Optakt: Leicester – Manchester City

28. december 2015

Optakt: Leicester – Manchester City

Der er lagt i kakkelovnen til et vaskeægte topbrag, når overraskelsen fra Leicester i morgen tager imod mesterskabsfavoritterne fra Manchester City.

 

Optakt: Leicester vs Manchester City

Efter 10 kampe i træk uden nederlag måtte Leicester endelig kapitulere mod Jürgen Klopps Liverpool, da man tabte med 0-1 på Anfield.

Nederlaget betød at Arsenal med en sejr over Southampton kunne snuppe førstepladsen, men den opgave klarede The Gunners langt fra, da de tabte med hele 0-4 til Saints.

Leicester ligger derfor fortsat nummer 1 i tabellen, en placering de dog kan miste efter denne rundes kampe. Her skal Arsenal op imod oprykkerne fra Bournemouth, mens der venter Kasper Schmeichel & Co. en hård opgave mod sidste sæsons sølvvindere fra Manchester City.

Hjemmeholdets præstationer i denne sæson har været mildest talt imponerende, men spørgsmålet er om de kan fortsætte med at imponere. I kampen mod Liverpool var de klart underlegne, og de står nu igen over for en svær opgave.

Det er nemlig et sultent udehold der venter Claudio Ranieris mandskab, hvilket Sunderland i sidste runde fik at føle. Efter blot 22 minutter førte City med 3-0 i en kamp hvor profilen Sergio Agüero ikke var på banen.

I hans fravær tog især belgiske Kevin de Bruyne over, og han leverede en pragtkamp med to assists og et enkelt mål.

Klubben fra Manchester skal dog ikke forvente nogen let kamp, da Leicester tidligere har vist tænder mod de store hold. Udeholdet er dog stadigvæk favoritter hos bookmakerne, hvor du kan få odds 1.90 for 2-tallet hos Betfair, mens et remis belønnes med odds 3.80.

Skulle Vardy & Co. endnu engang levere overraskelsen og snuppe de tre point kan du hente odds 4.20 hos samme bookmaker.

 

Skader & karantæner

Leicester må fortsat se bort fra den stærke midtbanespiller, Danny Drinkwater, samt venstrebacken Jeffrey Schlupp.
I kampen mod Liverpool var Ranieri tvunget til at skifte en halvsyg Jamie Vardy ud, og det er uvist om angriberen når at blive helt klar til tirsdagens brag. Klubben vil dog formentlig gøre alt for at få den giftige angriber klar.

Hos Manchester City er man fortsat uden midtbanespilleren Fernando og forsvarsspilleren Pablo Zabaleta, mens lørdagens kamp mod Sunderland bød på et comeback til anfører Vincent Kompany.

 

Spilforslag

Hvis man skal tro bookmakerne bliver det en kamp med mange mål, og det er også mit bud. Det er et opgør mellem de to mest målfarlige hold i ligaen (begge 37 mål), mens de også begge har haft en smule problemer med at lukke af i defensiven.
Det trækker selvfølgelig ned hvis Leicester må undvære Jamie Vardy, men jeg forventer at den engelske angriber når at blive klar.

Oddset er ikke prangende, men jeg ser gode muligheder for en kamp med over 2,5 mål, hvor begge hold kommer på tavlen til odds 1.83 hos Betfair.