Tottenham - Fulham odds: London derby på Wembley

24. september 2015

Svær opgave venter Eriksens Spurs

Som altid byder Premier League på en lang række spændende kampe, og denne weekend er ingen undtagelse. Vi har taget et kig på de to mest interessante opgør, og giver et spilforslag til kampene.

 

Tottenham – Manchester City

Allerede fra første kamp er der dømt topbrag i Premier League, når Christian Eriksens Tottenham møder topholdet fra Manchester City.

Manuel Pellegrinis mandskab er på jagt efter revanche, efter det i sidste weekend blev til et højst overraskende nederlag på hjemmebane mod West Ham.

Nederlaget var Citys første pointtab i Premier League, og man fører derfor stadigvæk ligaen. Det er dog vigtigt at komme hurtigt tilbage på hesten, da hold som Manchester United og Arsenal er lige i hælene på dem.

The Citizens fik tanket noget selvtillid, da det i midtugen blev til en komfortabel 4-1 sejr over Sunderland i Capital One Cuppen, og der venter derfor Spurs en hård opgave.

Mens City gik videre i pokalturneringen blev det til exit for Eriksen & Co, da ærkerivalerne fra Arsenal vandt med 2-1 på White Hart Lane.

I ligaen har Tottenham fået en resultatmæssig godkendt start på sæsonen, men man mangler stadigvæk at få gang i det store gode, og i særdelshed Harry Kane, der endnu ikke har scoret i denne sæson.

Han kan være altafgørende for holdets chancer i lørdagens opgør, hvor Manchester City naturligt er favoritter til odds 1.90 hos NordicBet, mens en hjemmesejr belønnes med odds 3.75.

Tager vi et kig på de seneste indbyrdes opgør taler de da også deres tydelige sprog. Her har City vundet otte af de seneste ni opgør, og de bør også være et niveau over hjemmeholdet på lørdag.

Spil derfor: 2 til odds 1.90 hos NordicBet

 

Newcastle – Chelsea

I lørdagens sene opgør tager bundholdet Newcastle imod de forsvarende mestre fra Chelsea.

Efter sæsonens første seks kampe er Toons stadigvæk uden sejr, og der er krisestemning i klubben.

I midtugen led holdet endnu en skuffelse, da det blev til exit i Capital One Cuppen til upåagtede Sheffield Wednesday. Her stillede Newcastle ellers stærkt op, men det endte med en fiasko.

Det er derfor et hjemmehold i en frygtelig forfatning, der venter José Mourinhos Chelsea på lørdag.

De forsvarende mestre ligner et hold der er på vej tilbage, efter en rædselsfuld sæsonstart. De seneste tre kampe er alle endt med fuld gevinst, og i seneste Premier League spillerunde slog man rivalerne fra Arsenal med 2-0.

Mourinho må fortsat se bort fra førstemålmanden Thibaut Courtois samt Diego Costa, der modtog 3 spilledages karantæne efter Arsenal-kampen. Chelsea har dog en bred trup med klassespillere der kan tage over. I midtugen blev spillere som Fabregas og Hazard sparet, men man kørte alligevel Walsall fra League One over med 4-1.

Newcastle skal derfor satse på at overraske, som de flere gange før har gjort mod Chelsea. Faktisk har Toons vundet hele 3 af de seneste 5 indbyrdes opgør, og det kunne godt gå hen og blive en tæt affære.

På trods af deres placering i ligaen vil Newcastle nok stille sig tilfreds med et enkelt point, mens Chelsea vil kontrollere kampen. Selvom oddset på en Chelsea sejr til odds 1.61 frister, så er jeg mere tilbøjelig til et spil på at udeholdet højst vinder med et enkelt mål.

Satser du derimod på at Newcastle igen overrasker og snupper sejren er der odds 5.25.

José Mourinho har før stillet sig tilfreds med en smal sejr, og oddset giver samtidig plads til at Newcastle kan overraske, som de før har gjort.

Spil derfor: Newcastle +1,5 til odds 1.47 hos NordicBet