15. september 2015
Ronaldo favorit som Champions League-topscorer i 2015/16
Tirsdag skydes Champions League sæsonen 2015/2016 igang, og kampen om at blive turneringens topscorer ligner igen et opgør mellem de to megastjerner Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.
Cristiano Ronaldo har de seneste tre sæsoner været topscorer i Champions League og været en sand målmaskine for Real Madrid med 39 mål i alt.
Alene i sæsonen 2013/2014 scorede portugiseren intet mindre end 17 mål på vej mod Champions League-trofæet.
Danske Spil vurderer da også, at Ronaldo igen i år bliver topscorer i Champions League.
Ronaldo begyndt som lyn og torden
- Cristiano Ronaldo bliver den naturlige favorit som topscorer i Champions League, siger Peter Emmike oddsansvarlig hos Danske Spil.
- Alene i weekenden bankede Ronaldo fem kasser ind imod Espanyol, så målformen har Real Madrids nr. 7 ramt på det helt rigtige tidspunkt i forhold til opstarten af Champions League. Derudover møder Real Madrid blandt andet Malmø to gange i gruppespillet, hvilket øger Ronaldos muligheder for at gå mål-amok, fortæller Peter Emmike.
Ronaldos evige rival, FC Barcelonas Lionel Messi, er nærmeste mand til at kunne true portugiserens favoritværdighed på Oddset.
- Lionel Messi har fra La Ligas-opstart vist sig fra sin menneskelige side og kun scoret ét mål i sæsonens tre første kampe. Derfor bliver Lionel Messi svag outsider i kampen om topscorerværdigheden i årets Champions League, siger Peter Emmike.
Hvem får målnettet til at blafre flest gange i din bog? Ronaldo, Messi eller en helt tredje?
Ronaldo giver odds 3,75 og Messi odds 4,25 på Oddset. Head-to-head er portugiseren favorit og fordobler din indsats, mens Messi udbetaler odds 2,25, hvis argentineren scorer flere mål end sin portugisiske rival.
Champions League topscorer odds
Cristiano Ronaldo: odds 3,75
Lionel Messi: odds 4,25
Luis Suarez: odds 8,00
Neymar: odds 11,00
Robert Lewandowski: odds 15,00
Sergio Aguero: odds 16,00
Wayne Rooney: 50,00
Nicklas Bendtner: 150,00
Michael Krohn-Dehli: 750,00
Ronaldo – Messi - Flest mål i Champions League?
Ronaldo scorer flest: Odds 2,00
Lige mange: Odds 6,50
Messi scorer flest: Odds 2,25