7. december 2015
Optakt: Wolfsburg - Manchester United
Vi ser frem imod Wolfsburg – Manchester United, hvor englænderne har kniven for struben - og det ser ikke lovende ud på forhånd!
Wolfsburg vs Manchester United
Der er lagt i skuffen til en potentielt voldsomt spændende kamp på Volkswagen Arena, når mægtige Manchester United kommer på besøg til den sidste kamp i gruppe B. Der er dog det lille men, at United slet ikke er så mægtige i denne sæson, selvom de stadig klynger sig til toppen i Premier League, lige i kølvandet på Leicester, rivalerne fra City og Arsenal.
Spillet er bare ikke det mindste prangende, som man senest så det mod West Ham, som United trods et ret stort spilovertag ikke truede i lange perioder af kampen. Nu er de så i en situation hvor et nederlag eller blot en uafgjort mod Bendtner og co. meget vel kan koste dem videre kvalifikation i gruppen.
PSV, der er treer i gruppen, møder nemlig hjemme CSKA, og en sejr til hollænderne vil bringe dem forbi United, i fald de smider point.
Det er selvsagt et heftigt pres, og selvom United på papiret har bedre resultater på det seneste med syv kampe uden nederlag, så er de elendige til at producere chancer – samt at score på dem, de får. Wolfsburg har siden sejren over CSKA i sidste CL-runde kun fået et point, men det var mod Augsburg på udebane, hvilket ikke er nemt overhovedet.
Samtidig var nederlaget i weekenden til Dortmund omend ikke ligefrem forventet, så i hvert fald forståeligt, og en smule uheldigt, da Shinji Kagawa afsluttede et flot angreb dybt inde i overtiden.
Bendtner bænket i weekenden
Hvad angår trupperne, kan man konstatere at Bendtner sad på bænken hele kampen i weekenden, så han er fuldt fit, hvis Dieter Hecking altså gider bruge ham. Det er tvivlsomt.
Først og fremmest er kampen selvsagt meget vigtig for tyskerne, men derudover kan de nøjes med et enkelt point for at gå videre, og starter sandsynligvis kun med en enkelt angriber. Og der er flere foran danskeren.
Wolfsburg mangler derudover ikke nogen af deres førstevalg, selvom Luiz Gustavo først lige er kommet tilbage fra en skade, og Robin Knoche startede på bænken hos Dortmund, så Hecking kan disponere frit. United har det noget værre, og de krydser fingre for at anfører Rooney er klar til kampen i Tyskland, efter han sad over mod West Ham.
Kvartetten Morgan Schneiderlin, Marcos Rojo, Ander Herrera og Phil Jones er alle dømt ude, og dertil er Luke Shaw og Antonio Valencia som bekendt langtidsskadede, og kombinationen af alle de skader kan meget vel blive fatal for United.
Spilforslag til kampen
Wolfsburg vandt de to første kampe på hjemmebane i CL uden at lukke mål ind, og United har mildest talt ikke været gode til at score, hverken ude eller hjemme.
De er dog piskede til at komme frem på banen, og med et forsvar, der ikke er alt for imponerende samt skadesramt, kan det give problemer, når Wolfsburgs ondsindede kontramaskine kommer rullende den anden vej.
Bookmakerne ser selvfølgelig på kampens vigtighed og hælder til en nervøs og målfattig affære, men hvis der først kommer et mål i kampen, tror vi også at den ender med over 2,5 mål, hvilket giver flotte odds 2,08 hos Unibet.
Frem for alt er vi dog bekymrede på Uniteds vegne, for PSV skal nok vinde deres hjemmekamp mod CSKA, hvilket altså vil kræve en sejr til englænderne.
Hvis man tror, at den motivation er rigeligt på en af Tysklands sværeste hjemmebaner, så kan man spille på dem til odds 3,25.
Spilforslag: Over 2,5 mål i kampen til odds 2,08 hos Unibet
Kampstart: 7/12 kl. 20.45 på 3+