Manchester City vs Arsenal FC

21. september 2024

Manchester City - Arsenal: Topopgør i Premier League

Der er topopgør i Premier League mellem Manchester City og Arsenal, de to guldfavoritter, søndag d. 22. september kl. 17.30. Se optakt og spilforslag til Premier League-braget her.

I sidste sæson vandt Manchester City mesterskabet med to point foran Arsenal i et gigantisk mesterskabsdrama i England, og to point er også hvad der lige nu adskiller de to mandskaber i toppen af tabellen efter fire spillerunder.

Vi kan håbe på en ligeså spændende afslutning på sæsonen igen i år. Kan Arsenal stå distancen i kampen mod verdens formentlig bedste klubhold? Det spørgsmål får vi måske et tidligt svar på søndag eftermiddag, når første- og andenpladsen tørner sammen i Premier League.

Begge hold kommer i øvrigt ind til opgøret på bagkant af målløse kampe mod italiensk modstand i midtugen, hvor The Citizens blev holdt på 0-0 af Inter på Etihad, mens Arsenal måtte kæmpe for 0-0 i Bergamo mod Atalanta.

Spil hos bet365*

Manchester City - Arsenal
Kampstart:
Søndag d. 22. september kl. 17:30
TV
See
Dommer:
Michael Oliver
Karantæner:
Ingen
Betting Partner: bet365
1 X 2
1.75 3.60 4.75

 

Manchester City

Kevin De Bruyne måtte udgå skadet kort før pausen, og Erling Haaland strække våben overfor Yann Bisseck og resten af Inter-defensiven, da Manchester City i midtugen spillede 0-0 hjemme mod de italienske mestre på Etihad Stadium. Dermed missede Haaland chancen for at blive den spiller i verden, som hurtigst har scoret 100 mål for sin klub. En Ronaldo-rekord, som nordmanden kunne have slået med én kamp. Nu har han i stedet chancen for at tangere rekorden, hvis han kan komme på tavlen her mod The Gunners.

På tavlen er Haaland allerede kommet adskillige gange i denne sæson. Ikke overraskende topper han Premier Leagues topscorerlisten med ni mål, hvilket er seks flere end de nærmeste forfølgere. Det er voldsomt. De ni mål i fire kampe er også ny rekord i England, hvor Haaland nu har slået Wayne Rooneys gamle rekord. Haaland stod i øvrigt også for begge mål i Citys 2-1 sejr i sidste weekend over Brentford, hvor Thomas Franks mandskab ellers chokstartede med et mål kort efter kickoff.

Kan Haaland og Co. bygge videre på den perfekte sæsonstart, hvor de har fået fire sejre i fire kampe? Vinder City her vil de blive det første hold i engelsk historie som vinder de fem første kampe i fem sæsoner i træk.
Ser man længere tilbage i kalenderen, er Citys stime i øvrigt nu på 13 sejre i træk i Premier League, og sidst de smed point, var i øvrigt her på Etihad mod Arsenal, da de to hold spillede 0-0 tilbage i marts.

 

Arsenal

Arsenal er også kommet flyvende fra start i denne sæson, men modsat City har de allerede lavet et dumt pointtab med 1-1 hjemme mod Brighton. Ellers er det blevet til tre sejre, i øvrigt alle med clean sheets, over Wolves, Aston Villa og Spurs. 

Et clean sheet blev det også til i Bergamo 22 timer efter Citys nulløsning mod Inter. Her spillede David Raya en fantastisk kamp i Arsenal-buret og var en afgørende faktor i, at Mikel Artetas mandskab kom hjem med det ene point, trods at The Gunners selv skød med løst krudt. 

Den spanske landsholdskeeper har indtil videre spillet en vanvittig god sæson, og Arsenal får sandsynligvis brug for mere fra ham her på Etihad, hvis de skal have pointene med hjem.

En de ikke får hjælp fra er anfører Martin Ødegaard, som er ude med en ankelskade. Det er et stort tab for Arsenal, men også blot én i en lang række spillere som er skadede eller tvivlsomme. Også Mikel Merino, Oleksandr Zinchenko, Takehiro Tomiyasu og Kieran Tierney er meldt ude til kampen. 

Til gengæld var Bukayo Saka og Riccardo Calafiori tilbage på banen mod Atalanta, og Declan Rice kan også vende tilbage efter sin afsonede 1-dags karantæne for det røde kort mod Brighton.

 

Odds: Manchester City vs Arsenal spilforslag

To hold som spillede 0-0 sidst de mødtes her på Etihad, og som også begge spillede 0-0 i midtugen. Det lugter måske ikke just af mål. Gæsterne har også været solide defensivt med clean sheets i fire ud af fem kampe af betydning efter sommerferien, og Raya i Arsenal-målet er brandvarm for tiden. Samtidig er De Bruyne og Ødegaard ude, hvilket er store tab for begge holds offensive fire power.

Det er også en kamp, som kan blive en smule taktisk låst, da ingen af holdene vil have lyst til at tabe den her. Måske kan begge leve med en uafgjort. For City vil det betyde at man fastholder to points forspring ned til Arsenal, og for Arsenal er ét point på Etihad vel også mere end godkendt?

Vi tror det bliver en målfattig affære og spiller Under 2,5 mål til odds 1.80. Derudover forsøger vi os med et spil på uafgjort til odds 3.72 under forbedrede odds på kampen hos bet365.

Spil hos bet365*