12. november 2015
Optakt: Argentina - Brasilien
I nat mødes Argentina og Brasilien i tredje runde af den sydamerikanske VM-kvalifikation. Læs optakt og spilforslag på kampen her og giv dine egne bud på resultatet!
”Hver gang Brasilien møder Argentina er det ren krig”.
Et af de mest ikoniske opgør i fodboldverdenen finder sted lørdag nat dansk tid, når Argentina og Brasilien tørner hovederne sammen i den sydamerikanske VM-kvalifikationsturnering.
Udeholdets landstræner, Carlos Dunga, har i den forbindelse udtalt ovenstående, der vel ikke er helt ved siden af, selvom slaget udkæmpes med knopper og albuer i stedet for krudt og kugler.
For Argentina er skader til stjernespillere et ubetinget problem, for de er nødsagede til at stille op uden både Leo Messi samt Sergio Agüero, og her kan man tale om spillere, der er uerstattelige.
Som om at det ikke var slemt nok, så er også Carlos Tevez, Pablo Zabaleta og Ezequiel Garay ude med forskellige skavanker.
Brasiliens landstræner Dunga er mere privilegeret, for han har sin superstjerne Neymar til rådighed, men han har også sine overvejelser at gøre sig inden kampen.
I defensiven mangler han to af de vigtigere spillere i unge Marquinhos fra PSG samt venstrebacken Marcelo, der begge døjer med skader.
Statistikken på Brasiliens side
Statistisk set har brasserne dog mest grund til at være høje i hatten, for de har vundet halvdelen af de sidste ti kampe mod ærkerivalerne, og er ubesejrede mod dem i de sidste tre kampe. Det skal dog bemærkes, at de seneste syv opgør alle har været venskabskampe, hvilket selvsagt har lagt en dæmper på intensiteten.
Og siden begge aftenens hold har været skuffende i de sidste par Copa Americas, og er røget ud inden de kunne møde hinanden, ligger den seneste, betydende kamp helt tilbage i 2009, hvor de spillede to kampe imod hinanden i VM-kvalifikationen.
Her trak Brasilien det længste strå med en sejr og en uafgjort, og det er påfaldende, at deres 3-1 sejr i Rosario er den eneste gang at et hjemmehold har tabt i de sidste 10 kampe. Det ligner derfor enten en pointdeling eller en hjemmesejr, hvis det ikke lige var for fraværet af Messi og Agüero og, og, og.
Begge hold har fået en dårlig start på kvalifikationen, og efter de første to kampe ligger Argentina som nummer 7 ud af de 10 hold i gruppen efter de på pinlig vis tabte med 0:2 hjemme til Ecuador og siden kun fik 0:0 på udebane mod Paraguay.
Brasilien har ikke været meget bedre, og ligger på en femteplads efter et nederlag på 0:2 til Chile i første runde og en 3-1 sejr over Venezuela i den anden.
Det er altså en tidlig kamp for livet for begge hold, og især Argentinas træner Tata Martino må mærke presset.
Forventede opstillinger
Argentina: Romero; Demichelis, Funes Mori, Otamendi, Más; Kranevitter, Di María, Pastore, Mascherano; Tevez, Lavezzi
Brasilien: Alisson; Luiz, Miranda, Alves, Luis; Costa, Elias, Oscar, Gustavo; Willian, Neymar
Spilforslag til Argentina mod Brasilien
Selvom argentinerne er på hjemmebane, så hælder tendensen alvorligt til gæsternes side. Det er vigtige spillere, de mangler, og formen har som nævnt ikke været god på det seneste. Omvendt er Brasilien tilsyneladende kommet i gang, og med en Neymar i storform får Argentina det svært.
Bookmakerne er tilsvarende meget i tvivl, men da de har gjort et stærkt skadesramt hjemmehold til favoritter, så vover vi pelsen og tipper hatten i retning af Brasilien. En sejr til sambagæsterne går til odds 2,80 hos Danske Spil.
De stiller slet og ret med et bedre hold, deres stjernespiller er i topform og har vist en anelse bedre form i kvalifikationsturneringen.
Det kan Argentinas hjemmebane ikke kompensere for. Se i øvrigt også på spillet over 2,5 mål i kampen, der fås til odds 2,25 hos betfair.
Dette er naturligvis fordi begge hold vil tåle et nederlag dårligt, men det betyder i vores øjne ikke nødvendigvis, at de ikke vil forsøge at vinde. Og argentinernes forsvar ser virkelig skrøbeligt ud.
De har kun vundet en af deres fem seneste kampe, og selvom det var 7-0 over Bolivia, så var det også en venskabskamp.
Kampstart: Kl. 01.00 på TV3 Sport 1