1. december 2015
Optakt: Middlesbrough - Everton
Det er tid til at den engelske League Cup går ind i sin afgørende fase, og vi er nu således nået til kvartfinalerne. Første stik er imellem Middlesbrough og Everton!
I den "lille" pokalturnering, League Cup, møder Middlesbrough i aften Everton i den umiddelbart mest åbne af kvartfinalerne.
Begge hold er i god form for tiden, og Boro er for nuværende nummer 2 i Championship, hvor de da også var en af oprykningsfavoritterne fra start.
Everton har dog især fået gang i deres brød af en belgisk angriber, Romelu Lukaku, der har scoret i de sidste fire kampe i træk, og lige nu ligger nummer to på topscorerlisten i Premier League med 10 mål.
Det spørgsmål, der altid melder sig, når det gælder kampe i Capitol One Cuppen, som den også kaldes, er om holdene mønstrer de stærkeste opstillinger.
Når først man er nået så langt som til kvartfinalerne, ophører den diskussion dog også som regel, og der er ingen grund til at tro, at hverken Everton eller Boro slækker på holdene til kampen.
Middlesbroughs styrke ligger især i forsvaret, hvilket nok kan tilskrives den tidligere forsvarsgigant fra Real Madrid, Aitor Karanka, der nu er manager for klubben.
De har holdt 9 clean sheets i 18 kampe i Championship, og i sidste runde af Capitol One Cuppen fik de som bekendt skovlen under selveste Manchester United efter straffesparkskonkurrence.
Også Everton måtte igennem 120 minutter plus straffespark mod Norvich, og har omvendt af Boro haft store problemer med defensiven, der ikke har været synderligt heldig, senest imod Bournemouth, der fik lov at indhente en 3-1 føring til Toffees.
Spilforslag:
Boro har ikke vundet over Everton siden 2006, hvilket er seks kampe siden. Men deres hold har en stærk organisation, der har holdt clean sheet i fire ud af de sidste fem kampe.
Undtagelsen er 0-3 nederlaget mod nedrykkeren Hull, og vi tror ikke, at deres ellers glimrende defensiv kan holde helt og aldeles vand mod et Premier League-mandskab, som kan stille med typer som Lukaku, Barkley, Naismith og Koné, der alle er i målform.
Under alle omstændigheder, så har Boro også været gode til at lave mål i de seneste kampe, og da Everton sandsynligvis kommer til at mangle både Gareth Barry og James McCarthy kan de få problemer med den defensive del af midtbanen. Udover dette, så er Evertons faste keeper, Tim Howard, på bænken, da unge Joel Robles har spillet fast i League Cup i denne sæson. For Boro er der kun tvivl om forsvareren Tomas Kalas.
Derfor hælder vi til, at kampen går over de 2,5 mål og meget vel kan ende i straffespark igen. Spillet på +2,5 mål fås til odds 2,04 hos Unibet, og det er vi fint tilfredse med!
Spil på: Over 2,5 mål i kampen til odds 2,04 hos Unibet
Kampstart: 01/12 Kl. 20.45 på 6'eren