Manchester United vs FC Midtjylland

24. februar 2016

Manchester United vs FC Midtjylland

FC Midtjylland får den fornemste gæst nogensinde på besøg i en betydende kamp, når Manchester United torsdag kigger inde. Vi er klar med optakt og spilforslag!

 

Manchester United vs FC Midtjylland

Det rystede selv de mest optimistiske fans af Manchester United, da de tabte med 1-2 i sidste uge til FC Midtjylland i Herning.

Og selvom de Røde Djævle fik en smule oprejsning ved at slå Shrewsbury med 3-0 i FA Cuppen, så er sædet under Louis van Gaal stadig på lavatemperatur.

Det er godt nok blevet sagt mange gange før, men det er svært at forestille sig hollænderen overleve et samlet exit mod et hold som FCM, der næppe aftvinger den store respekt i England på trods af at man allerede har slået et Premier League-hold ud af Europa i år.

De danske mestre kan derfor spille frit i returkampen på Old Trafford, vel vidende at de alligevel var dømt ude på forhånd.

Et enkelt mål til gæsterne kan dog være nok til at sætte United-holdet i paniktilstand, og det er set mange gange før i denne sæson at United langt fra er urørlige på hjemmebanen.

Der er ingen tvivl hos bookmakerne om at United er kæmpefavoritter, og du kan således spille på en sejr til FCM så højt som til odds 5 hos betfair, mens en sejr til United kun giver odds 1,25 samme sted.

Det er der naturligvis ikke megen værdi i at spille på, men det vil være naivt at tro på, at United tager skeen totalt i den anden hånd og afstraffer midtjyderne i returkampen. Det er de simpelthen ikke gode nok til lige nu med et helt hold på skadeslisten.

 

Skader og karantæner

United har som sagt en hel start-11'er på skadeslisten, og det var også til at se i Herning, hvor der var særdeles mange ungdomsspillere i både startopstillingen samt på bænken.

Senest blev David de Gea skadet inden første kamp i Herning, og han skulle heller ikke være med i returkampen. Selvom reservekeeper Romero gjorde det glimrende i hans fravær, så er det stadig en svækkelse af værterne.

Mod Shrewsbury måtte tre af de unge spillere i truppen udgå, og især Will Keane ser ud til at være ude af spillet mod FCM. Dertil er Cameron Borthwick-Jackson og Jesse Lingard stærkt tvivlsomme.

Herudover er også Chris Smalling lettere tvivlsom til kampen, og taget i betragtning, at United har en stor kamp imod Arsenal i weekenden, så er spørgsmålet, hvad United egentlig stiller med til returkampen.

FC Midtjylland skal kun undvære Petter Andersson, og har den meget vigtige midtbanedynamo Jakob Poulsen tilbage til kampen på Old Trafford.

 

Spilforslag

Det står klart for enhver, at FCM skal have held i sprøjten for at komme videre i turneringen, men det er svært helt at lægge til side, hvor mange spillere United EGENTLIG mangler og hvor idéforladt deres spil er.

FCM får derimod Jakob Poulsen tilbage, og hans erfaring med storkampe som denne er uvurderlig i sådan en kulisse.

Det var åbenlyst for de fleste, at FCM havde et overtag i chancer i den første kamp, selvom de ikke havde den sædvanlige succes med dødbolde som de sædvanligvis har.

Kampen på Old Trafford bliver derfor ikke nødvendigvis et stormløb, men mere et forsøg på at få etableret et langvarigt pres på midtjyderne.

Dobbeltchancen på at Midtjylland får mindst uafgjort i kampen står til odds 4,50 hos Unibet, og det kan virke fristende, når nu United er i den forfatning, men der er trods alt noget mere råt talent på banen for United til at lave det ene mål, som de skal bruge i kampen.

Om det bliver til mere end det er stærkt tvivlsomt, og et 1-0 eller en 1-1'er virker som et sandsynligt resultat, hvoraf det sidste jo vil sende FCM videre på bekostning af United.

I forhold til kampen i Herning er der denne gang hele odds 2,20 hos Unibet at få på spillet under 2,5 mål, og selvom United lavede tre mål imod Shrewsbury, så er FCM altså et noget bedre hold.

Sat sammen med de stadig tiltagende skadesproblemer i United, så får det et skud herfra.

Spilforslag: Under 2,5 mål i kampen til odds 2,20 hos Unibet

Langskuddet: X2 til odds 4,50 hos Unibet

Kampstart: 25/2 kl. 21.05 på 6'eren.