Optakt: Leicester – Southampton

2. april 2016

Optakt: Leicester – Southampton

Leicester kan søndag tage et stort skridt mod mesterskabet, men det bliver ikke nemt mod formstærke Southampton.

 

Leicester vs Southampton

Med syv kampe tilbage af denne sæsons Premier League, er det fortsat overraskelsen fra Leicester, der står med de bedste kort på hånden i forhold til at vinde mesterskabet.

Holdet har længe ligget i toppen, men det lignede bare et spørgsmål om tid, førend man ville falde i kadence og rutsje nedad i tabellen. Claudio Ranieris mandskab har dog formået at holde fast, og det, kombineret med pointtab til de øvrige konkurrenter, gør at Kasper Schmeichels mandskab har fem point ned til den nærmeste forfølger, Tottenham.

Ingenting er dog afgjort endnu, og både Manchester City, Arsenal og Tottenham har væsentlig mere erfaring, hvilket i sidste ende kan blive udslagsgivende.

Næste udfordring for Leicester hedder Southampton, der har haft en lidt svingende sæson, men efter to flotte sejr over Liverpool og Stoke vender pilen nu den rigtige vej for Ronald Koemans mandskab. Holdet har nu blot fire point op til Manchester City på 4. pladsen og der er derfor også en masse på spil for dem.

Udeholdet er samtidig sprængfyldt med selvtillid efter de i seneste spillerunde, vendte et truende 0-2 nederlag til en 3-2 triumf imod Liverpool. Saints formåede endda også at brænde et straffespark, men man hentede alligevel alle tre point.

For Leicesters vedkommende er det efterhånden blevet en tradition at vinde 1-0. Holdet har vundet med dette ciffer i fire af de seneste fem kampe, hvilket er typisk for et mesterhold, der har marginalerne på deres side.

Der er på mange måder lagt op til en spændende kamp, hvilket også afspejles i oddsene på kampen. Her er hjemmeholdet ikke overraskende favoritter til odds 2.20 hos Bwin, mens et remis belønnes med odds 3.40.

Skulle Southampton hente deres tredje sejr på stribe får du odds 3.60 hos samme bookmaker.

 

Spilforslag

Eksperter og fans har i denne sæson blot ventet på at Leicester ville falde sammen, men efter 31 runder er det fortsat ikke sket. Holdet har leveret nogle imponerende præstationer, og selvom det måske ikke har været lige overbevisende hver gang, så har man hentet sejrene, hvilket er det der i sidste ende tæller.

Alle kampe i Premier League er dog svære, og der er fortsat lang vej igen for Vardy & Co, der søndag får det svært mod Southampton.

Udeholdet har været lidt svingende, men jeg satser på at de snupper det ene point med hjem til odds 3.40.