Optakt: Manchester United – West Ham

3. december 2015

Optakt: Manchester United – West Ham

West Ham er skadesramt og ret ufarlige i angrebet, men det er Man U så sandelig også inden deres kamp på Old Trafford. Forvent en målfattig omgang.

Lørdag skal vi have et af de helt klassiske Tipslørdag-opgør imellem Manchester United og West Ham, der besøger Old Trafford.

I de seneste mange sæsoner har United været klar favorit til alle kampene, men i denne sæson har Hammers været virkelig godt kørende, mens United har kørt lidt på kængurubenzin, men alligevel bidt sig fast i toppen af ligaen.

West Ham har dog i sagens natur en noget smallere trup end United, og det er et problem nu, hvor deres hidtil bedste spiller i sæsonen, Dimitri Payet, er blevet skadet i anklen og er ude indtil engang i 2016.

Siden de mistede ham i en kamp mod Everton den 7. november har de ikke vundet endnu, men har trods alt fået uafgjort i to ud af tre kampe.

Deres seneste sejr er tilbage fra 24. oktober, hvor de slog mestrene fra Chelsea med 2-1. Offensivt er de dog nu blevet alvorligt hæmmet af den teknisk fremragende franskmands fravær.

Manchester holder sig fast i toppen, men det kan være svært at forstå hvorfor, når de er så kedelige offensivt og ikke rigtig får produceret ret mange, store chancer i deres kampe.

Den primære årsag er, at de ganske enkelt ikke taber ret meget, men prangende for et hold af den kaliber er det ikke lige nøjagtigt at mave sig igennem med 2-0 over WBA og 2-1 over Watford.

Senest mod Leicester var værterne også det bedste hold i store dele af kampen, og det siger meget om United lige nu, at Wayne Rooney blev skiftet ud undervejs. Han er ikke meget værd indtil videre i denne sæson.

Vi kigger derfor på et lavt antal mål i denne kamp, selvom United nu nok skal få deres tre point og forlænge deres tid i Premier Leagues top-3.

Bortset fra 4-1 snitteren mod et vældigt godt spillende Tottenham, så har West Ham ikke fået nogle deciderede snittere længe, og de kommer næppe til Old Trafford for at oversatse.

Kombineret med, at United har en halvskadet Rooney, der skyder med løst krudt, en Martial, der ikke får alverden ud sine driblinger for tiden, og en Jesse Lingard, der brændte et hav af chancer i sidste weekend, så er et spil på under 2,5 mål til odds 1,91 hos Unibet glimrende betalt.

Et ciffertip på 1-0 eller 2-0 er også værd at kigge på , for uden Payet, Diafra Sakho og Enner Valencia har Hammers store problemer med at score.

Spilforslag: Under 2,5 mål i kampen til odds 1,91 hos Unibet