Sorgenfri: Mindre hår og mere hårdt arbejde, tak! 

Montenegro er skrevet op som en ’walk in the Parken’ kamp. Glem det. Hvis ikke det danske landshold ændrer attitude og stil, så bliver det en lang og uhyggelig aften. 

[readmore id="1671">

Det danske landsholds fik sig et møde med den barske socialrealistiske hverdag, da Robert Lewandowski sparkede tre mål ind bag Kasper Schmeichel.

Sådan lettere ubesværet tilmed. Kampen i Warszawa lørdag aften var et sandt realitetstjek for Hareides tropper, og mødet med virkeligheden slap danskerne ikke godt for. 

Tak til Glik for at hjælpe til med 3-1 målet, fordi den hurtige reducering sendte polakkerne tilbage på banen for at holde de tre point hjem frem for at jagte flere mål. Havde Glik ikke scoret det skøre selvmål, så kunne man for alvor frygte en decideret røvfuld.

På det tidspunkt talte intet for, at Danmark skulle rejse sig fra den kanvas som Lewandowski og co. havde hamret de rød-hvide ned i. 3-2 blev et slags plaster på såret, men også et resultat på grænsen til et kosmetisk indgreb, fordi der var klasseforskel. 

Danmark og Polen er inde i en genopbygningsfase, men polakkerne er tydeligvis længere fremme med byggehjelm og konstruktionsarbejde end Hareide-lejren.

Nordmandens 352-formation blev i den grad sendt tilbage til tegnebrættet, og tirsdagens møde med Montenegro bliver halvanden alvorstime, hvor hold og spillestil vil blive testet efter samme model som i Warszawa.

Polakkerne lod danskerne om boldbesiddelsen og slog til, når det danske hold var trukket bredt og tyndt på kompetente kontraangreb. Det bliver ikke anderledes mod Montenegro.  

Montenegro slog Kasakhstan 5-0 i lørdags efter 90 minutter, hvor gæsterne havde 54 procents boldbesiddelse. Montenegro slog spillet i stykker med frispark og slog ellers ubarmhjertigt til på kontraangreb med hele fem scoringer på bare syv skud indenfor rammen ifølge BBC’s kampstatistik.  

Med Mirko Vucinic, Stevan Jovetic og Fatos Beqiraj helt fremme så kan Montenegro vise sig som ’det nye Armenien’. Altså det armenske hold der snedigt sænkede Danmark i Parken med 4-0. 

Kæden med Andreas Christensen, Jannik Vestergaard og Simon Kjær fik en del flak efter 3-2 kampen, men for mig at se blev de ofre for 352-formationens forbandelse. Fejler en, fejler hele holdet.  

Det er en smagssag om en 352 skal ses sådan eller mere som en 532 (mere klassiske backs), men Hareide har valgt back-typer, der argumenterer for 352. Ankersen og Durmisi er begge af så offensivt snit, at de er bedre til at løse rollen som kantspiller end reel forsvarsspiller.

Ankersen førte fint bevis for, at hans defensive niveau ikke er til kampe mod et topmandskab som Polen. Husk på polakkerne af flere omgange har voldt selv tyskerne store problemer.

Den lektie havde danskerne eller rettere Hareide ikke læst på, og efterhånden som de polske kant-angreb gentog sig, fik man visse minder om nordmandens kamp med Malmø på Bernabeu i Champions League. 

3-mandsforsvaret er typisk et redskab forbundet med Serie A, men formationen ser et mindre comeback disse år. Fra Louis van Gaals kontra-Holland ved VM 2014 til Bielsas ekstremt fleksible variant med to hurtige og omskolede midtbanespillere til at flankere Ponce som den eneste deciderede stopper ved VM 2010.

Roberto Martinez implementerede stilen i Wigan, der opererede med 352 og 343 alt efter behov. Og det er et must. Man skal være i stand til at tilpasse sig undervejs, og her fejlede danskerne mod polakkerne.

Det danske tankesæt gik tydeligvis i retning af undervægt i boldbesiddelse, bagrum og omstillinger, hvorfor hele den slagplan sank, da Polen lod danskerne om at føre dansen.  

Det er stadig tidligt i Hareides regeringstid, men problemet er, at han netop ikke har voldsomt meget tid til at få spillet det danske landshold sammen omkring en ny stil efter rundt regnet 40.000 år med Morten Olsens 4231, og bliver det til nederlag mod Montenegro, så bliver det for alvor et mørkt og dystert efterår for de rød-hvide VM-håb. Polakkerne ligner et hold i en klasse for sig og heraf en naturlig gruppevinder, og andenpladsen trækker op til et anliggende mellem Rumænien, Danmark og Montenegro. 

