 5 point. Washington Redskins ligger overraskende nok på en andenplads i NFC East, og det ser ud til at holdet har noget at byde ind med i år. Hos Danske Spil er hjemmeholdet Giants gjort til favorit til odds 1.52, mens du kan spille udeholdet Redskins til odds 2.65

Spilforslag til kampen

Nattens kamp er ikke nem at forudsige, men der er flere små og store faktorer der gør, at jeg tror hjemmeholdet kommer bedst ud af det i nat. Op til denne sæson har det helt store debatterende emne i Redskins lejret været quarterback situationen. Kirk Cousins har været den foretrukne, og han har faktisk gjort det fint i begge hans kampe, hvor han har kastet 399 yards, der har resulteret i to TDs og to interceptions. Hvis Redskins skal gøre sig nogen forhåbninger om at vinde dagens kamp, så bliver Cousins nød til at hive endnu en fremragende præstation frem. 

Derudover skal Redskins snart finde en der kan steppe up istedet for DeSean Jackson. Pierre Garcon har været nogenlunde stabil med et gennemsnit på 8.08 yards per. catch, men han er ikke en stor trussel, som Jackson er. 

For Giants gælder det om at forbedre deres defense. Deres defense er godt de første tre quarters, men til slut tillader de alt for mange yards til modstanderholdet. Hvis de vil gøre sig nogen forhåbninger om at vinde denne kamp, så skal der forbedres en hel del. Cousins er ikke en specielt god quarterback, og hvis man ligger lidt pres på ham, så kaster han de interceptions som man har brug for. QB Eli Manning er klar over, at NFC East igen er åbent for alle hold, og det bliver hans opgave at fører Giants holdet fremad. 

Vi er blot ved Week 3, men New York Giants står formentlig allerede overfor et ultimatum. Hvis de vil videre fra den regulære sæson, og spille play-offs kampe, skal de opnå en sejr i dag. De skal fokusere på deres defensive pass rush, og det er faktisk det eneste. Kirk Cousins er tilbøjelig til at lave fejl, og jeg ved han kommer til at gøre det i dag. 

New York Giants har ikke spillet dårligt i deres første to kampe, de har bare fået tilstrækkeligt nok uheld i deres kampe, eftersom de sammenlagt har tabt de seneste to kampe med 5 point. Jeg tror simpelthen ikke på, at de lader endnu en kamp gå tabt, og det er i dag deres held vender. Vi spiller New York Giants -3.5 til odds 1.92 hos Danske Spil. 

Spilforslag: 

New York Giants (-3.5)  1.92 hos DanskeSpil

Der er en helt masse andre spilmuligheder at vælge imellem til torsdags kampen i nat, så hop da endelig ind og tag et kig på udvalget.