7. april 2022
Everton - Manchester United optakt: Krisestemning på Goodison Park
Everton tager imod Manchester United i 32. spillerunde af Premier League lørdag d. 9. april 2022 kl. 13:30 på Goodison Park. Se Everton vs Man United optakt, odds og spilforslag her!
Krisen kradser for alvor i den blå del af Liverpool, hvor Everton har tabt syv af deres seneste ni kampe og er i alvorlig nedrykningsfare. I midtugen måtte man igen se sig slået, da man tabte med 3-2 til Burnley på trods af pauseføring.
Dermed skal der snart point på kontoen for Frank Lampards tropper, hvis ikke man vil risikere at rykke ned fra den bedste engelske række for første gang i 68 år. Klubben er inden weekendens kampe placeret som nummer 17 i tabellen, med kun et enkelt point ned til Burnley under stregen.
Skal man tro bookmakerne, venter der næppe point, når man tager imod Manchester United. Gæsterne er relative store favoritter hos bet365 med odds 1.75 på en sejr, mens en Everton sejr står til odds 4.50. Kan The Toffees spille sig til nogle meget tiltrængte point, efter sætter The Red Devils et nyt søm i hjemmeholdets Premier League-kiste? Se Everton vs Manchester United spilforslag i vores optakt forneden.
Everton - Manchester United | ||
Kampstart: Lørdag d. 9. april kl. 13:30 TV / Stream TV3+ / ViaPlay Dommer: Jon Moss Karantæne: Ingen Stadion: Goodison Park |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
4.50 | 3.75 | 1.75 |
Spil hos bet365* |
Optakt: Everton - Manchester United form
Herunder ses formen for Everton og Manchester United i deres seneste fem kampe:
Dato | Kamp | Resultat |
Everton form | ||
13/3 | Everton - Wolves | 0-1 |
17/3 | Everton - Newcastle | 1-0 |
20/3 | Crystal Palace - Everton | 4-0 |
3/4 | West Ham - Everton | 2-1 |
6/4 | Burnley - Everton | 3-2 |
Manchester United form | ||
26/2 | Manchester United - Watford | 0-0 |
6/3 | Manchester City - Manchester United | 4-1 |
12/3 | Manchester United - Tottenham | 3-2 |
15/3 | Manchester United - Atletico Madrid | 0-1 |
2/4 | Manchester United - Leicester | 1-1 |
Frank Lampard er kommet under massiv pres som Everton manager efter den seneste periode, der har budt på en stribe af nederlag. Seks af de seneste syv kampe i Premier League er tabt, og onsdag aften kunne klubben notere sig for sit 18. nederlag i sæsonen, da man tabte med 3-2 til en af de direkte konkurrenter i bunden, nemlig Burnley.
Det er derfor ikke forkert at sige, at Everton befinder sig i store problemer, hvor nedrykningsspøgelset rykker tættere og tættere på. Med onsdagens nederlag er hullet skrumpet til et point, hvilket betyder at The Toffees kan risikere at ryge under stregen i weekenden, hvis ikke det bliver til point mod Manchester United.
Situationen bliver ikke mindre alvorlig, hvis man kigger nedover det program som Everton har i resten af sæsonen. I de næste fem kampe hedder modstanderne Manchester United, Leicester, Liverpool, Chelsea og Leicester. På papiret svære kampe, hvor man risikerer ikke at hente mange point, hvis niveauet ikke bliver løftet.
Gæsterne fra Manchester United kan dog heller ikke bryste sig af at komme ind til opgøret med en god formkurve. De seneste fem kampe har kun kastet en enkelt sejr af sig og det betyder at man er faldet ned på en 7. plads i ligaen. Derfor er man også tvunget til snart at sætte nogle sejre på bordet, hvis man vil holde liv i Top 4 drømmene, der begynder at se svære ud for Ralf Rangnicks tropper.
I weekenden leverede man på ny en skuffende præstation med 1-1 mod Leicester på Old Trafford. I Champions League tabte man i 1/8 finalerne til Atletico Madrid og derfor risikerer klubben at stå uden nogle trofæer i sæsonen og samtidig ikke have kvalificeret sig til europæisk fodbold i næste sæson, hvilket vil være en mindre katastrofe for en klub som Manchester United.
Frank Lampard kan glæde sig over at have Michael Keane og Allan tilbage fra karantæne igen. Yerry Mina og Donny van de Beek forventes stadig at sidde ude med skader. For gæsterne mangler Luke Shaw formentlig sammen med Edinson Cavani, mens Rangnick kan glæde sig over at Cristiano Ronaldo ser ud til at støde til truppen igen efter en mindre skade.
Odds: Everton vs Manchester United spilforslag
Ingen af de to klubber kan siges at være inde i deres bedste periode for tiden, hvis man kigger på resultaterne. Spørgsmålet bliver, hvem der er i stand til at løfte sig og hente vitale point til stillingen. På papiret ligner gæsterne favoritter, men The Red Devils har for vane at have det svært, når de står overfor Everton.
Fire af de seneste fem indbyrdes kampe mellem Everton og Manchester United er endt uafgjort. Det skal derfor blive spændende at se, om gæsterne kan leve op til favoritværdigheden og bryde statistikken. Samtidig er Everton og i særdeleshed Frank Lampard tvunget til som minimum at hente et point, hvis de skal holde fast i en placering over stregen. Spillet i den seneste periode har dog ikke indikeret, at de skal være i stand til at slå en modstander af Manchester Uniteds kaliber.
Vi forventer alligevel en tæt affære, hvor kampens betydning kan komme til at spille ind på holdenes lyst til at angribe for langt frem i banen, så længe stillingen er 0-0. Der er ingen tvivl om, at et nederlag for begge hold vil være en mindre katastrofe, som man selvfølgelig helst skal undgå. Vi går på et spilforslag på under 2,5 mål til odds 2.04 hos bet365. Et spil der er gået hjem i fire af de seneste seks indbyrdes møder på Goodison Park.