25. april 2016
Optakt: Manchester City - Real Madrid
Manchester City er for første gang nogen sinde i en CL-semifinale, og her har de en meget hård opgave foran sig i form af Real Madrid, der er i forrygende form. Læs spilforslag her!
Man City vs Real Madrid
Det var nok ikke de fleste, der havde regnet med at Manchester City ville kunne slå PSG ud over to kampe, men ikke desto mindre er det tilfældet efter to taktiske pragtkampe af Manuel Pellegrini og City-spillerne.
Nu kommer de igen til at være underdogs over to kampe, selvom holdet bestemt ikke mangler stjerner. Real Madrid er bare lige tanden mere stjernespækket anført af Cristiano Ronaldo, der er i en forrygende målform for tiden. Manuel Pellegrini har dog inden kampen nævnt, at han over fire kampe holdt 0-0 mod Manchester United og Ronaldo, da han var manager i Villareal, så hvorfor ikke gøre det igen?
Så simpelt er det naturligvis ikke, og truslen kommer som bekendt også fra typer som Gareth Bale og Karim Benzema. Bale lavede to mål i weekenden, og med ham tilbage i form, har Real en vederstyggelig offensiv.
For Pellegrini drejer det sig også om noget så simpelt som en gang payback til Real Madrid, der ikke behandlede ham særligt pænt, da han var i cheftrænerstolen på Bernabeu.
Og City er bestemt ikke chanceløse, selvom det er et handicap for dem, at de ikke har hjemmebanefordelen i returopgøret, som det var tilfældet imod PSG. De er derfor pressede til at få et godt resultat i første kamp, og hvis de kan holde gæsterne fra at lave udebanemål, så vil det være tæt på optimalt.
Formen er i top for begge hold. City er ubesejrede i syv kampe, hvoraf de seks er vundet. For Real Madrid er den lige en tand bedre kørende, for de har taget sejren i ni ud af de sidste 10 kampe, hvor kun nederlaget til Wolfsburg trækker lidt ned.
Spilforslag:
Hvad angår bookmakerne, så er der mest fidus til Real, på trods af udebanen. Man kan således spille City til hele odds 3,00 hos Danske Spil, mens en udesejr til Real maksimalt giver odds 2,50 hos 888sport.
Vi kunne godt være fristede til at spille på City, for det er virkelig et godt hold lige nu, og odds 3,00 på en sejr til et mandskab med Sergio Agüero og Kevin de Bruyne i topform vil altid være interessant.
Vi er dog lidt nervøse på Citys vegne på grund af deres forsvar, der ikke er super vandtæt. Man har måttet undvære Vincent Kompany i store dele af sæsonen, og selvom han skulle være klar til kampen imod Real, så er det muligt, at Pellegrini holder fast i de fysisk stærke Mangala & Otamendi.
Især Otamendi har et godt kendskab til Real fra sin tid i La Liga, og de har spillet sig op som stopperduo.
Under alle omstændigheder virker det rimeligt at se på antallet af mål i kampen.
Som nævnt skal der mål på kontoen fra Citys side, hvis de vil bevare chancen om finalen, og det kan give huller bagude, hvor især Otamendi tit er kommet på glatis i hurtige omstillinger, hvor han ofte oversatser. Det er mere end almindeligt farligt imod Reals offensiv.
Over 2,5 mål i kampen kan stadig spilles så højt som odds 1,76 hos 888sport, og det er vores tip på kampen, selvom vi stadig godt kan lokkes til at spille på en lille sejr til City, der er pokkers stærke på hjemmebane.
Men det bliver ekstremt svært at holde Real på et nul i kampen. 2-1 til City.
Spilforslag: Over 2,5 mål i kampen til odds 1,76 hos 888sport
Langskuddet: City vinder til odds 3,00 hos Danske Spil
Skader og karantæner:
Begge hold er rimeligt forskånede for skader, men hos Real Madrid er Carvajal skadet og erstattes af Danilo. City er uden Samir Nasri, mens Yaya Touré er stærkt tvivlsom. Sidstnævnte var dog tvivlsom starter alligevel.
Derudover måtte Karim Benzema forlade weekendens kamp imod Rayo med en mindre skade, men det forlyder, at han bliver klar til kampen i Manchester.
Kampstart: 26/4 kl. 20.45 på 3+