1. januar 2025
Brentford vs Arsenal spilforslag: Målrig start på 2025 i Premier League?
Nytårsdag byder på ét Premier League opgør, som løber af stablen i hovedstaden mellem Brentford og Arsenal. Årets første opgør i Premier League tegner til at blive en underholdende affære, hvor Thomas Franks tropper skal forsøge at komme tilbage på sejrssporet mod formstærke Arsenal som kan sætte sig på andenpladsen med en sejr her.
Brentford vs Arsenal | ||
Kampstart: Onsdag d. 1. januar kl. 18:30 TV: Prime |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
6.50 | 5.00 | 1.42 |
Spil hos bet365* |
Brentford
2025 kan starte hårdt for Brentford, som i forvejen har haft det svært på det seneste. Efter tre nederlag i træk i Premier League og EFL Cup, kom Brentford dog tilbage på pointtavlen i den seneste kamp mod Brighton som sluttede uden scoringer. Det var anden kamp i træk, at Brentford gik fra banen uden at komme på måltavlen.
The Bees indleder 2025 på en 12. plads i tabellen, hvor de har ni point ned til stregen og kun seks point op til Manchester City på sjettepladsen. De er stadig uden sejre på udebane i indeværende Premier League-sæson, og dermed sammen med Southampton det dårligste hold i rækken på fremmed græs. Til gengæld har de været forrygende på hjemmebanen Gtech Community Stadium, hvor de har skrabet 22 point sammen. Det er samme antal point som Liverpool på Anfield, og med 26 mål scoret på eget græs, er Brentford suverænt rækkens mest målfarlige hjemmehold.
Men måske er fæstningen begyndt at krakelere. For Nottingham Forest snuppede en 2-0 sejr her på banen lige før jul, og dermed er Brentford ikke længere ubesejret på hjemmebane. Det hører også med til historien om deres stærke hjemmeform, at trods de mange point, har de stadig ikke holdt et eneste clean sheet på hjemmebanen i Premier League i denne sæson.
Arsenal
Arsenal starter det nye år på en tredjeplads med 36 point - ni færre end Liverpool i toppen. På andenpladsen ligger sæsonens store overraskelse fra Nottingham Forest med et point flere end The Gunners, men Forest har så også spillet en kamp mere. Kan Arsenal snuppe bare ét point her mod Brentford, vil The Gunners være på andenpladsen efter 19. spillerunde på en bedre målscore.
Det er selvfølgelig kun sejren der tæller for Mikel Artetas mandskab, hvis de skal drømme om at hale ind på Liverpool her hvor halvdelen af sæsonen snart er i bøgerne. Sejre har The Gunners da også fået en del af på det seneste, og sidst gik det udover Ipswich Town som faldt med hæderlige 1-0 på Emirates d. 27. december. Inden da havde Arsenal netop slået Crystal Palace to gange i træk med 3-2 i EFL Cup og 5-1 i Premier League.
Det er nu tre sejre i træk for Arsenal, og Arteta og Co. er ubesejret i de sidste 11 på tværs af alle turneringer. Otte sejre og tre uafgjorte i den stime. Så de ankommer altså her på Gtech Community Stadium med god vind i sejlene, og så er det værd at nævne, at Arsenal i det forgangne kalenderår 2024 ikke tabte et eneste af i alt 10 Premier League London-derbies.
Arsenal har i øvrigt ikke forladt den engelske hovedstad siden turen til Portugal og mødet med Sporting CP i slutningen af november, så dette bliver den niende kamp i London i træk.
Brentford vs Arsenal spilforslag
Brentford har været solide på hjemmebane i denne sæson, men spørgsmålet er om det fortsætter. Nu tabte de senest hjemme til Forest, og har ikke scoret i de to seneste kampe. Brentford skal tilbage på måltavlen, og det plejer da også at være ekstremt målrige kampe på Gtech Community Stadium i denne sæson. 4,66 mål pr kamp har Brentfords hjemmekampe indtil nu budt på, og der kan meget vel være masser af mål i vente her også, når to hold som gerne vil fremover stepperne tørner sammen.
Vi tror på en underholdende og målrig start på Premier League året 2025, og ultimativt tror vi det hele falder ud til gæsternes fordel. Vi byder på en 3-1 sejr til Arsenal og spiller Arsenal + Begge Hold Scorer til odds 2.87.