4. december 2015
Superligaspiller blev roulette-millionær ved Spillehallen.dk
Spillehallen.dk havde i november deres største vinder på rouletten nogensinde med 1,9 millioner. Det er nu kommet frem, at det er en vis Superligaprofil med nr. 10 på ryggen.
Dagen inden Danmark mødte Sverige i den første play-off kamp sad AGFs nummer 10, Kim Aabech måske nok og tænkte, at karrieren, hvis den var blevet håndteret anderledes, kunne have ført ham ind i startopstillingen til den vigtigste landskamp længe.
Men selvom man ikke har heldet med sig på banen, kan man sagtens have det udenfor, og det må man sige, at Aabech havde den dag, og det endda på en fredag den 13.
Ifølge BT fik den elegante midtbanemand nemlig driblet 3000 kroner op til en gevinst på intet mindre 1,9 millioner på rouletten hos Spillehallen.dk. Spillehallen skrev dengang – uden at nævne noget om, at det var Aabech, da spilleren gerne ville være anonym:
- Vi kunne ganske enkelt ikke tro vores egne øjne. Var det virkeligt muligt?! Vi troede i første omgang, at det var en fejl i vores system, da vi aldrig har oplevet, at én spiller har vundet så meget på én nat på Rouletten. For at gøre historien endnu bedre, bør det lige tilføjes, at den dygtige spiller satte sig til bordet med blot 3.000 kr., hvilket gør bedriften endnu flottere. Det kræver dygtighed, held og is i maven at fordoble sin indsats over 600 gange på én nat, udtalte Country Manager Peter Bregnhøj fra Spillehallen.dk.
Over for B.T vil Bregnhøj dog ikke bekræfte, at der er tale om Aabech, da han som nævnt vil være anonym. Men for kendere af Aabech lyder det ikke helt usandsynligt, at der skulle være tale om AGFs playmaker med det afslappede touch på bolden. Det er åbenbart også noget, man kan overføre til roulettekugler.
- Man er af en speciel støbning, når man gør det på den måde. Jeg kan ikke sige, hvordan han spiller. Men hvis man begynder at gamble om den størrelse penge, er man af en speciel støbning. Han tog det ualmindeligt cool, siger Bregnhøj til B.T.
Aabech er for øjeblikket i lidt af en hårdknude i forhold til at få forhandlet en ny kontrakt i hus med AGF, eftersom hans nuværende udløber til sommer. Men måske han er villig til at gå lidt ned i løn nu, hvor årets (og næste års) julegaveindkøb burde være sikret?
Læs vores optakt til AGF - FC Midtjylland her!