Optakt: Villarreal - Liverpool

27. april 2016

Optakt: Villarreal - Liverpool

Fortsætter Liverpool kursen imod at vinde Europa League, når de skal op imod Villareal bidske forsvar? Vi har set på deres muligheder og lavet en optakt til braget her!

Efter det allerede legendariske comeback imod Dortmund er Liverpool af mange blevet gjort til favoritter til at vinde Europa League. Der er dog stadig et par spanske hold af høj kvalitet tilbage i turneringen, og af dem har de altså trukket Villareal i semifinalerne.

Og det kan meget vel komme til at blive en langt hårdere opgave end mange Liverpool-fans lige går og tror. Villareal har et næsten lige så velfungerende forsvar som Atletico Madrid har, omend der trods alt går flere mål ind hos dem, og Den Gule Ubåd er bestemt i stand til at give Liverpool kamp til stregen.

Deres uheld er selvfølgelig bare, at returkampen er på Anfield, og det tvinger dem til at komme ud at skabe et resultat hjemme på El Madrigal. Og gerne med mere end et mål mere end Liverpool. 

Heldigvis for hjemmeholdet er de netop uhyggeligt stærke på hjemmebanen, og de har vundet samtlige deres seks hjemmekampe indtil videre i Europa League i år, såvel som de ikke er blevet slået hjemme i 11 kampe. Liverpool får altså deres sag for.

Klopp og co's chancer er dog tilstede. Villareal har kun fået et enkelt point i de seneste tre kampe, og bliver derfor udfordret på deres CL-kvalificerende fjerdeplads af Celta Vigo.

Omvendt kæmper Liverpool for at få DERES Champions League-kvalifikation i huse, og det ligner, at det er den "nemmeste" vej for dem at få det via en EL-triumf.

Og efter Dortmund-opgørene er det tvivlsomt, at de føler sig synderligt udfordrede af Villarreal, som trods alt ikke aftvinger samme respekt som de tre forreste i La Liga.

Men det kan blive dyrt mod Villarreals offensiv, for især typer som Cedric Bakambu og kantspilleren Denis Suarez er et par giftige typer, der med deres fart sagtens kan udfordre Liverpools noget haltende midterforsvar, der så sløjt ud imod Newcastle senest.

Og uanset, hvordan man vender og drejer det, så er et top-4 hold i Spanien altså automatisk blandt de bedste i Europa. 

Spilforslag:

For Liverpool er det vigtigste, at man ikke får et ordentligt rap over nallerne i den første kamp. For selvom hjemmeholdet har deres styrker i defensiven, så er de  ikke bange for at gå offensivt til værks, som Sparta Prag fandt ud af i sidste runde, hvor de hjemme tabte med 2-4 til spanierne.

Liverpools tempospil i omstillingerne er et af deres stærkeste våben, men meget tyder på, at de får svært ved at overliste de spanske værter, som efter Atletico er det hold i ligaen, der har lukket færrest mål ind med 31 i 35 kampe.

Meget afhænger selvfølgelig af, hvem der scorer første gang, og i hvor høj grad Villareals formnedgang er reel, eller bare et udtryk for, at de har følt sig sikre i ligaen.

Det er en hæmsko for Liverpool, at de har mistet Origi i angrebet men især den stærkt spillende Sakho i midterforsvaret. Origi kan erstattes af Daniel Sturridge, men det er sværere at finde en løsning i forhold til at få en fornuftig afløser for Sakho.

Det bliver sandsynligvis Kolo Touré, der har sine udfordringer på hastigheden, og ham kan Bakambu godt gå hen at få det sjovt med, såvel som at Roberto Soldado nu og da stadig viser glimt af den spiller, han var for Valencia for nogle sæsoner siden. 

Når man tager med, at spillet på, at begge hold scorer er helt oppe i odds 2,07 hos 888sport, så tager vi en lille chance, og spiller på at Liverpool kan slå igen på det mål, som Villareal også nok skal få lavet mod englændernes shaky midterforsvar.

Spilforslag: Begge hold scorer til odds 2,07 ved 888sport.

Skader og karantæner:

Liverpool har netop mistet brandvarme Divock Origi til en frygtelig tackling fra Evertons Funes Mori i Merseyside-derbyet. Til gengæld er Christian Benteke klar igen og tilbage i truppen til kampen i Spanien.

Udover Origi er Mahmadou Sakho ude for det, der ligner resten af sæsonen, efter han har forsøgt at smide nogle kilo på bagsmækken med et ulovligt slankemiddel.

Villareal må undvære den unge Leo Baptistao, men bør ellers kunne stille med deres stærkeste hold.

Kampstart: 28/4 kl. 21.05 på 6'eren.