Burnley vs Manchester City

3. december 2019

Burnley - Manchester City: Smider The Citizens igen point?

I Premier League er vi klar til 15. spillerunde, som løber af stablen fra tirsdag d. 3. december til torsdag d. 5. december. Tirsdag aften åbnes runden med to kampe, nemlig Crystal Palace vs Bournemouth og dette opgør på Turf Moor mellem Burnley og Manchester City. Der er kick off kl. 21.15 og kampen vises på Xee og Viaplay.

Hjemmeholdet fra Burnley er på 10. pladsen før spillerunden, og har generelt gang i en fin sæson, hvor man har hentet fem sejre i de første 14 kampe. Fire af disse sejre er hentet på hjemmebane mod Southampton, Norwich, Everton og West Ham. De tre øvrige hjemmekampe mod Liverpool, Chelsea og senest i weekenden mod Crystal Palace er dog alle tabte. Burnley har altså stadig til gode at spille en uafgjort hjemmekamp i denne sæson, men vil nok gerne sælge kampen mod Manchester City for ét point på forhånd.

Gæsterne fra Manchester kommer ind til kampen med endnu en skuffelse i bagagen, for i weekenden blev det kun til 2-2 ude mod Newcastle fra den tungere ende af tabellen. Dermed er Guardiolas tropper hele 11 point efter Liverpool, og The Citizens er ydermere blevet overhalet på andenpladsen af Kasper Schmeichel og Leicester City. Det ligner altså mere og mere et engelsk mesterskab til Liverpool i år, medmindre The Reds fra Beatles Byen snart begynder at sætte point til, og City igen begynder at hente sejre på stribe.

Spilforslag: Burnley - Manchester City

Det lugter en lille smule af mål i dette opgør, for i Manchester Citys syv udekampe i denne sæson, er der kun scoret Under 2,5 mål i én. Samtidig har Burnley også generelt været involveret i nogle målrige kampe, for med en målscore på 20-20 holder Burnleys kampe et flot målsnit på 2.85 mål pr. kamp. 

Det er selvfølgelig Manchester City som er favoritter her, men Burnley er ikke helt uden chancer. I de tre seneste kampe har Burnley slået West Ham 3-0 hjemme og vundet 0-3 i Watford, inden man altså i weekenden tabte på hjemmebane med 0-2 til Crystal Palace. Leverer Burnley en toppræstation her, bliver det ingen nem kamp for Manchester City. Gæsterne har kun vundet én af deres fem seneste kampe, nemlig med 2-1 hjemme over Chelsea, og har derudover spillet uafgjort 1-1 mod både Atalanta og Shakhtar i Champions League, tabt 3-1 ude mod Liverpool og senest altså spillet 2-2 mod Newcastle.

Sergio Aguero ser stadig ud til at være skadet for Man City, og det er altså et tab som ser ud til at påvirke holdet. Vi tror Man City hiver en sejr i hus, men vi tror det bliver med den smalleste mulige margin, nemlig en sejr med præcist ét mål. Hos ComeOn er der odds 3.60 på Man City vinder med et mål, og det marked kan findes under Hovedmarkeder - Vindermargin hos Danmarks nyeste bookmaker.

Spil hos ComeOn

Se Dagens Spilforslag

Burnley - Man City statistik

  • Burnley har kun vundet en af deres 22 kampe mod Manchester City i alle konkurrencer (V1-U6-T15). Det var en 1-0 sejr i Premier League på Turf Moor d. 14. marts 2015. Dengang var The Citizens, ligesom nu, regerende Premier League mestre.
  • Manchester City vandt tre sejre mod Burnley i alle turneringer sidste år: To gange 5-0 på Etihad i både Premier League og FA Cup 4. runde, og 0-1 på Turf Moor. Sergio Aguero scorede for City i alle disse tre sejre. Han ser dog ud til at misse denne kamp pga. en skade.
  • Burnley og Manchester City har mødt hinanden 46 gange på Turf Moor gennem tiderne i liga-regi (39 af dem i Premier League). The Clarets har overtaget med 21 sejre, 11 uafgjorte og 14 nederlag. Målscoren er 76-71 i Burnleys favør.