22. september 2015
Celta Vigo vs Barcelona: - Overraskende topbrag i Vigo
Kan Celta Vigo holde Messi fra fadet og levere overraskelsen? Læs optakt til Celta Vigo vs Barcelona i La Liga.
Midtugen byder på et væld af fodboldoplevelser fra de største ligaer, heriblandt La Liga, hvor de forsvarende mestre fra FC Barcelona skal på besøg hos Celta Vigo.
Celta Vigo, med danske Daniel Wass på holdet, har været sæsonens helt store overraskelse, og holdet er efter fire kampe fortsat ubesejret.
Senest blev det til en imponerende 2-1 sejr på udebane mod Sevilla, i en kamp hvor netop danske Wass kom på måltavlen.
Holdet har derudover vist fantastisk målform med hele 10 mål, kun overgået af Real Madrid.
Onsdag venter så sæsonens hidtil sværeste kamp, når Lionel Messi og resten af Barcelona mandskabet kommer forbi Balaídos.
Catalanerne har i denne sæson været helt suveræne i ligaen, hvor man i samtlige kampe har høstet fuld gevinst.
I weekenden fik holdet også for alvor gang i den argentinske troldmand, Lionel Messi, der scorede to kasser i 4-1 sejren over Levante, og dermed kom op på tre ligamål.
Argentineren havde muligheden for at score hattrick, men brændte et straffespark undervejs.
Indbyrdes opgør: - Historikken er med Barca
Tager vi et kig på de indbyrdes opgør viser de med al tydelighed også, at FC Barcelona er favoritter til at snuppe endnu en sejr.
Holdet har vundet otte af de seneste ti indbyrdes opgør, mens det er blevet til en enkelt uafgjort og en enkelt sejr til Celta Vigo.
Sejren til Celta kom i sidste sæsons møde på Camp Nou, hvor holdet tog fusen på alt og alle med en 1-0 sejr på catalanernes hjemmebane.
Faktum er dog at udeholdet er solide favoritter til at hente endnu en sejr, til odds 1.50 hos NordicBet.
Man kan dog ikke komme udenom, at Celta Vigo har overrasket positivt i denne sæson, og der kan derfor være fin værdi i enten 2-tallet til odds 6.50 eller X’et til odds 4.50.