12. april 2016
Optakt: Manchester City - PSG
Manchester City kan denne tirsdag skrive historie hvis de formår at slå PSG på Etihad Stadium og gå videre til semifinalerne i Champions League.
Det omvendte opgør på Parc des Princes var fuld af underholdning, men også mange defensive fejl.
Ikke desto mindre skal City prøve at forsvare deres flotte resultat fra Frankrig i dag, når PSG kommer på besøg. Har Pellegrini, hvad der skal til, for at holde PSG fra fedtefadet?
Manchester City
Manuel Pelligrini har allerede tilføjet en pokal til trofæs skabet, i hvad vi alle ved er hans sidste sæson i spidsen for Manchester City.
Selvom Capital One Cup er et respekteret trofæ, så ville han sikre sig en fornem plads i klubbens historie ved at vinde klubbens første Champions League trofæ nogensinde.
City er blot fire kampe væk fra at kunne løfte det mest prestigefyldte trofæ i klubfodbold, men de skal dog lige sikre sig avancement fra kvartfinalen først.
En præstation holdet aldrig har opnået før. PSG slog Chelsea ud inden kvartfinalen mod City, men er kommet ind i en uheldig situation, efter at have lukket to udemål ind på Parc des Princes.
Det uafgjorte resultat i Frankrig betyder, at hvis holdene spiller en målløs kamp på Etihad, så går City videre.
Selv hvis begge hold formår at score et mål, er det stadig Manchester klubben der går videre, takket være mål fra Kevin De Bruyne og Fernandinho.
City står derfor overfor en vanskelig defensiv opgave, når måltørstige PSG gæster Etihad. Det altafgørende spørgsmål er, om Pelligrini har den rigtige taktik til at stoppe Laurent Blanc's drenge i en målfest.
Kigger vi på statistikkerne, ser det positivt ud for City. Hold der fik et 2-2 resultat på udebane i første kamp har gået videre i 82 % af tilfældene i Champions League.
City har dog haft det svært i defensiven, hvor det blot er lykkedes dem at holde clean sheet én gang i deres 9 Champions League kampe i denne sæson.
PSG
Det er næsten en måned siden PSG sikrede sig endnu en Ligue 1 title med en 25 points føring over Monaco på andenpladsen, til trods for at der var 8 runder tilbage.
Siden da har de haft mulighed for at flytte deres fokus til Champions League, hvilket betyder, at de vil gøre alt for at gå videre til semifinalerne.
Selvom de har vundet ligaen igen i år, for fjerde år i træk, så skal de også bevise noget i Champions League, hvis de fortsat vil blive anset som værende et af de største tophold i Europa.
De defensive fejl mod City på Parc des Princes fik dem til at ligne et middelhold, og til dagens kamp er det vigtigt at de får styr på bagkæden. PSG skal enten gå efter at gå mål amok og sikre kvalifikationen igennem et højtscorende uafgjort resultat, eller fokusere på clean sheet'et og få en enkelt pind ind selv til sidst.
En ting er dog sikkert; der skal scores mål.
Det kan godt være PSG slog Chelsea ud i 1/8-dels finalerne, men kigger man på deres tidligere resultater, så har de faktisk kun vundet en ud af deres sidste syv udebanekampe mod engelske hold.
Skader og karantæner
Det er stadig et stort problem for City, at Vincent Kompany igen ikke bliver klar til kamp, selvom Mangala og Otamendig gjorde et godt arbejde i den første kamp. Derudover er også en ellers stærkt spillende Raheem Sterling også skadet til kampen, men også PSG er ramt på et par nøglepositioner.
Man kan dog argumentere for, at en karantænedag til sjuskede David Luiz nærmest er en fordel for franskmændene, men de ville helt sikkert gerne have løbemonsteret Blaise Matuidi med på midten.
Derudover er Marco Verratti stadig skadet, såvel som at målmand Kevin Trapp måtte udgå af weekendens kamp imod Guingamp og derfor er tvivlsom.
Spilforslag
Som det ser ud nu, så står City i den bedste situation, men det kan sagtens vende op og ned eftersom PSG ikke viste deres top fodbold på Parc des Princes.
Begge hold kan ikke gå ind med et defensivt udgangspunkt til denne kamp da det ville være for risikiabelt.
Jeg forventer en meget tæt kamp, hvor Zlatan og Aguero bliver hovedrollerne for deres respektive hold, og også de hovedansvarlige for målene i kampen.
Om det lykkedes dem at kreere en målfest, er jeg dog i tvivl om. Forvent en fantastisk og spændende kamp på Etihad, der ender i et uafgjort resultat. Mit bedste bud vil være 1-1.
Spilforslag: Uafgjort odds 3.60.
Kampstart: 12/4 kl. 20:45 på TV3+