22. december 2016
Puskas Award Odds 2016
Her kan du læse om odds på kandidaterne til Årets Mål i verden - Puskas Award
Hvert år uddeler FIFA en særlig pris for fodboldfeinschmeckere, nemlig den såkaldte Puskas Award, opkaldt efter den ungarske legende Ferenc Puskas, der sammen med Alfredo Di Stefano gjorde Real Madrid til et af tidernes bedste hold i slutningen af 1950'erne og starten af 60'erne.
Her belønnes ud fra en bruttoliste på 10 særligt spektakulære scoringer årets flotteste mål i verden, og resultatet afgøres ud fra en afstemning på FIFAs hjemmeside.
Her er det altså udelukkende dig og alle andre fodboldfans verden over, der afgør, hvem der skal have prisen, så hvis man af en eller anden grund ikke skulle have den store tillid til FIFAs beslutninger, så kan man være rolig ved afgørelsen af denne pris.
Og derfor er der selvsagt også mulighed for at finde en del bookmakere, der udbyder Puskas Award odds.
I 2016-udgaven er de nominerede som sædvanligt udvalgt blandt spillere fra alle mulige rækker, for der skeles ikke nødvendigvis til niveau, men alene til ”målets æstetiske skønhed”, som FIFA formulerer det.
De oprindeligt 10 nominerede er nu blevet indsnævret til de sidste tre, som skal igennem en afstemning til for at få afklaret, hvem der har lavet det smukkeste mål i 2016.
Vanen tro er der en kvinde imellem de tre, og i år er valget faldet på den bare 17-årige Daniuska Rodriguez, der i en landskamp imod Colombia dribler sig et par ture i en telefonboks, før hun smasker bolden op i hjørnet.
Hun er dog også underdog, for Puskas Award er indtil videre kun blevet tildelt mænd. Men hvis hun tager prisen, så kan du få odds 4,50 på det!
Næste nominerede er Marlone fra Corinthians, der sætter punktum på et smukt opspil ved at brysttæmme bolden højt op i luften for derefter at saksesparke den ind i ren FIFA-stil. Hvis prisen går til ham, så får du odds 2,50 hos Oddset på det.
Favoritten blandt de tre er dog Mohd Faiz Subri , der i den malaysiske liga demonstrerer, hvordan man får Roberto Carlos' sparketeknik til at ligne William Kvist' - eller også har de nogle meget mærkelige bolde i Malaysia.
Hvis hans frisparksdrøn vinder prisen, får du således odds 1,85 hos Oddset på det.
De bedste Puskas 2016 Odds
1. Marlone vs. Cobresal - Odds 2,50 hos Oddset
2. Daniuska Rodriguez vs. Colombia: Odds 4,50 hos Oddset
3. Mohd Faiz Subri vs Pahang : Odds 1,85 hos Oddset