13. marts 2018
Arsenal vs AC Milan odds: Europa League 1/8-finale
Der er pres på AC Milan, når de torsdag aften møder Arsenal på Emirates i Europa League. Med nederlag på hjemmebane ser det svært ud for AC Milan, mens Arsenal måske har fundet formen. Vi er klar med optakt, odds og spilforslag til kampen her.
AC Milan tabte det omvendte opgør med 0-2, hvilket betyder, at italienerne har det ene ben ude af turneringen. Intet er dog afgjort endnu, men desværre for udeholdet ser Arsenal ud til at have fundet melodien.
Europa League er da også Arsenals sidste mulighed for at få succes i denne sæson, og Arsene Wenger prioriterer derfor også turneringen højt. Det samme gør sig gældende for AC Milan, og vi kan forvente et brag, når de to hold kæmper om en billet til kvartfinalerne.
Ser vi på odds til opgøret mellem Arsenal og AC Milan, kan vi se, at Arsenal på eget græs er favoritter til odds 2.04 hos LeoVegas, mens en sejr til AC Milan belønnes med odds 3.55. Skulle kampen ende uden vinder, er der odds 3.60 hos LeoVegas.
Arsenal vs AC Milan spilforslag: Få odds 1.81 på over 2,5 mål hos LeoVegas
Arsenal løber ind til torsdagens opgør med en 2-0 sejr i bagagen, og englænderne behøver derfor ikke, at komme blæsende fra første fløjt. Det betyder dog ikke, at vi får en kedelig kamp. Tværtimod.
AC Milan skal nemlig op og score to mål, og vi ser gode muligheder for en målrig affære. Italienerne er nødt til at satse offensivt, hvilket kan give Arsenals hurtige offensivspillere plads i den anden ende af banen. Samtidig har the Gunners dog været elendige til at forsvare i 2018, selvom man senest holdt buret rent mod Watford.
AC Milan var meget uskarpe i det første opgør, men hvis vi ser bort fra det opgør, har italienerne faktisk vist flot målform de seneste uger, og det virker sandsynligt, at de kommer på måltavlen.
Vi anbefaler derfor et spilforslag på over 2,5 mål til odds 1.81 hos LeoVegas.
Spilforslag: Over 2,5 mål til odds 1.81 hos Leovegas.
Er Arsenal ved at finde melodien?
2018 har indtil videre ikke været Arsenals år. London-klubben har allerede tabt et hav af kampe og modtaget massevis af kritik fra både fans og medier.
På det seneste er det dog begyndt at lysne for Arsenal, og det omvendte opgør i Milano var måske vendepunktet for englænderne. Da Arsenal i torsdags løb ind på banen mod AC Milan, havde man tabt fire kampe i træk, og der var derfor ikke de store forventninger til Arsene Wengers tropper.
The Gunners overraskede dog alt og alle, da de på udebane snuppede en fornem 2-0 sejr. Her kom Henrikh Mkhitaryan på måltavlen, mens Mesut Özil brillerede med to assists, og der var for en gangs skyld grund til at smile i Arsenal-lejren.
Den flotte triumf blev i weekenden fulgt op af en stensikker 3-0 sejr over Watford, og spørgsmålet er nu, om Arsenal endelig har fundet melodien? Næste skridt er som bekendt returopgøret mod AC Milan, hvor man skal gøre arbejdet helt færdigt og booke billetten til Europa League-kvartfinalerne.
Som sædvanlig må Arsene Wenger se bort fra Pierre-Emerick Aubameyang, der er låst i turneringen, mens også Alexandre Lacazette er ude. Det er dermed op til Danny Welbeck at score Arsenals mål. Hos LeoVegas er der odds 3.30, hvis Welbeck scorer mod AC Milan. Derudover er Monreal, Mustafi og Bellerin tvivlsomme.
Læs også: Se odds på vinder af Europa League
Uerfarne AC Milan er under pres
Efter opgøret i Milano udtalte AC Milans Franck Kessie, at manglende rutine på holdet var årsagen til, at man tabte til Arsenal, og det kan den unge midtbanespiller have ret i. AC Milan har bestemt et godt hold, men det vrimler ikke just med erfarne spillere.
Med nederlaget er AC Milan nu for alvor under pres i Europa League, der sandsynligvis er holdets eneste mulighed for at komme med i Champions League i næste sæson. Efter 27 spillerunder er italienerne nede på 6. pladsen i Serie A, og selvom man stadig kan nå top 4, så kræver det en rigtig god afslutning.
Gode afslutninger var der ikke mange af fra Milano-klubbens side i det omvendte opgør, hvor de var meget uskarpe. Det samme var tilfældet i weekenden, hvor man først i sidste sekund besejrede Genoa med 1-0. Det skal der naturligvis laves om på i torsdagens opgør, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at gå videre.
Heldigvis kan AC Milan glæde sig over, at Andrea Conti er den eneste spiller, som ikke er til rådighed i torsdagens opgør.
Kick off: Torsdag d. 15/3 kl. 21:05 - Kampen kan ses på 6'eren