Optakt: FCK - SønderjyskE

2. april 2016

Optakt: FCK - SønderjyskE

Der venter et noget overraskende topbrag mellem nummer 1 og 2 i rækken, når FCK hjemme i Parken tager imod Sønderjyske, som har overrasket alt og alle i denne sæson.

Det overrasker nok ikke så mange, at FCK indtager førstepladsen i rækken. Derimod er det nok for de fleste meget overraskende, at Sønderjyske er oppe og indtage andenpladsen efter 22 spillerunder.

For begge hold er det et meget vigtigt opgør, som meget nemt kan være med til at afgøre hvor pokalen skal ende henne efter sidste spillerunde. FCK kan med en sejr lægge en afstand til nærmeste forfølger på 9 point, mens Sønderjyske med en sejr kan åbne op for guldkampen igen, som FCK ellers har set ud til at sætte sig solidt på.

FCK har haft en del spillere ude på landsholdsaktioner, mens Sønderjyske har sluppet noget billigere. Ellers har de fleste af spillerne haft 14 dages kampfri, som gerne skulle betyde at spillerne er fit for fight op til dette opgør.

FCK sluttede af med at tabe 2-0 inden landskampspausen til FCN, et nederlag som var deres første i 2016, og som betyder at holdet nu er ekstra tvunget til at vinde søndag eftermiddag. Ellers har holdet leveret på et højt niveau i 2016, og især på hjemmebane har man været stærke i denne sæson, hvor man har 9-3-0 og altså endnu ikke har tabt.

Sønderjyske derimod, har ikke tabt i deres 8 seneste kampe i Superligaen. Det har primært været benhård fight og kampvilje som har bragt holdet op på 2. pladsen. I sidste spillerunde slog man FCM 3-2, efter at have været bagud 2-0 ved pausen.

Et imponerende resultat og comeback, som bevidner om at man aldrig kan afskrive Sønderjyske.

Sønderjyske har dog lidt af en skrækmodstander i FCK. Holdet har endnu aldrig prøvet at vinde over FCK i Superliga sammenhæng. I denne sæson er det blevet til to nederlag på hhv. 2-1 og 3-1 til FCK på hjemmebane. Nu er man på udebane, og det er et sted hvor FCK har vundet 8 ud af de seneste 10 gange de har mødt hinanden.

Bookmakerne er heller ikke i tvivl om, at FCK hjemme i Parken skal være store favoritter mod Sønderjyske. Oddsene på en hjemmesejr ligger hos Danske Spil i skrivende stund på odds 1.52, mens en sejr til Sønderjyske giver pengene 6.70 gange igen. Skulle kampen ende uden en vinder, er der odds 3.95 på dette.

Skader og karantæner:

FCK har William Kvist i karantæne, efter han trak et gult kort i seneste kamp mod FCN. Derudover sidder Stephan Andersen stadig ude med en skade. Samtidig har holdet døjet med sygdom op til kampen, som har holdt Erik Johansson og Ludwig Augustinsson ude. Hold derfor øje med hvilke spillere der er udtaget til truppen.

Sønderjyske har også en spiller i karantæne, nemlig Tommy Bechmann. Derudover sidder Troels Kløve stadig ude med en korsbåndsskade. Andreas Oggesen, Søren Mussmann og Casper Olesen er alle tvivlsomme, men er normalt ikke inde over førsteholdet.

Spilforslag:

FCK kommer med rette ind til dette opgør som favoritter. Man har i foråret været det klart stærkeste hold, og meget skal gå galt, hvis ikke holdet ender med mesterskabet efter 33 spillerunder. Med det sagt, så kan en Sønderjyske sejr dog også være med til at sparke ny spænding ind i guldkampen.

FCK har haft en tendens til at lukke mål ind i deres kampe på hjemmebane. I de første tre kampe i foråret på hjemmebane har FCK således endnu ikke holdt nullet.

Sønderjyske har da også scoret i 3 ud af deres 4 seneste besøg i Parken.

Begge hold scorer i opgøret kan i skrivende stund fås til odds 2.15 hos Danske Spil., og med statistikkerne in mente og Sønderjyskes flotte form, så virker det bestemt ikke usandsynligt.

Spilforslag: Begge hold scorer til odds 2.15 hos Danske Spil.

Kick off: 3/4 kl. 16:00 på Canal 9