4. januar 2025
Brighton vs Arsenal spilforslag: Skyder The Gunners igen med skarpt?
Arsenal skal for første gang i 10 kampe spille udenfor London, når de lørdag aften gæster Brighton på American Express Stadium.
Brighton vs Arsenal | ||
Kampstart: Lørdag d. 4. januar kl. 18:30 TV: 3+ |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
4.20 | 3.70 | 1.80 |
Spil hos bet365* |
Brighton
Brighton ligger midt i tabellen på en 10. plads med 27 point, og har derfor europæisk kvalifikation indenfor rækkevidde. Der er trods alt kun fire point op til Manchester City på sjettepladsen.
Men skal Brighton nå der til, skal der snart flere sejre på bordet. The Seagulls er nemlig uden sejre i deres syv seneste Premier League-kampe, hvor fem er endt uafgjort og to tabt.
De sidste tre er endt uafgjort mod West Ham (1-1 ude), Brentford (0-0 hjemme) og Aston Villa (2-2) ude. Særligt det målløse kryds mod Thomas Franks mandskab var skuffende, for Brentford har været tæt på notorisk dårlige på udebane i år. Når Brighton ikke kan slå Brentford hjemme, hvor skal sejrene så komme fra, kan man spørge sig selv.
Senest mod Aston Villa viste Brighton dog tænder fra start og kom foran ved eks-FC Nordsjællænderen Simon Adingra efter 12 minutter, men Villa slog tilbage og tog en 2-1 føring kort efter pausen. Brighton fik dog altså udlignet til sidst ved forsvarsspilleren Tariq Lamptey, men mere blev det ikke til.
Dermed blev det altså til endnu en uafgjort for Premier Leagues yngste manager nogensinde, Fabian Hürzeler, som nu har spillet flest uafgjorte af alle hold i denne sæson med ni styks. Skulle det blive til 10 her mod Arsenal, vil Brighton manageren blive den første manager i Premier League siden 1999 til at spille 10 af sine 20 første kampe uafgjorte.
Uafgjort kan måske også blive resultatet, for de to hold delte såmænd også pointene med 1-1, da de tidligere på sæsonen mødtes på Emirates Stadium i London.
Arsenal
Arsenal vandt ikke titlen i Premier League i sidste sæson, men set over kalenderåret 2024, har de været det bedste hold i rækken. The Gunners samlede nemlig flest point af alle med imponerende 85 point fra januar til december.
Nu er Arsenal også kommet godt fra land i 2025 med en 3-1 sejr ude mod Brentford nytårsdag. Året var altså end ikke 24 timer gammelt, før The Gunners havde snuppet den første sejr. Der skulle dog et comeback til i opgøret, da Arsenal defensive problemer på udebane igen blev eksponeret ved en tidlig scoring af Bryan Mbeumo. Men på mål af Gabriel Jesus, som virkelig har genfundet målformen, samt Merino og Martinelli efter pausen, sikrede Arsenal altså de tre point uden større dikkedarer.
Det var den 12. kamp i træk uden nederlag og den fjerde sejr i træk. Arsenal har ikke tabt siden et besøg i Milano mod Inter i begyndelsen af november, og det er altså snart to måneder siden. Men Arsenal har heller ikke spillet mange kampe på udebane på det seneste. I hvert fald ikke kampe som har involveret en masse rejseaktivitet. For de sidste ni kampe er nemlig blevet afviklet i London, så det er over en måned siden at Arsenal-holdet har været på banen udenfor den engelske hovedstad. Det var d. 26. november, hvor Arsenal knuste Sporting CP i Portugal med hele 5-1.
Den fine pointhøst gennem november og december har sendt Arsenal tilbage i titelkampen, men fra den nuværende placering på andenpladsen er der alligevel stadig seks point op til Arne Slots Liverpool, som også har spillet en kamp færre. Skal Arsenal ultimativt kunne byde ind i kampen mod Liverpool om mesterskabet, er der altså ikke plads til mange pointtab i de kommende uger og måneder.
Brighton vs Arsenal spilforslag
Ser vi på Brighton seneste 10 kampe, fra start november til i dag, er begge hold kommet på tavlen i 9 af dem. Kun 0-0'eren her mod Brentford i forrige runde er en undtagelse.
Vi forventer også at se begge hold på tavlen her, for Arsenal har generelt indkasseret en del mål på udebane, hvor defensiven af og til har svigtet. Til gengæld har offensiven mere end kompenseret for hullerne i bageste geled, og det tænker vi også den kommer til at gøre her på Amex Stadium.
Arsenal har været i god målform på det seneste, og Brighton har kun ét clean sheet i de sidste 12 kampe på tværs af alle turneringer. Vi forventer altså mål i begge ender, men også at Arsenal viser sig for stærke for The Seagulls og løber afsted med sejren. De sidste to besøg her i Brighton har Arsenal i øvrigt også vundet med 3-0 og 4-2.
Vi skyder på 3-1 til gæsterne og spiller Arsenal + Begge Hold Scorer (Ja) til odds 3.50.