Danske Spil tilbyder drømmejob hos Oddset!

2. oktober 2015

Tilbagebetalingsprocent - Hvad er det, og hvad bruges det til?

Vil du vide mere, om, hvad tilbagebetalingsprocent er, og hvad det betyder for din betting? Så læs med her, hvor du får en hurtig introduktion til begrebet!

Flere nye betting-interesserede har på det seneste spurgt os, hvad tilbagebetalingsprocent, i det daglige ofte forkortet som TBP, egentlig er, og hvad det betyder for ens betting.

Vi har derfor sat os for at lave en lille artikel om, hvad du bruger den til i hverdagen, og hvordan du kan bruge den til at holde styr på din fortjeneste – og dine tab – når du better.

 

TBP - Kort fortalt

Kort fortalt, så er tilbagebetalingsprocenten den procents fortjeneste, du har på din betting (eller for den sags skyld et casino) inden for en given periode. Formlen for at udregne den er oven i købet ganske let, nemlig din samlede gevinstsum divideret med indsats x 100.

Det vil sige f.eks. 8000/6000*100 = 133,33 % i TBP. En tilbagebetalingsprocent på 133 fordelt over en måned, vil i øvrigt være så rigeligt acceptabelt. De fleste, der lever alene af at oddse, har en tilbagebetalingsprocent, der typisk svinger imellem 90 % og 110 % TBP, alt afhængigt af, om det er en god eller en dårlig måned.

Og her kommer man til kernen af, hvad du kan bruge TBP til i din hverdag som better. Det er nemlig et ganske effektivt redskab til at holde styr på din betting og foretage risikovurderinger af, hvor meget du kan tillade dig at satse på et væddemål.

Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor lang en periode, du vil lade den spænde over, men et meget typisk tidsrum er imellem 14 dage og en måned – Men samtidig kan du selvfølgelig lægge det hele sammen, når et år er gået, og dermed se, hvad dit gennemsnit for året har været.

Det bliver selvfølgelig ekstra interessant, hvis du fordeler udregningen af din tilbagebetalingsprocent ud på forskellige sportsgrene og forskellige typer af væddemål.

På den måde kan du se, hvor dine styrker er, hvilke typer af væddemål, du måske skal holde dig fra (eller spille på en anden måde), samt hvilke sportsgrene du har bedst styr på.

 

Teoretisk tilbagebetaling

Hos bookmakerne og de online casinoer kan du typisk se, hvad deres teoretiske tilbagebetaling er på. Et begreb, som mange tit blander sammen med tilbagebetalingsprocenten.

Her taler vi i stedet om en udregning af, hvad bookmakeren udbetaler fra marked til marked og på de forskellige typer væddemål og sportsgrene. Det vil typisk ligge på et sted imellem 87-88% og 97-98 %.

Årsagen til, at den ikke er helt oppe på 100 % er selvsagt, at bookmakeren skal tjene på at udbyde odds, og derfor justerer bookmakeren odds, således at risikoen (for bookmakeren) aldrig er præcis 50/50.

Den teoretiske tilbagebetaling kan du selv regne ud, hvis du tager de tilgængelige odds på en begivenhed og derefter anvender en lige så simpel formel.

Her dividerer du 100 med hvert af de tre odds. Herefter lægger du de tre tal sammen og dividerer 100 med dette.

Eksempelvis her med odds på VM-kvalifikationslandskampen imellem Polen – Danmark ved to forskellige bookmakers.

Danske Spil

1: 2,00

X: 3,40

2: 4,00

Unibet

1: 2,00

X: 3,40

2: 3,75

For Danske Spil hedder det altså (100/2,00 = 50,00) + (100/3,40=29,41) + (100/4,00=25,00) = 104,41

100 / 104,41 = 0,95 % i teoretisk tilbagebetaling

Hos Unibet er den lidt lavere:

(100/2,00 = 50,00) + (100/3,40=29,41) + (100/3,75=26,66) = 0,93 % i teoretisk tilbagebetaling.

Husk dog, at du skal være opmærksom på, at det som nævnt svinger en del fra bookmaker til bookmaker, og fra sportsgren til sportsgren, så det kan derfor være nyttigt hurtigt at kunne udregne den teoretiske tilbagebetalingsprocent på de spil, du planlægger!