15. juli 2020
Leicester - Sheffield Utd: Kan The Foxes leve op til favoritværdigheden?
Leicesters medaljehåb led et stort knæk, da de blev blæst omkuld af Bournemouth mandag aften og ganske fortjent tabte med 4-1. Torsdag aften står de overfor Sheffield United, der kommer ind til opgøret med 10 point i deres seneste fire kampe og fortsat har mulighed for at nå de europæiske placeringer. Kan Kasper Schmeichel og co. rejse sig ovenpå den sidste skuffende indsats, eller buldrer Sheffield United videre i Premier League?
Odds på opgøret indikerer, at det godt kan blive tæt på King Power Stadium i torsdagens møde. Oddset på en Leicester sejr er steget stødt efter det seneste nederlag og er gået fra odds 1.40 til odds 2.10 hos Youbet i skrivende stund. En sejr til Sheffield United står til odds 4.00, mens uafgjort kan spilles til odds 3.35.
Se optakt med startopstillinger, seneste nyt og spilforslag til Leicester vs Sheffield United herunder. Kampen vises på TV3 Max og ViaPlay med kick off kl. 19.00 torsdag d. 16. juli 2020.
Optakt: Leicester vs Sheffield United
Leicester skal ud og jagte tre point, når de får besøg af Sheffield United torsdag aften. The Foxes lå lunt i svinget til tredjepladsen før corona-pausen, men kun en sejr i de efterfølgende seks kampe har bragt spændingen tilbage i kampen om Champions League pladserne i Premier League. Her står Chelsea med de bedste kort på hånden for at snuppe tredjepladsen efter deres sejr over Norwich tirsdag aften, der bringer dem fire point foran både Leicester og Manchester United.
Tingene har ikke set godt ud hos Leicester i den seneste periode. 4-1 nederlag til Bournemouth, der ikke har vundet en kamp i fem måneder viste et bundniveau fra Kasper Schmeichel og co. som man ikke tidligere har set i sæsonen. Efter Bournemouth fik vendt 0-1 til 2-1 på to minutter kogte det over for tyrkiske Caglar Soyuncu i midterforsvaret, der hev et rødt kort og viste et billede af den situation, som Leicester står i lige nu.
Skal det lykkes for Leicester at komme tilbage på sporet og holde United bag sig og indhente Chelsea, kræver det med stor sandsynlighed tre point i denne kamp. Her bliver Jamie Vardy en vigtig brik for hjemmeholdet. Den engelske landsholdsangriber har som en af de eneste spillere hos Leicester været godt kørende i den seneste periode, hvor han er kommet på tavlen i de seneste fire kampe. I alt er det blevet til 23 mål i denne sæson for angriberen, der gør ham til topscorer i Premier League. Vardy er kun et enkelt mål fra at tangere hans bedste sæson, der fandt sted i mesterskabssæsonen (2015/16), hvor det blev til 24 mål.
Derfor får Sheffield United forsvaret noget at se til i opgøret. Med to clean sheets i træk mod Wolverhampton og Chelsea, har gæsterne dog vist at de er i stand til at lukke en stærk offensiv ned. Modsat hjemmeholdet har gæsterne været stærkt kørende efter pausen, hvor det er blevet til 11 point. Med til historien hører dog, at ni af disse point er hentet hjemme på Bramall Lane. På udebane er det kun er blevet til to point i fire kampe, hvor man ellers har mødt hold overkommelige modstandere i bl.a. Aston Villa, Newcastle og Burnley.
Leicester - Sheffield Utd: Forventede startopstillinger
Leicester er hårdt ramt af skader, hvor de må se bort fra Daniel Amartey, Ricardo Pereira, Marc Albrighton, Benjamin Chilwell og James Maddison. Derudover må man undvære tyrkiske Soyuncu efter hans røde kort mod Bournemouth senest.
Herunder ses de forventede startopstillinger. De endelige startopstillinger vil blive bekræftet herunder en time før kampstart.
Spilforslag: Kasper Schmeichel og co. trækker sig ud med en sejr
Leicester mangler flere af deres spillere fra den optimale startopstilling og så rystende dårlige ud i den sidste halve time mod Bournemouth senest. Her er dog en god mulighed for at komme hurtigt tilbage på sporet, idet der ikke er råd til flere pointtab, hvis den skal stå på Champions League i næste sæson.
Leicester har haft det indbyrdes overtag med fire sejre i træk og plejer at være stærke hjemme på King Power Stadium når det spidser til. Oddset på en hjemmesejr virker ganske enkelt for højt sat, og vi satser derfor på en Leicester sejr til odds 2.10 hos Youbet i vores spilforslag til opgøret. I forlængelse af det spil forsøger vi os med Jamie Vardy på måltavlen til odds 2.15 hos samme bookmaker. Som tidligere nævnt, er den engelske landsholdsangriber godt kørende med 23 sæsontræffere og mål i hans seneste fire kampe.