9. oktober 2016
Underholdende opgør mellem Holland og Frankrig
Der venter et tæt og underholdende opgør, når Holland mandag tager imod et lige så offensivt indstillet Frankrig i kvalifikationen til VM 2018.
Holland - Frankrig Optakt
Det hollandske landshold har i mange år hørt til i den absolutte top, men de seneste par år har været forbavsende magre for landet, der tidligere har fostret verdensstjerner som Marco van Basten, Ruud Gullit og Ruud van Nistelrooy.
Holdet hentede overraskende bronze ved VM i 2014, da man besejrede værtsnationen fra Brasilien. Inden slutrunden var forventningerne ikke særlig store til Louis van Gaals mandskab, men med flot spil og en bronzemedalje overraskede hollænderne alle.
Efter slutrunden stoppede van Gaal som landstræner, og kvalifikationen til sommerens EM slutrunde i Frankrig blev en gigantisk skuffelse for Oranje. Her tabte man hele fem gange og hollænderne måtte tage til takke med en 4. plads, langt fra en plads ved slutrunden. På hjemmebane tabte man både til Island og Tjekkiet, mens Tyrkiet på hjemmebane smadrede hollænderne med hele 3-0.
Det var derfor fuldt fortjent, at Arjen Robben & Co. måtte se sommerens slutrunde fra sidelinjen. Det var dog samtidig også yderst uvant ikke at se det hollandske mandskab ved en slutrunde, og det skal der ændres på nu.
Nu er kvalifikationen til VM i 2018 nemlig i fuldt gang, og her er hollænderne landet i en yderst svær pulje, der blandt andet tæller Sverige og Bulgarien. Den uomtvisteligt hårdeste modstander er dog de forsvarende EM sølvvindere fra Frankrig, der mandag venter på Amsterdam ArenA.
Franskmændene leverede en flot indsats ved sommerens slutrunde, hvor man som værter var blandt favoritterne til at snuppe titlen. Holdet nåede da også til finalen, hvor man tørnede sammen med Portugal i en kamp, hvor franskmændene var solide favoritter.
På trods af en tidlig skade til portugisernes superstjerne, Cristiano Ronaldo, kunne Frankrig ikke finde vej til nettet, og det endte derfor med en portugisisk triumf efter forlænget spilletid.
Det er derfor et revanchelystent og yderst stærkt fransk mandskab, der nu skal forsøge at kvalificere sig til VM i 2018. Holdet skuffede dog i første kamp, da man blot fik uafgjort mod Hviderusland, der må betegnes som outsidere i gruppen.
I fredagens opgør mod Bulgarien blev det dog til en knusende 4-1 sejr over Bulgarien, mens også Holland fik succes. De besejrede nemlig Hviderusland med samme cifre, og det står derfor helt lige mellem de to lande.
Franskmændene virker dog til at have en smule mere kvalitet i truppen, og det er derfor heller ingen stor overraskelse, at udeholdet må påtage sig favoritværdigheden til odds 2.30 hos Bwin, mens et remis fås til odds 3.30.
Vi skal da også helt tilbage til 2008 for at finde den seneste hollandske sejr, men spillet mod Hviderusland var yderst opløftende. Der er odds 3.50 for 1-tallet hos Bwin.
Spilforslag
Begge hold råder over adskillige kvalitetsspillere i offensiven, mens især den hollandske defensiv kan være skrøbelig. Vi satser på at det bliver en underholdende kamp, hvor begge hold vil komme til chancer.
To af de seneste tre indbyrdes opgør er endt med over 2,5 mål, men bookmakerne forventer ikke en gentagelse af dette. Der er dog god værdi i mange mål, og vi satser derfor på over 2,5 mål til odds 2.20 hos Bwin.
Spilforslag: Over 2,5 mål i kampen til odds 2,20 hos Bwin