Oddset tips med Jimmy Bøjgaard

3. juli 2017

Oddset tips med Jimmy Bøjgaard

 

Oddset ekspertråd Jesper Helmin
 Jimmy Bøjgaard
 
 
 
 

 Wimbledon: De bedste spil til 1. runde

Jimmy Bøjgaard er klar med spilforslag til 1. runde ved Wimbledon og spår bl.a., at Wozniacki gør kort proces til odds 1,70. Se alle ekspertens tips her!

I dag starter Wimbledon, og det bliver en utrolig interessant udgave af denne skønne og traditionsrige tennisturnering i det sydvestlige London.

Jeg tror, at vi vil se en del overraskelser og ret højt seedede spillere, som ryger ud i løbet af den første uge, og det bliver specielt i damesingle, som er en meget åben turnering i år, og jo har Caroline Wozniacki seedet som nummer 5.

Allerede i første runde i dag og i morgen vil vi se gode spillere forlade turneringen, for der venter nogle ret interessante opgør allerede i 1. runde.

Caroline Wozniacki indleder turneringen i morgen, hvor hun møder Timea Babos fra Ungarn, som er nummer 42 i verden, men klart bedre i double end i single. Den kamp skal danskeren vinde, og jeg kommer selvfølgelig meget mere ind på spilmulighederne i en selvstændig artikel, men jeg varmer lige op med et bud allerede her:

Timea Babos-Caroline Wozniacki

Under 19,5 partier – odds 1,70

Babos vinder ikke mange kampe eller sæt i single, og det bør hun heller ikke gøre i morgen, så jeg tror, at Wozniacki gør dette færdigt på maksimalt 19 partier. Vi kender det endelige spilletidspunkt sidst på dagen i dag, og derefter bliver spilstop på kampen selvfølgelig justeret derefter.
Men sikker dansk sejr, det er mit bud.

Og så til kampene i dag, hvor Andy Murray, Rafael Nadal og Victoria Azarenka er blandt dem, der skal i kamp, og dem, jeg kommer med bud på her:

Andy Murray-Alexander Bublik (spilstop kl. 14)

Under 28,5 partier – odds 1,95

Den regerende mester Murray åbner traditionen tro turneringen på Centre Court, og 20-årige Bublik fra Kazakhstan får ikke et ben til jorden. Alexander Bublik spillede sig igennem kvalifikationen, og får sig en kæmpe oplevelse mod briten på hjemmebane.

Og det var så det Wimbledon for ham. Jeg tror kun Murray afgiver 5-8 partier i alt, så vi ender klart under linjen.

3-0 i sæt – odds 1,32

Klar 3-0 i sæt, og jeg tror Murray vinder meget tæt på 6-2/6-3 i alle tre sæt.

Ashleigh Barty-Elina Svitolina (spilstop kl. 14)

Svitolina vinder – odds 2,30

21-årige Barty er en vild historie, for australieren startede året udenfor top-300, men er nu nummer 56, og forrige uge var hun i finalen i Birmingham på græs, hvor hun slog Strycova og Muguruza, og kun tabte finalen mod tidligere Wimbledonmester Petra Kvitova i tre sæt.

Barty skal man bestemt holde øje med, for hendes opstigen er utrolig. Når hun er stor favorit mod stærke Elina Svitolina, som er nummer 5 i verden, så må jeg dog gå modsat. 2,30 på nummer 5 i verden, som er underdog i 1. runde af så stort et show på Wimbledon, den tager jeg til hver en tid.

Mirjana Lucic-Baroni-Carina Witthöft (spilstop kl. 14)

Lucic-Baroni vinder – odds 1,80

Husker I unge Mirjana Lucic, da hun i sin tid brød igennem i Wimbledon, og først tabte semifinalen til mægtige Steffi Graf, og det var først efter tre sæt tilbage i 1999. Nu er hun 35 år, men stadig nummer 28 i verden, og hun er faktisk blevet bedre og mere stabil med årene, efter en turbulent familietid og et besværligt liv i årene efter gennembruddet. Hun er god på græs, og selvom Carina Witthöft fra Hamborg er en glimrende spiller på vej frem, så er der klasseforskel her, og i to sæt.

Rafael Nadal-John Millman (spilstop kl. 15)

Nadal vinder 3-0 i sæt – odds 1,35

Den tidligere spanske vinder af turneringen, får ingen problemer med den 28-årige australier Millman, som er nummer 137 i verden. Selvom Nadals største græsresultater ligger nogle år tilbage efterhånden, så skal han nok finde vej til en sejr uden sættab.

Victoria Azarenka-Catherine Bellis (spilstop kl. 18)

Azarenka vinder – odds 1,80

Azarenka er en Grand Slam-mester, og 18-årige Bellis kan blive det engang i fremtiden. Men selvom Azarenka først lige er startet på sit comeback, og kun er nummer 683 i verden, så er det et flot odds hun giver med sin store Grand Slam-rutine.