3. september 2019
Nicklas Bendtner Odds: Spil på Lord i FCK i 2019
Hvor mange mål scorer Lord Bendtner for FCK i 2019? Se odds på Nicklas Bendtner her!
Nicklas Bendtner skrev i går under med FC København for resten af kalenderåret 2019, hvor han skal spille med nr. 32 - samme nummer som Peter Møller i øvrigt spillede med i sin tid i FCK.
Den tidligere danske landsholdsangriber, med en fortid hos bl.a. Arsenal, Juventus, Wolfsburg og Rosenborg, har i første omgang kun fået kontrakt med FCK frem til udgangen af dette år. Hvorvidt den kontrakt forlænges afhænger nok af Bendtners præstationer for FCK i de kommende måneder.
Allerede nu er Danske Spil klar med odds på Nicklas Bendtners tid i FCK frem til nytår, og her er det muligt at spille på, hvor mange mål Lord Bendtner laver i FCK-trøjen. Det er også muligt at spille på, at Bendtner får mindst ét rødt kort, at han udtages til landsholdet i år, at Tipsbladet kårer ham som efterårets profil i Superligaen og at Bendtner også spiller i FCK til næste år.
Se de mange Nicklas Bendtner odds forneden eller direkte hos Danske Spils Oddset via henvisningslinket til markedet herunder.
Nicklas Bendtner odds: Hvordan går det Lord i FCK i 2019
Nicklas Bendtner er med stor garanti hentet til FC København for at spille fodbold, og derfor må vi også gå ud fra, at Ståle Solbakken har planer om at bruge ham en masse i dette efterår. Dame N'Doye og Jonas Wind er som bekendt skadet, og forventes ikke i kamp for løverne igen i 2019, så der bør blive masser af spilletid til Lord Bendtner i FCK i resten af året.
Det første odds på Nicklas Bendtner går på, at han slet ikke scorer et mål i Superligaen i 2019. Her giver oddset 4.75 gange pengene, og det spil vil vi allerede nu gerne sparke ud til hjørne. Vi forventer helt klart, at Bendtner kommer på måltavlen for FCK i Superliga-regi, og det gør bookmakeren da også. At Nicklas Bendtner scorer mindst ét mål i Superligaen i 2019 giver nemlig kun odds 1.15.
Ser man på Over/Under mål-linjer hos Oddset, er der forventninger om, at Bendtner når et sted omkring fire mål for FCK på denne side af nytår. Der er nemlig odds 1.60 på Under 4,5 mål og 2.20 på Over 4,5 mål netop nu. Tror man Bendtner finder den helt store målform, kan man også spille Over 6,5 mål til odds 3.50. Eller at Bendtner scorer mindst 10 Superliga-mål til odds 10.00.
Får Bendtner forlænget kontrakten med FCK?
Det store spørgsmål er selvfølgelig ikke kun, hvor mange mål Bendtner scorer for FCK i 2019, men også om han kommer til at spille for FCK i 2020. Her er der odds 1.85 på, at Bendtner også er at finde i FC København til d. 2. februar 2020, og samme odds på at han ikke er.
Bendtner fylder 32 år d. 16. januar 2020, og der er gode chancer for, at hans fodboldkarriere i udlandet har sunget på sidste vers. Specielt hvis han ikke får succes i FC København. For at blive attraktiv for udenlandske klubber i en alder af 32 år, skal han i hvert fald finde målnæsen frem igen i FCK-trøjen, og gør han dét, er det også sandsynligt at løverne vil tilbyde ham en kontraktforlængelse i det nye år.
En ting er helt sikkert: Det bliver umådeligt spændende at følge Nicklas Bendtner i dansk fodbold i resten af 2019.