11. juni 2015
Spillerne har talt: Drogba Sætter første kasse ind
Meget kan man sige om den store angriber Didier Drogba og hans spændende transferskifter, men han er uden tvivl en god angriber og det er tydeligt på Danske Spil i dag!
Det bliver utvivlsomt et specielt gensyn for Didier Drogba, når han og resten af Galatasaray-mandskabet i aften tager imod Chelsea i 1/8-finalen i Champions League.
Drogba spillede nemlig for José Mourinhos tropper fra 2004 til 2012, hvor han lavede 100 mål i 226 kampe – og skal man tro Oddset-spillerne, så er der gode chancer for, at den 35-årige ivorianer også får netmaskerne til at blafre i aften.
- Drogba har selvfølgelig et indgående kendskab til Chelsea, og spillerne tror virkelig på, at han kommer til at score mod sin tidligere klub. Her til formiddag kan vi eksempelvis se, at halvdelen af alle indskud på første målscorer er sat på Drogba, fortæller Hans-Henrik Busk Stie, oddssætter hos Danske Spil.
Didier Drogba giver odds 6,90 som første målscorer i Galatasaray-Chelsea.
Selvom Oddset-spillerne tror på Drogba som første målscorer, så har langt de fleste alligevel Chelsea som favorit til at vinde kampen og dermed redde lidt af den engelske ære efter, at både Arsenal, Manchester City og senest Manchester United tabte deres 1/8-finaler.
- Vi har sat Chelsea som favorit i kampen til odds 2,00, og det udfald tror 70 procent af spillerne på. Det kan måske godt undre lidt for, Galatasaray er rigtigt stærke hjemme i Istanbul, og i sidste sæson slog de blandt andet Real Madrid med 3-2 på hjemmebane i kvartfinalen, siger Hans-Henrik Busk Stie.
Netop Real Madrid skal også i aktion i aften, når den spanske kongeklub på udebane møder tyske Schalke 04. Men det bliver en kamp blottet for spænding, mener Oddset-spillerne, der har Real Madrid som enorm favorit.
Mere end 90 procent har således spillet to-tallet i den kamp.
- Det er ikke så overraskende for os. Real Madrid har været flyvende på det seneste, og vi forventer også, at Ronaldo og kompagni kan rejse hjem fra Tyskland med en sejr i bagagen. Spiller for spiller er de mindst en klasse bedre end tyskerne, mener Hans-Henrik Busk Stie.
Udvalgte Danske Spil-odds på aftenens Champions League-kampe
Galatasaray-Chelsea:
1X2: 3,95-3,30-2,00
Første målscorer:
Samuel E’to (Chelsea): 5,80
Didier Drogba (Galatasaray): 6,90
Frank Lampard (Chelsea): 8,35
Wesley Snejder (Galatasaray): 8,65
Schalke04-Real Madrid:
1X2: 6,60-4,60-1,45
(1-0): 2,65-3,90-2,10
Første målscorer:
Ronaldo (Real Madrid): 3,20
Klas Jan Huntelaard (Schalke): 7,20
Julian Draxler (Schalke): 12,50
Sergio Ramos (Real Madrid): 25,00