11. juni 2015
Nyt medlem i Oddset 1000 klubben - Odds 1.174 i Struer
En Oddset-spiller fra Struer sikrede sig mere end 11.000 kroner lørdag med en fornem 8-ling.
Det må vist kaldes en godt blandet pose. En slags oddskuponernes Matador Mix. Spillet med de otte kampe blev indleveret hos Centerkiosken i Struer, og med 10 kroner som indsats gav det en samlet gevinst på 11.744,60 kroner.
Der var et par temmelig spændende afgørelser undervejs, og allerede i kuponens første opgør mellem Erzgebirge Aue og Sandhausen kom nerverne i spil. Værternes Sylvestr sikrede en sejr med sin scoring i kampens 84. minut, og det landede odds 1,60.
Et flottere odds kom i land i den næstbedste svenske række, da GAIS hjemme i Göteborg delte 3-3 med Sundsvall til flotte odds 3,30. Efter 87 minutter førte hjemmeholdet ellers 3-1, men så reducerede først OBs nye mand, Ari Skulason – i øvrigt med sin anden scoring i kampen – til 3-2 og i kampens absolutte slutfase blev det så 3-3 ved Eklund.
Unterhaching lod også afgørelsen vente, da de hjemme skulle spille uafgjort mod Chemnitzer. Gæsterne kom tidligt på 1-0, og det var først i kampens næstsidste minut, at Welzmüller fik udlignet for værterne.
Alle kampene dryssede i hus, og med det herlige odds på 1.174,46 gav det altså 11.744,60 kroner i gevinst og en invitation til Oddset1000-klubben. Stort tillykke.
Spillet i sin helhed:
50 1 Erzgebirge Aue – Sandhausen 1 – 0 (1,60)
66 X GAIS – GIF Sundsvall 3 – 3 (3,30)
68 X Östersunds FK – Falkenbergs FF 2 – 2 (3,30)
80 1 Rostov – Tomsk 3 – 0 (1,70)
367 1 Rot-Weiss Erfurt – Hallescher FC 3 – 0 (2,00)
368 X Unterhaching – Chemnitzer 1 – 1 (3,05)
420 1 Chaves – Fereirense 3 – 1 (2,50)
422 1 Penafiel – Leixoes 2 – 0 (2,60)
Samlet odds 1.174,45
Indsats 10 kroner
Gevinst 11.744,60 kroner
Ekstra præmier
Den dygtige oddser kan nu forvente et flot diplon og et specielt Oddset 1000 Ur. Du kan læse meget mere om Oddset 1000 her.