22. april 2022
Brentford - Tottenham spilforslag: Eriksen møder sin gamle klub
Brentford og Tottenham mødes i et London-derby lørdag d. 23. april kl. 18:30. Se Brentford vs Tottenham spilforslag i optakten her!
Christian Eriksen skal op mod sin gamle klub, når han med sin nye arbejdsgiver Brentford tager imod Tottenham på Brentford Community Stadium lørdag. Her kan Brentford potentielt stikke en kæp i hjulet på Spurs' forhåbninger om kvalifikation til Champions League i næste sæson.
Spurs er favoritter mod Brentford, men spørgsmålet er, om Conte og Co. kan få alle tre point. Brentford har været rigtig godt kørende på det seneste med fem sejre i de sidste seks PL-kampe, så der venter formentlig Spurs en svær opgave med at få alle tre point med hjem. Og tre point kan måske være kravet til Antonio Contes mandskab. Arsenal møder nemlig tidligere på dagen Man United, og vinder The Gunners dét opgør, vil Tottenham være sendt ned på femtepladsen inden kick off.
Brentford - Tottenham | ||
Kampstart: Lørdag d. 23. april kl. 18:30 TV / Stream 3+ / Viaplay Dommer: Andre Marriner |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
4.33 | 3.50 | 1.85 |
Spil hos bet365* |
Optakt: Brentford vs Tottenham form
Brentford er på 12. pladsen i Premier League med 39 point for 33 kampe. De har fået hele 15 af deres point siden begyndelsen af marts, hvor de har hentet fem sejre i seks kampe. I de seneste runder har de slået Chelsea 4-1 ude, West Ham 2-0 hjemme og senest blev det til en 2-1 sejr i Watford. Det er altså et ekstremt formstærkt midterhold, som Spurs skal op mod her.
Tottenham er på fjerdepladsen med 57 point. De er á point med Arsenal, og både Spurs og Gunners har spillet 32 kampe. Det kan altså ikke blive tættere i kampen om den vigtige fjerdeplads. Spurs er også i god form med fire sejre (og 14 scorede mål) i de sidste fem kampe, men de led et skuffende nederlag sidst med 0-1 hjemme mod Brighton.
Herunder ses Brentfords og Tottenhams resultater i de sidste fem kampe:
Dato | Kamp | Resultat |
Brentford form | ||
12/3 | Brentford - Burnley | 2-0 |
20/3 | Leicester - Brentford | 2-1 |
2/4 | Chelsea - Brentford | 1-4 |
10/4 | Brentford - West Ham | 2-0 |
16/4 | Watford - Brentford | 1-2 |
Tottenham form | ||
16/3 | Brighton - Tottenham | 0-2 |
20/3 | Tottenham - West Ham | 3-1 |
3/4 | Tottenham - Newcastle | 5-1 |
9/4 | Aston Villa - Tottenham | 0-4 |
16/4 | Tottenham - Brighton | 0-1 |
Odds: Brentford vs Tottenham spilforslag
To hold som har været i forrygende form og i målhopla tørner sammen i Brentford. Det stinker decideret af mål. I Brentfords fem seneste kampe, har de lavet 11 mål, mens Tottenham har lavet 14 i deres sidste fem.
Derudover har seks af Tottenhams seneste otte Premier League-kampe set mindst tre mål, og der er faldet i snit 3,9 mål pr. kamp i den stime. Tre af Brentfords fire seneste kampe har set Over 2,5 mål.
Brentford har været i rigtig god form, og bør kunne byde Spurs op til dans, selv om Tottenham selvfølgelig på papiret bør være det bedste hold. Spurs bør også komme frem til deres chancer, for de har bl.a. en super målvarm Son Heung-min på holdet, som har lavet seks mål i sine fire seneste kampe for Spurs. Det inkluderer et hattrick i Spurs' seneste udekamp i Birmingham mod Aston Villa. En kamp som Spurs altså vandt med hele 4-0.
Derfor tror vi på en målrig affære, som ser mindst tre scoringer fordelt på begge hold. Vores spilforslag bliver derfor Over 2,5 mål og Begge Hold Scorer til odds 2.20 hos bet365.
Det er umiddelbart svært at pege på en vinder her. Tottenham er favoritter, og måske også for store favoritter, når man tænker på Brentfords seneste resultater. Skal vi byde ind på en vinder af kampen, ser vi klart bedst værdi i et spil på hjemmeholdet.
Brentford kan spille forholdsvis frit her, for de har - som det eneste af tre oprykkerhold - så godt som sikret sig en sæson mere i Premier League. De har spillet en kamp mere end Burnley under stregen, men der er også 11 point derned. Så himmel og jord skal nærmest stå i ét i den resterende del af sæsonen, hvis Thomas Franks mandskab skal ende under stregen. Men for at være 100% sikre, skal de lige have et par point mere, og uanset hvad vil The Bees selvfølgelig også gå efter at slutte så højt i tabellen som muligt.
Tottenham har derimod mere kniven for struben, og de kan være under pres, hvis Arsenal vinder tidligere på dagen over United. Derudover tabte Spurs faktisk deres seneste kamp til Brighton hjemme med 0-1.
Vi ser en helt åben og tæt affære for os, hvor Brentford også nyder godt af hjemmebanefordelen. Derfor synes vi der er mest værdi i et spil på hjemmeholdet til et ganske fint odds 4.33.