6. juni 2017
Romelu Lukaku transfer odds
Den belgiske målsluger har angiveligt besluttet sig for, hvor han skal slå sine folder i næste sæson, og det er dermed ved at være sidste chance, hvis du vil nå at tjene en skilling på angriberens fremtid. Vi har samlet en række odds på Lukakus næste destination, og her er flere storklubber med i kapløbet om belgierens underskrift.
Retur til Stamford Bridge?
Romelu Lukaku blev i 2011 hentet til Chelsea, hvor forventningerne til belgierne var tårnhøje. Han var udset til at afløse legenden Didier Drogba, der var ved at komme op i årene, og lighederne mellem de to store stærke angribere var da også til at få øje på. Det blev ikke til meget spilletid i Chelsea, og Lukaku blev derfor lejet ud til først West Bromwich og senere Everton, hvor han begge steder fik stor succes.
José Mourinho kunne dog ikke garantere angriberen fast spilletid, og et permanent skifte til Everton var dermed en realitet. Her har belgieren i de seneste to sæsoner sammenlagt nettet 43 gange i Premier League, og det er nu blevet tid til at gå et skridt op for Lukaku, der da heller ikke har lagt skjul på, at han gerne vil prøve kræfter med en større klub.
På rygtebørsen meldes flere storklubber interesserede i belgieren, der for nyligt udtalte, at han har truffet en beslutning. En af de klubber der konstant sættes i forbindelse med den hovedstødsstærke angriber er hans tidligere klub, Chelsea, der muligvis vinker farvel til Diego Costa i sommerens transfervindue. En afsked med den iltre Costa åbner op for en plads i startopstillingen til Lukaku, og Nordicbet har da også London-klubben som favoritter til odds 1.70.
Der er dog fortsat tvivl om Diego Costas fremtid i klubben, da hans Kina-eventyr formentlig ikke bliver til noget, mens også Atlético Madrid virker ude af billedet. Spørgsmålet er så, om Chelsea vil satse på at have begge angribere i truppen?
Gensyn med Mourinho
Chelsea er dog ikke den eneste engelske klub, der jagter Lukaku. Angriberen har allerede vist sit værd i Premier League, og hans kendskab til ligaen er en stor fordel. Den fordel vil man angiveligt gerne udnytte i Manchester United, hvor José Mourinho skal finde en erstatning for den langtidsskadede Zlatan Ibrahimovic. Her var franske Antoine Griezmann i lang tid i spil, men da Atlético Madrid har fået forbud mod at købe spillere i det kommende transfervindue, har franskmanden besluttet sig for at blive i den spanske hovedstadsklub.
Det har naturligvis medført en øget interesse for Lukaku, der dermed igen kan komme under Mourinhos vinger. Den belgiske bomber har tidligere udtalt, at han ikke har noget problem med portugiseren, som han med glæde ville spille under igen. De seneste rygter går på, at Lukaku dog helst vil til Chelsea, men angriberens agent, Mino Raiola, foretrækker at handle med De Røde Djævle (Raiola var også manden bag Pogba og Mkhitaryans skifte til United).
I Manchester United er vejen til spilletid umiddelbart kortere end i Chelsea, da Zlatan jo som bekendt er ude af spillet i lang tid. Oddset på et skifte til Old Trafford ligger på odds 3.00 hos Nordicbet.
Eventyr i Tyskland eller mere succes på Goodison
Det er dog ikke sikkert, at belgieren fortsætter med at bombe i Premier League. Flere medier har i den seneste tid meldt om interesse fra de tyske giganter, Bayern München, der angiveligt pønser på at hente angriberen til klubben. Tyskerne råder dog allerede over Robert Lewandowski, der ikke ligner en mand, der er på vej væk, så det er umiddelbart svært at forestille sig et skifte til München. Oddset på et skifte til Bayern er da også oppe i odds 7.00 hos Nordicbet, og det er ikke noget vi for alvor tror på.
Sommeren kan dog også ende uden et skifte for belgieren, der som bekendt har høstet stor succes i Everton. Her er han sikker på fast spilletid, men med ambitioner om Champions League virker en fremtid på Goodison ret usandsynlig. Angriberen udtalte for nyligt, at det ikke er en mulighed at blive i klubben, men Nordicbet har dog alligevel sølle odds 3.00 på det scenarie, hvilket virker en anelse mærkeligt.
Romelu Lukaku Transfer Odds
VÆDDEMÅL | ODDS | |||
Romelu Lukaku skifter til Chelsea | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">1.70[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku skifter til Manchester United | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">3.00[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku bliver i Everton | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">3.00[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku skifter til Bayern München | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">7.00[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku skifter til Kina | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">9.00[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku skifter til AC Milan | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">20.00[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku skifter til Inter | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">20.00[/bbutton] |
|||
Romelu Lukaku skifter til Juventus | [bbutton type="small" bookmaker="nordicbet" link="http://bit.ly/nordicbet-bonus-2000">25.00[/bbutton] |