Manager Odds

17. september 2019

Hvem bliver Esbjergs næste træner? Tjek odds-favoritterne her

Esbjerg tog i går konsekvensen af en skidt start på Superliga-sæsonen 2019/20, og fyrede cheftræner John Lammers. Hollænderen, som kom til Esbjerg i 2017, havde ellers ført klubben til bronzemedaljer i sidste sæson, hvor Esbjerg var oprykkere i Superligaen.

"Vi har meget at takke John Lammers for, men vi må også erkende, at vi i øjeblikket befinder os et sted, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende", lød det fra Jimmi Nagel Jacobsen, Esbjergs sportschef, i en pressemeddelelse.

Esbjerg er næstsidst i Superligaen efter ni spillerunde med kun fem point, og i denne weekend blev det til et 0-3 nederlag hjemme mod Randers FC. Det blev altså for meget for klubbens ledelse, som nu er på jagt efter en ny permanent afløser i cheftrænerstolen.

Indtil videre tager John Lammers' assistent, Claus Nørgaard, over som cheftræner i Esbjerg, men det er efter alt at dømme kun en midlertidig løsning. Nørgaard siger nemlig til DR Sporten, at han ikke ønsker at besidde stillingen permanent:

"På nuværende tidspunkt er det ikke aktuelt for mig at træde ind i en permanent cheftrænerrolle i Esbjerg. Jeg er startet som assistent i sommer, og det var et bevidst valg, at jeg gerne ville have den rolle. Det er den rolle, jeg vil have i Esbjerg", sagde Claus Nørgaard.

Esbjerg skulle være et stykke fra at være klar til at præsentere den nye permanente cheftræner, for klubben er efter sigende først begyndt at kigge seriøst på nye træneremner efter fyringen af John Lammers var en realitet. Hvem der skal tage over som permanent cheftræner er altså stadig et åbent spørgsmål.

Odds-favoritter som næste Esbjerg næste træner

Hos Danske Spils Oddset er man nu klar med odds på den næste Esbjerg træner, og her gælder markedet hvem der er Esbjerg træner d. 1. januar 2020. Her er Claus Nørgaard favorit til odds 3.50, men iflg. bookmakeren er der masser af potentielle kandidater. 

F.eks. peger bookmakeren også på den tidligere Vejle-træner, Adolfo Sormani, som selv sagde sin stilling op i Nørreskoven og p.t. er klubløs. Også navne fra EfBs akademi er i spil, såsom Transitions træner Lars Vind og Head of Coaching Lars Lungi Sørensen, som i forvejen er på lønningslisten i Esbjerg. Lars Vind giver ligesom Sormani odds 5.00, mens Lars Lungi Sørensen giver odds 7.50. 

Se odds-favoritterne forneden eller spring til Oddset hos Danske Spil for at se de altid opdaterede odds. Markedet findes under Fodbold - Danmark - Superligaen i menuen hos Oddset.

Gå til Oddset

Odds på Esbjergs næste træner