
26. januar 2025
Fulham vs Manchester United spilforslag: Mål i begge ender på Craven Cottage
Manchester United slog Fulham med 1-0 i sæsonpremieren på Old Trafford, men der er løbet meget vand gennem Themsen lige bag Craven Cottage siden da, og i de 21 efterfølgende spillerunder har Fulham hentet 10 point flere end United.
Fulham er favoritter i aftenens kamp på Craven Cottage, men der venter sandsynligvis en tæt kamp, og man ved aldrig helt, hvad man skal forvente fra gæsternes side.
Fulham vs Manchester United | ||
Kampstart: Søndag d. 26. januar kl.20:00 TV: Prime |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
2.30 | 3.50 | 3.10 |
Spil hos bet365* |
Fulham
Fulham kommer ind til aftenens kamp mod Man United på en 10. plads, og de har været stabilt kørende i efterhånden flere måneder. Kigger vi helt tilbage over perioden fra november og frem til nu, har Fulham i perioden spillet 14 kampe og kun tabt to. Seks er vundet og yderligere seks endt uafgjort, så the Cottagers har vist sig svære at slå i de seneste måneder.
Der skal dog flere sejre på bordet i de kommende måneder, hvis Fulham skal gøre sig forhåbninger om at snige sig med i næste års europæiske turneringer. I december og til d. 5. januar, hvor Fulham spillede 2-2 med Ipswich Town, er seks ud af otte Premier League-kampe endt uafgjort.
Til gengæld vandt Fulham så den seneste i Leicester med 2-0 på mål af Emile Smith Rowe og Adama Traore, og dermed fik Cottagers også oprejsning efter et skuffende og unødvendigt 3-2 nederlag til West Ham i forrige runde.
Syv point adskiller nu Fulham fra Chelsea på sjettepladsen, og en sejr her kan altså reducere springet op til de europæiske pladser til kun fire point. Men en sejr ligger måske ikke i kortene, hvis man ser på statistikken, for Fulham har tabt de sidste syv Premier League-hjemmekampe mod United, og har ikke vundet på Craven Cottage siden 2009, hvor Alex Ferguson stod på sidelinjen for De Røde Djævle, som havde folk som Wayne Rooney og Paul Scholes i startopstillingen. Det er nogle dage siden efterhånden.
Manchester United
Fulham har umiddelbart gode chancer for at få gjort has på den triste statistik mod United på eget græs. For De Røde Djævle har været ekstremt svingende gennem hele sæsonen, og Ruben Amorim har store problemer med at få sit mandskab til at levere på et kontinuerligt højt niveau.
Sidst i Premier League blev United slået 3-1 hjemme af Brighton - et resultat vi i øvrigt havde spot on i vores spilforslag til kampen - og det var det 10. nederlag i 22-kampe Premier League i denne sæson. United er at finde på 13. pladsen, hvorfra de har 10 point til nedrykningsstregen. Til gengæld er der 14 point op til de europæiske pladser, så United er lige nu - pointmæssigt - tættere på den totale katastrofe, end at kvalificere sig til Europa.
Skulle Ruben Amorim tabe igen her, vil der været tale om en negativ personlig rekord for portugiseren. Han har nemlig allerede tabt seks kampe i PL siden han tog over på Old Trafford, og aldrig tidligere i sin dog korte trænerkarriere, har Amorim tabt syv ligakampe i én og samme sæson.
United kommer dog ind til denne kamp med en succesoplevelse fra midtugen, hvor Rangers kom forbi Old Trafford i Europa League. Her sejrede United med 2-1, men det holdt hårdt. United dominerede og skabte masser af store chancer kampen igen, men der skulle et selvmål til af Rangers-keeper Butland for at sætte United i gang. Butland fik på uheldig vis boksede bolden i eget net på et hjørnespark.
United fortsatte med at skabe flere store chancer og burde have ført med mindst et par stykker, da Harry Maguire så skidt ud på en lang Rangers-bold med to minutter igen. Den indskiftede Maguire, som afløste de Ligt efter pausen, mistimede et indgreb, og så kunne Cyriel Dessers hamre den forbi Altay Bayindir i United-målet. 1-1 med to minutter igen.
I overtiden dukkede Bruno Fernandes så op på en fabelagtig assist fra Lisandro Martinez, og kaptajnen sikrede United en velfortjent 2-1 sejr i de døende sekunder. Dermed har United nu vundet tre af de sidste fire kampe på tværs af alle turneringer.
Fulham vs Manchester United spilforslag
Manchester United har ikke holdt et clean sheet i de sidste 13 kampe, og det kommer de sandsynligvis heller ikke til her mod Fulham, som kun to gange i hele sæsonen er gået målløse fra banen. Den første var godt nok i sæsonpremieren mod United, hvor De Røde Djævle sejrede 1-0 på Joshua Zirkzees debut mål for United. Men hjemme på Craven Cottage er de ikke gået forgæves i måljagten endnu, og United plejer altså også at lukke mål ind.
United var ikke skarpe oppe foran mod Rangers, men offensivt skabte de mange gode muligheder, og de har også selv fundet vejen til netmaskerne i de sidste fem kampe, hvor de har scoret ni mål tilsammen. Fulham lukker som oftest også gerne mindst et enkelt mål ind pr. kamp, og har indkasseret otte i de sidste fem PL-kampe.
Vi tror det kan gå hen og blive en underholdende affære med to hold, som bør jagte alle tre point med alt de har. Derfor går vi med Over 2,5 mål og begge hold scorer til odds 2.20.