Med den montenegrinske effektivitet in mente så er det svært ikke at se dem komme på tavlen, hvis ikke Hareides taktiske tanker forvaltes bedre tirsdag aften. 

Nordmanden har ellers haft vind i sejlene med snak om et nyt, frisk og ungdommeligt landshold med en direkte spillestil samt vinderattitude.  

Attituden i Warszawa minder utroligt meget om Olsens metaltrætte mandskab og bedømt ud fra de efterfølgende udtalelser fra spillertruppen, så er der mental plads til forbedring.  

Nicolai Jørgensen, der ellers har vist sig frem i Bendtners fravær, lignede sig selv fra FCK-tiden. Altså den Jørgensen der var altdominerende hjemme i Parken, men med tendens til at slå ud med armene i Hobro og lignende steder.

Han var usynlig i Warszawa, blev skiftet ud i pausen og lagde ikke skjul på efter kampen, at han var skuffet over egen indsats, men at han heller ikke fik noget at arbejde med. En spiller med Jørgensens erfaring kan vel nok fornemme holdkammeraterne er i problemer og finde på noget at bidrage med, frem for at råbe ’service’ og vente på at få serveret sukkerbolde.

Fischer og Jørgensen overbeviste ikke, og mon ikke Hareide pusler med tanken og lade Yussuf Poulsen og Pione Sisto starte inde som ny angrebsduo. 

Pione Sisto noterede sig fra bænken, at holdkammeraterne ikke var ordentlig klar til første halvleg. Han har sikker ret, men det har alle dage været mig en gåde, hvordan en spiller ikke kan være klar til en kamp. Måske blev de overrasket over, at de faktisk var i Polen for at spille bold.  

Det er selvfølgelig bevidst dumsmart skrevet, fordi jeg ved godt, hvad Sisto mener, men hvis det danske landshold virkelig ikke var mentalt parat til en så vigtig kamp, så er det et problem, som hurtigt bør få enhver snak om ny start og ungdom til at blegne. Polakkerne var der fra første minut. Hvorfor var danskerne det ikke? 

Lidt islandsk fighterånd tak og knapt så stort fokus på spejle og hårprodukter som en håndfuld af spillerne gav udtryk for i et interview med Euroman forleden i en snak om at være ’kællinger’ foran spejlet. Bevares, de kan rode alt det med håret efter kampen, som de vil, så længe de går fra banen med beskidte shorts.  

Igen blev det en kamp hvor især midtbanen ikke tog ansvar. Ansvaret for opspil blev parkeret hos de tre bagerste og trioen er alle kompetente med fødderne, men hvis ikke der er andre løsninger end en violin til en anonym Nicolai Jørgensen, så ser det sort ud. 

I min optik har duoen Højbjerg/Kvist stadig til gode at overbevise om, de er den rette konstellation på den centrale midtbane. Kunne man forestille sig, det ville give mere mening hvis Erik Sviatchenko afløste Andreas Christensen i centerblokken, og Christensen rykkede ind på den centrale midtbane sammen med Thomas Delaney?

Højbjerg har talent og evne til modige udmeldinger, men jeg er ikke sikker på, han har den modenhed i sit spil, som det kræver at styre spil og opbygning. 

Hareide har forklaret, at spillerne skal have det sjovt med landsholdet. Hjem og hygge sig med vennerne. Det kan måske også blive for hyggeligt. Og hvis ikke spillernes mentale tilgang og attitude ændrer sig til Montenegro-kampen, så kan vi ende med en uhyggelig dansk start på kvalifikationen.  

Om Søren Sorgenfri

• Ni år som fodboldjournalist på BT/Berlingske.
• Selvstændig siden sommeren 2015 og redaktør på www.tribunen.com.
• Forfatter til bøgerne: ’Per Nielsen – Brøndby 4 ever?’, Brøndby storhed og fald’, ’EM-historiens største helte’, ’Sensationen – Leicesters mesterskab’ og flere bøger om Premier League samt Superligaen på vej.
• Klummeskribent hos www.nordicbet.dk

Klummen er et udtryk for skribentens egne synspunkter, og har Nordicbet har ingen indvirkning på klummens indhold.