Optakt: Inter – Lazio

18. december 2015

Optakt: Inter – Lazio

Der er traditionskamp på Guiseppe Meazza søndag aften imellem førerholdet Inter og de noget haltende Lazio - Læs vores optakt her!

 

Optakt: Inter vs Lazio

Det er to hold, der historisk hører hjemme i toppen af italiensk fodbold, der mødes søndag aften på Stadio Meazza i Milano, men for Lazio har 2015/16-sæsonen ikke været ophidsende indtil videre, højest negativt.

Rom-mandskabet inkasserede dog deres første sejr i fem kampe, da de torsdag vandt snævert over Udinese i Coppa Italia, og det kan måske vise sig som et tiltrængt rygstød på på vej mod Milano, hvor de skal møde førerholdet Inter.

Inter har, anført af især en flyvende Mauro Icardi, en bundsolid Fredy Guarin og en stadigt bedre Handanovic i målet været en fornøjelse i denne sæson, og med en målscore på 22-9 foreløbig og et spring på fire point ned til Fiorentina på andenpladsen ser det fornuftigt ud.

Det skal bemærkes at otte af de mål dog er kommet inden for de seneste tre kampe, og det har mest været defensiven, der har brilleret – især Handanovic.

De har dertil vundet seks ud af otte hjemmekampe, mens Lazio omvendt har en enkelt sejr og seks nederlag i deres foreløbigt syv udekampe. På papiret ser det altså ud til at være en nem opgave for Inter. Men er det også det?

Umiddelbart ja, for Lazio kan næppe stille meget op med deres sløve defensiv, der på fremmed græs har lukket 17 mål ind i syv kampe.

Det har godt nok som nævnt ikke været de gode hold, Inter har bombet imod, og selvom de er ubesejrede i deres tre, seneste opgør imod søndagens modstander, så har Lazio noget krudt at skyde med i offensiven, hvor Felipe Anderson, Alessandro Matri og den utrættelige Miro Klose huserer.

Vi tror derfor på, at Lazio godt kan få sat et mål ind, selvom Inter vil være tilbøjelige til at lave et eller to mere. Romerne er skarpe på kontraer, og hjemmeholdet vil være så opsat på at gå på juleferie med et ordentligt resultat, at det nemt kan gå den anden vej i en fart.

 

Skader og karantæner:

Lazio må undvære en lang række spillere, navnlig målmand Federico Marchetti, der fik sig selv skadet mod Udinese under fejring af et mål, Dusan Basta, Richardo Kishna, Santiago Gentiletti, Stefan de Vrij og Baldé Keita, mens Inter er uden deres stærke midterforsvarer Andrea Ranocchia samt den brok-ramte Nemanja Vidic.

 

Spilforslag:

Som nævnt har Lazio ikke haft deres bedste sæson indtil videre, men de har også spillet under deres standard fra sidste sæson – det er ikke noget dårligt hold, selvom defensiven har været slatten i år.

De er dog oppe mod et hold, der har en målscore på 7-0 i de seneste to kampe, så uanset, hvem der får sat offensivt mest tryk på, så er odds 2,00 på over 2,5 mål i kampen udmærket betalt!

Spilforslag: Over 2,5 mål i kampen til odds 2,00 hos Betfair

Kampstart: 20/12 kl. 20.45 på 6'eren