4. oktober 2024
Crystal Palace - Liverpool spilforslag: Fortsætter Slot sejrsstimen på Selhurst Park?
Liverpool gæster Crystal Palace på Selhurst Park i den tidlige Premier League-kamp lørdag d. 5. oktober kl. 13.30. Her er The Reds favoritter til at snuppe de tre point, og dermed forsvare førstepladsen i tabellen. Men kan Arne Slots mandskab indfri forventningerne?
Crystal Palace - Liverpool | ||
Kampstart: Lørdag d. 5. oktober kl. 13:30 TV Prime Karantæner: Ingen |
||
Betting Partner: bet365 | ||
1 | X | 2 |
6.00 | 4.50 | 1.50 |
Crystal Palace
The Eagles frister en tilværelse som nr. 18 i tabellen, og er stadig uden en sejr i de første seks Premier League-runder. Senest blev Crystal Palace Evertons første offer i sæsonen, da The Toffees hjemme på Goodison Park vandt med 2-1 over gæsterne fra London.
Palace fik ellers en god start på dét opgør med en åbningsscoring efter 10 minutter ved Marc Guehi, og den stilling holdt til pause. Men i anden halvleg blev det hele vendt på hovedet ved to scoringer af Dwight McNeil, og så måtte Crystal Palace igen kigge langt efter en sejr.
Crystal Palace har dog fået to sejre i denne sæson, som begge kom i EFL Cuppen; 4-0 over Norwich og senest 2-1 over QPR. Så de har smagt lidt på sejrens sødme, men der skal snart sejre på bordet i Premier League også.
Spørgsmålet er dog, om der kommer en her mod Liverpool. De kan finde lidt selvtillid i, at de slog Liverpool på Anfield med 1-0 så sent som i april, men sidst de vandt hjemme over Liverpool i Premier League var tilbage i november 2014. Det er altså snart 10 år siden.
Skulle Crystal Palace ende med at gå fra banen uden en sejr, vil det være kun femte gang i klubbens lange historie, at de ikke vinder en eneste af de første syv Premier League-kampe i sæsonen. I tre af de fire første tilfælde endte de med at rykke ned.
Liverpool
Arne Slot har fået en forrygende start i Liverpool med to sejre i Champions League og en nuværende førsteplads i Premier League. Dermed er han trådt fint ind i klubben og ser ud til at kunne fylde Jürgen Klopps sko fint ud. Men spørgsmålet er selvfølgelig om det kan vare ved.
I midtugens 2-0 sejr over Bologna i Champions League var det ikke altid super overbevisende, for italienerne bed også fint fra sig undervejs, men Alexis Mac Allister og Mo Salah fik skaffet en 2-0 sejr til The Reds, og dermed rider Arne Slot altså videre på en bølge af succes hos Merseyside-klubben.
Det er dog værd at huske på, at Liverpool også havde deres kvaler i seneste Premier League-sejr, hvor The Reds vandt 2-1 ude mod Wolves - men ikke uden besvær. Så selv om det går rigtig godt for Slot og Co., er træerne altså ikke vokset helt ind i himlen endnu.
En sejr over Crystal Palace er dog forventet af de fleste her. Men det taler lidt mod en Liverpool-sejr, at gæsterne ikke har vundet deres fire første udekampe i en Premier League-sæson siden 2019/20, og i øvrigt kan Arne Slot blive den kun fjerde Liverpool-manager nogensinde til at vinde alle de fire første udekampe i den bedste række, siden Felipe Scolari, John Gregory og Bobby Gould gjorde det samme.
Odds: Crystal Palace vs Liverpool spilforslag
Liverpool kan med en sejr rykke fire point fri af Arsenal og Manchester City i toppen af tabellen, og det er en chance de skal gribe. Arne Slots mandskab har også vundet deres fem seneste udekampe på tværs af alle turneringer, og i øvrigt scoret 15 mål i de fem udekampe. Det er tre mål i snit pr. kamp.
Vi tror også at Liverpool snupper alle tre point her mod Crystal Palace, og der er gode chancer for det kan blive med et clean sheet. The Reds har kun indkasseret ét mål i tre PL-udekampe indtil nu, og Palace har kun scoret fem mål i deres seks kampe i PL i denne sæson.
Vi byder på en clean sheet-sejr til gæsterne, og spiller Liverpool + Begge Hold Scorer (Nej) til odds 2.75 hos bet365.