11. august 2022
Arsenal - Leicester optakt: The Gunners er favoritter på Emirates
Arsenal får besøg af Jannik Vestergaard og Leicester i 2. spillerunde af Premier League, hvor de er store favoritter. Se Arsenal vs Leicester optakt, odds og spilforslag her!
Premier League har syv kampe på programmet fra 2. spillerunde lørdag, hvor et af opgørene står mellem Arsenal og Leicester på Emirates Stadium. Her skal The Gunners forsøge at følge op på 2-0 sejren ude over Crystal Palace, mens Leicester skal revanchere pointtabet mod Brentford, hvor en 2-0 føring blev formøblet til 2-2.
Bookmakernes odds på opgøret indikerer en stor hjemmebanefordel til Arsenal. Bet365 er nede i odds 1.45 på 1-tallet, mens der er odds 4.50 på uafgjort og odds 7.00 på Leicester. The Gunners har vundet fire af de seneste fem indbyrdes møder mod Leicester og ser stærke ud i denne sæson med flere tilgange til truppen. Kan de fortsætte de gode takter og hente tre point her? Læs med herunder, hvor vi bringer optakt og spilforslag til Arsenal vs Leicester.
Arsenal - Leicester | ||
Kampstart: Lørdag d. 13. august kl. 16:00 TV / Stream TV3 Max / Viaplay Dommer: Darren England Karantæner: - |
||
Betting Partner: Bet365 | ||
1 | X | 2 |
1.45 | 4.50 | 7.00 |
Spil hos Bet365* |
Odds: Arsenal vs Leicester spilforslag
Leicester kommer på en svær opgave, når de træder ind på Emirates Stadium lørdag eftermiddag. Brendan Rodgers har ikke fået en eneste forstærkning til truppen og i det man har sagt farvel til både Kasper Schmeichel og Lookman, kan det blive en udfordring for Leicester at gentage eller ligefrem forbedre sidste sæsons 8. plads.
Anderledes ser det ud hos hjemmeholdet, der har budt velkommen til en lang række af spillere. Heriblandt Gabriel Jesus fra Manchester City, der bedømt ud fra kampene i pre-season og opgøret mod Crystal Palace ligner et godt køb for The Gunners.
Den helt store målsætning for hjemmeholdet i denne sæson er top fire og Champions League. En ikke umulig mission, hvis man kan løfte sit spil. Man så det i perioder mod Crystal Palace, men Artetas tropper skal vise det høje niveau på et mere kontinuerligt niveau, før drømmene om Champions League hymnen på Emirates igen bliver realiseret.
Vi ser Leicester få det svært i dette match-up. Arsenal spiller sæsonens første hjemmekamp og var overlegne i de indbyrdes opgør mod Leicester i sidste sæson, hvor de vandt 2-0 både ude og hjemme. Et lignende resultat kan formentlig udspille sig lørdag, hvor det er svært at se hjemmeholdet ikke bryde igennem et gavmildt Leicester forsvar talrige gange i opgøret. Derfor forsøger vi os med et spilforslag på Arsenal -1,5 (asian) til odds 2.30 hos bet365.
Arsenal
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
21/7 | Orlando City - Arsenal Træningskamp |
1-3 |
24/7 | Arsenal - Chelsea Træningskamp |
4-0 |
27/7 | Arsenal - Brentford Træningskamp |
1-2 |
30/7 | Arsenal - Sevilla Emirates Cup - Finale |
6-0 |
5/8 | Crystal Palace - Arsenal Premier League |
0-2 |
Arsenal har set stærke ud i pre-season bl.a. med en 4-0 sejr over Chelsea og 6-0 over Sevilla i ugerne op til Premier League starten. Imod Crystal Palace lagde man hårdt fra land i kampens indledning og fik hurtig bragt sig foran på en scoring af Martinelli, men efterfølgende overgav Artetas mandskab for meget af initiativet til The Eagles, der med en større skarphed godt kunne have fået point med fra opgøret.
Defensiven så dog ganske fortrinlig ud igennem opgøret, hvilket bliver vigtig for Arsenal, hvis de skal spille sig i top 4. I sidste sæson lukkede man 48 mål ind, hvilket var klart flere end de fire hold foran dem i tabellen. Alt i alt bør det dog være en fortrøstningsfuld Mikel Arteta, der har set gode takter fra sit hold og tilmed har kunne tage tre point med fra en svær udebane i første runde.
Fabio Ferreira Vieira og Emile Smith Rowe er meldt tvivlsomme til opgøret mod Leicester, men ellers råder Arteta over en fuld trup, da ingen spillere sidder i karantæne.
Leicester
Seneste fem kampe | ||
Dato | Kamp | Resultat |
20/7 | Hull - Leicester Træningskamp |
0-4 |
23/7 | Derby - Leicester Træningskamp |
1-3 |
23/7 | Preston - Leicester Træningskamp |
1-2 |
31/7 | Leicester - Sevilla Træningskamp |
1-0 |
7/8 | Leicester - Brentford Premier League |
2-2 |
Leicester var på vej mod alle tre point i åbningskampen mod Brentford, men en forfærdelig 2. halvleg fik vendt tingene på hovedet, så en 2-0 føring på mål af Timothy Castagne Kiernan Dewsbury-Hall blev vendt til 2-2 i kampens sidste 30 minutter.
Dermed blev hvad der lignede en god start på sæsonen vendt til et dumt pointtab for The Foxes, der efterhånden må regnes som et mandskab, man forventer at se i den øverste halvdel af tabellen efter 38. spillerunder. Det kræver dog mere stabilitet i præstationerne, præcis som det er tilfældet for Arsenal.
Gæsterne må se bort fra Ricardo Pereira, Ryan Bertrand og Harvey Barnes, der alle sidder ude med skader til weekendens opgør.