NFL: Thanksgiving Football

26. november 2015

NFL: Thanksgiving Football

Sikke en fest vi får denne torsdag, når vi i traditionens tro fejrer Thanksgiving med en hel masse god football. Der er i alt tre kampe på programmet i dag, hvor Detroit Lions  åbner op mod Philadelphia Eagles. 

Thanksgiving er for mange amerikanere den bedste dag i kalenderåret, mens helligdagen forbipassere de fleste danskere. Her i Danmark er det nemlig de færreste der fejrer Thanksgiving, men traditionen bliver mere og mere udbredt i landet, og det er især på grund af det guddomelige spil vi kalder for football. Det er derfor en selvfølge, at vi her på Oddsforum dækker dagen. 

Det er i år Detroit Lions som sparker helligdagen i gang, når de kl. 18:30 tørner sammen med Philadelphia Eagles på Ford Field I Detroit, Michigan. Herefter er det Dallas Cowboys der tager i mod Carolina Panthers kl. 22:30, og sidst men ikke mindst er det Green Bay Packers og Chicago Bears der afslutter dagen, når de mødes på Lambeau Field kl. 02:30. Vi dækker alle tre kampe med spilforslag, så lad os da bare springe ud i det. 
 

Spilforslag på Detroit Lions - Philadelphia Eagles
Kampstart: 
18:30
Spilforslag: Lions -2.5 
Odds: 2.00
Bookmaker: Unibet

Philadelphia tager turen til Michigan, hvor Detroit Lions venter dem denne Thanksgiving helligdag. Til Eagles' ærgrelse gæster de i dag et brandvarmt Lions mandskab på Ford Field. Med QB Sam Bradford på sidelinjen, og derfor en Mark Sanchez fra start, har Eagles tabt to ud af de sidste tre opgør. På den anden side har Detroit slået Green Bay Packers og Oakland Raiders, og har vundet tre opgør i deres seneste fem kampe. 

Detroit Lions har et gennemsnit på 19 point pr. kamp, hvilket er utroligt lavt, mens de i gennemsnit indkassere 27 point til det modsatte hold. Disse tal er dog misvisende, da Lions er blevet markant bedre i deres defense, hvor man mod Green Bay og Oakland i gennemsnit indkassede 14 point. Derudover er deres offense også blevet bedre, hvor QB Matthew Stafford har erhvervet sig en hel masse selvtillid. Detroit Lions vil fokusere på deres passing game i dette opgør, men det er ikke helt planen hos Philadelphia Eagles. 

Eagles har en konkret gameplan til dette opgør, og det er at løbe bolden. Demarco Murray (515 yards, 4 TDs) ligner endelig den kvalitetsspiller som Eagles har brug for, og han har alle tiders mulighed for at udnytte et Lions defense, der til trods for et par gode kampe på det seneste generelt set har spillet dårligt. 

Det er et meget lige matchup vi har os her, men den store forskel er dog, at Lions har spillet fantastisk på det seneste, og man kan derfor ikke spille i mod dem. Jeg tror Lions snupper sejren, og vi spiller derfor Detroit Lions -2.5 til odds 2.00 hos Unibet. 

Spilforslag på Dallas Cowboys - Carolina Panthers
Kampstart: 
22:30
Spilforslag: Panthers lige på
Odds: 2.00
Bookmaker: Unibet

De ubesejrede drenge fra Carolina tager turen til Dallas, hvor de vil forsøge at udbygge deres flotte record, der op til denne kamp er 10-0. De møder i dag et Cowboys mandskab på AT&T Stadium, og til trods for at Cowboys er 3-7 og 1-4 på hjemmebane i år, så er det faktisk Tony Romos mandskab der er favoritter til dagens opgør. Det er selvfølgelig på grund af, at Tony Romo er tilbage hos Cowboys, og så står hjemmeholdet jo i noget af et ultimatum - de er nødt til at hente en sejr her hvis de vil gøre sig nogen forhåbninger om at nå i play-offs. 

Carolina har et gennemsnit på 30 point pr. kamp, hvilket er den tredje bedste statistik af alle hold i ligaen. Jonathan Stewart har været fantastisk med 764 yards og 4 TDs, mens Cam Newton igen er i snak om en eventuelt MVP titel. Newton har været overbevisende i denne sæson, hvor han i de seneste tre kampe har kastet 9 TDs og blot én interception. 

Cowboys har endelig Tony Romo tilbage, og det har virkelig forbedret statistikkerne hos Cowboys' offense. Dallas anser Romo som værende redningsmanden, og der er derfor et stort pres på hans skuldre. Han har dog Dez Bryant med til dette opgør, og så bringer Cowboys også deres overraskende gode RB Darren McFadden med sig. 

Der er mere på spil for hjemmeholdet end der er for udeholdet. Cowboys spiller for play-offs, mens Carolina blot vil vise, at de er stærke Super Bowl kandidater. Jeg tror dog ikke hjemmeholdet Cowboys har hvad der skal til for at slå et brandvarmt Panthers mandskab, og jeg ser dette spil som en gave. Vi spiller Panthers lige på til odds 2.00 hos Unibet. 

Spilforslag på Green Bay Packers - Chicago Bears
Kampstart:
 02:30
Spilforslag: Packers -8.5
Odds: 1.95
Bookmaker: Unibet

Vi slutter den dejlige football helligdag på Lambeau Field, hvor Green Bay Packers tager i mod et forslået Chicago Bears mandskab. Bears har været uheldige med en masse skader, men John Fox's mandskab er 4-6 op til denne kamp. 

Sidste søndag sluttede Bears' sejrsstime på to kampe, da de tabte 17-15 på hjemmebane til Denver Broncos. Jeremy Langford scorede et touchdown med blot 24 sekunder tilbage, og det var derfor svært for Bears at komme tilbage i kampen. Efter 10 kampe er Bears det 15. bedste rushing offense, det 18. bedste passing offense, samt det 21. bedste scoring offense med et gennemsnit på 21.4 point pr. kamp. 

Green Bay Packers så frygtindgydende ud i starten af sæsonen, hvor man hurtigt fik skrabet en 6-0 record sammen. Det flotte spil skulle dog ikke vare ved, og man tabte derfor tre kampe i træk mod Denver, Carolina og Detroit. Til trods for dårlige resultater, er Aaron Rodgers uden tvivl stadigvæk en verdensklasse spiller, men han har brug for bedre recievere. Packers defense har dheller ikke spillet tilfredsstillende, hvor man op til denne kamp er ligaens 21. bedste. 

Green Bay Packers fik en vigtig sejr over Minnesota, og det giver dem meget selvtillid op til denne kamp. Kigger vi overordnet set på denne kamp, så spillede Packers en meget overbevisende kamp mod Vikings, mens Chicago Bears har alt for mange skader i truppen til at kunne udfordre Packers her. Jeg tror vi kommer til at se en domineret kamp af hjemmeholdet, der ender med en sejr på mindst 10 point. Vi snupper derfor Packers -8.5 til odds 1.95 hos Unibet. 

Spilforslag: 

Detroit Lions -2.5 - odds 2.00 l Unibet

Carolina Panthers lige på - odds 2.00 l Unibet

Green Bay Packers -8.5 - odds 1.95 l Unibet