23. november 2017
Tipico lukker i Danmark: Her er konsekvenserne for danske kunder
Tipico lukker ned i Danmark i midten af december. Det oplyser selskabet i en email til sine danske kunder.
Den tyske bookmaker Tipico har tidligere sponsoreret det danske landshold i fodbold, og haft bl.a. Peter Schmeichel (i billedet) som posterboy, hvilket skete som et led i en storstilet satsning på at entrere det danske spillemarked.
Det er tilsyneladende ikke gået efter hensigten for den gigantiske tyske bookmaker, som i en email nu har oplyst sine danske kunder om, at selskabet trækker sig fra det danske marked.
Til gengæld får lukningen ingen konsekvenser for Tipicos forretninger udenfor Danmark, hvor Tipico stadig har flere end 6000 ansatte og omsætter for hundreder af millioner Euro hvert år.
Tipico lukker i midten af december
Tipico lukker ned i Danmark i midten af december, og opfordrer alle danske kunder til at hæve sine penge inden da.
Det vil iflg. bookmakeren stadig være muligt at placere væddemål hos Tipico, samt benytte det eksisterende bonustilbud, indtil midten af december, hvorefter alle danske konti bliver lukket.
Det virker måske derfor omsonst at åbne en ny konto hos Tipico, men hvis man allerede har penge stående på sin konto, opfordrer Tipico til, at man får dem omsat/hævet inden midten af december.
"Bare rolig! Dine penge er stadig sikre hos Tipico. Du kan selvfølgelig stadig placere væddemål på vores hjemmeside til midt i december. Du skal bare sørge for at hæve dine penge senest på det tidspunkt! Hvis du skulle have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice!", hedder det i emailen som alle danske Tipico-kunder forleden modtog fra bookmakeren.