Premier League

29. november 2024

Brentford - Leicester spilforslag: Historisk hjemmesejr i vente?

Brentford på 11. pladsen og Leicester på 16. pladsen tørner sammen i lørdagens 3+ kamp fra Premier League, og her skal Leicester - som er uden manager i øjeblikket - forsøge at komme tilbage på sporet efter fire nederlag i de sidste fem kampe. Der venter dog en svær kamp mod Brentford som ikke har tabt på eget græs i denne sæson i Premier League.

Spil hos bet365*

Brentford - Leicester
Kampstart:
Lørdag d. 30. november kl. 16:00
TV:
3+
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
1.65 4.20 4.75
Spil hos bet365*

 

Brentford

Brentford ligger til midt i tabellen med 17 point, men 16 af disse er hentet her på Gtech Community Stadium, hvor The Bees har været uovervindelige indtil videre i denne sæson. 

Fem sejre og en uafgjort er det blevet til for Thomas Franks mandskab på eget græs, og den seneste hjemmekamp mod Bournemouth blev vundet med 3-2 i et opgør, hvor Brentford to gange måtte slå tilbage efter gæsterne havde taget en føring. 

Generelt har det været ekstremt underholdende at følge Brentford i denne sæson, hvor de første 11 kampe bød på hele 44 mål. 22 for, 22 imod. 9 af de 11 kampe har budt på mindst tre mål, og i de sidste to blev der scoret to gange.

Til gengæld endte det målløst 0-0 i sidste runde, hvor Frank og Co. gæstede Goodison Park og Everton. Men her blev Christian Nørgaard også udvist i slutningen af første halvleg, hvilket selvfølgelig fik indflydelse på Brentfords chancer for en sejr. I øvrigt er udvisningen senere blevet succesfuldt appelleret og trukket tilbage, så Nørgaard har ikke karantæne i denne kamp.

Brentford kan vinde fjerde hjemmekamp i træk i Premier League for første gang nogensinde.

 

Leicester

The Foxes kommer ind til kampen uden en permanent manager sidende på bænken. Steve Cooper blev nemlig fyret d. 24. november, og nu spøger Ruud Van Nistelrooy i kulissen som ny manager hos Leicester. Engelske medier mener i hvert fald at vide, at Van Nistelrooy er meget tæt på at blive præsenteret som ny mand ved roret hos The Foxes.

Leicester vandt i sidste sæson Championship-titlen og rykkede dermed op i Premier League, men her er det kun blevet til 10 point i 12 kampe. To sejre, fire uafgjorte og seks nederlag. Det har ikke været på det ønskede niveau hidtil, og det kostede altså Cooper jobbet efter kun fem måneder på posten.

Det var overraskende for mange, at Cooper blev fyret af klubbens bestyrelse, men i de sidste fem kampe har Leicester indkasseret hele 14 mål og har altså ikke fået en sejr siden man i oktober vandt to i træk over Bournemouth og Southampton. 

 

Brentford - Leicester spilforslag

Leicester har kun vundet én af deres seneste 13 udekampe i Premier League, og selv om de faktisk er ubesejret i deres sidste otte kampe mod Brentford, ser det også svært ud denne gang. 

Brentford har i hvert fald været suveræne på hjemmebane i denne sæson indtil nu, og der har været godt med mål i støvlerne på The Bees. Holdt op imod, at Leicesters forsvar på det seneste har været i regulært gavehumør, og kommer ind til kampen med rod i kulissen efter fyringen af Cooper, ser det umiddelbart godt ud for Thomas Frank og Co's vinderchancer.

Vi tror også Brentford snupper en historisk fjerde hjemmesejr i træk lørdag eftermiddag. Det vil i så fald også være første gang nogensinde, at Brentford slår Leicester i Premier League.

Vi spiller Brentford til odds 1.65 hos bet365.

Spil hos bet365*