Liverpools sprudlende offensiv henter point på Etihad

1. juli 2020

Manchester City - Liverpool: De nykårede engelske mestre gæster Etihad Stadium

Der er topkamp i vente fra Premier League torsdag aften, når Manchester City tager imod de nykårede mestre fra Liverpool hjemme på Etihad Stadium. Det er Liverpools første kamp efter mesterskabet kom i hus, og her skal de ovenikøbet modtage den famøse "guard of honour" af rivalerne i guldkampen. Manchester City skal, foruden at hædre de nykronede mestre, forsøge at fastholde forspringet på 8 point ned til Leicester på tredjepladsen, men kan Guardiolas tropper rejse sig ovenpå Liverpools triumf og det seneste nederlag mod Chelsea? 

Ser vi på odds hos bookmakerne, så forventes det, at Liverpool spillerne måske har fejret mesterskabet med en øl eller to, og derfor ikke fået den bedste optakt til torsdagens møde. Der er odds 2.06 på Manchester City, mens der er odds 3.40 på Liverpool. Uafgjort kan spilles til odds 4.00. Der forventes en målrig kamp med odds 1.55 på over 2,5 mål og odds 2.45 på under 2,5 mål. 

Manchester City vs Liverpool har kick off torsdag d. 2. juni kl. 21.15. Kampen kan ses på TV3+ og Viaplay, og forneden er vi klar med optakt, statistik, forventet startopstillinger og spilforslag til opgøret fra Etihad Stadium.  

Spil hos LeoVegas Sport*

Manchester City - Liverpool statistik 

  • Liverpool sikrede sig deres første mesterskab siden 1989/90, da Manchester City snublede mod Chelsea i sidste runde. Det er første gang i historien, at Liverpool vinder Premier League trofæet. 
  • Manchester City har kun vundet to af de seneste 13 kampe mod Liverpool, hvor Jürgen Klopp har været manager. (V2-U4-T7). 
  • I Premier League sammenhæng har Liverpool også haft overtaget mod de lyseblå. I 45 møder er det blevet til ni sejre til Manchester City, mens Liverpool har vundet 20 gange. Otte af de ni sejre til Manchester City er faldet på hjemmebane. 
  • I det omvendte opgør tidligere på sæsonen vandt Liverpool med 3-1 hjemme på Anfield. Liverpool bragte sig foran med 3-0 inden den første time på scoringer af Fabinho, Salah og Mané, inden Bernardo Silva fik reduceret i det 78. minut. 
  • Det er kun tredje gang i Guardiolas 11 årige træner karriere, at den spanske manager ikke lykkedes med at vinde liga trofæet. Sidste gang det skete, var i 2016/17 sæsonen, hvor Manchester City sluttede på en tredjeplads. 

Optakt: Manchester City - Liverpool  

Manchester City mistede definitivt chancen for at indhente Liverpool i tabellen, da man tabte med 2-1 til Chelsea på Stamford Bridge i sidste uge. Det har dog ligget i kortene længe, og derfor kommer det næppe som den helt store skuffelse for City spillerne, der har vundet mesterskabet i de seneste to sæsoner. 

Derfor kan Pep Guardiola og spillerne rette deres hovedfokus mod FA cuppen og Champions League, hvor man fortsat er med i begge turneringer. Søndag eftermiddag spillede man sig videre til semifinalerne i førstnævnte turnering, da man uden de store problemer slog Newcastle med 2-0. Her stillede Guardiola med noget der kunne minde om stærkeste opstilling, og spørgsmålet er derfor, om man kan forvente at se nogle af de unge spillere fra start mod Liverpool. 

Hos gæsterne har man ikke haft FA cuppen at tænke på, og derfor har spillerne haft god tid til at fejre triumfen med det første mesterskab i over 30 år. Selvom man næppe får Jürgen Klopp og spillerne til at nævne det, så er det helt sikkert blevet fejret med maner, og mon ikke det stadig kan mærkes hos et par af spillerne op til denne kamp. 

Liverpool har været ganske suveræne i denne sæson, hvor det er blevet til historiske 28 sejre i 31 kampe i Premier League. Derfor bliver det også spændende at se, om spillerne fortsætter i samme tempo, eller der går noget luft ud af ballonen, nu hvor mesterskabet er i hus. Det første svar på det, får vi torsdag aften på Etihad Stadium, hvor Liverpool skal i aktion for første gang efter triumfen. 

Startopstillinger i Manchester City - Liverpool 

Hjemmeholdet må undvære Sergio Agüero, Fernandinho og Eric Garcia, mens John Stones og Claudio Bravo er tvivlsomme. Hos Liverpool sidder Joel Matip og James Milner ude med skader sammen med Clyne og Shaqiri. 

Herunder ses de forventede startopstillinger i Manchester City og Liverpool. Startopstillingerne vil blive endeligt bekræftet her på siden ca. en time før kampstart.

Spilforslag: Manchester City redder noget af æren 

Det kan være svært at spå om, hvilken forfatning de to hold kommer ind til mødet med. Er det en flok skuffede City spillere ovenpå det matematiske faktum, at Liverpool ikke længere kan hentes, og er det en flok tømmermænds ramte Liverpool spillere der møder op? Dette får man selvfølgelig først syn for på dagen, men vi spår alligevel City spillerne til at komme ind til opgøret med den største sult. 

Manchester City spillerne bør være sultne efter at "sætte de regerende mestre på plads", og vise omverdenen, at de fortsat skal regnes som titelaspiranter i næste sæson. Samtidig er det dem der har mest på spil, med både Leicester og Chelsea indenfor rækkevidde under dem i tabellen. Vi forsøger os derfor med et spilforslag på en Manchester City sejr til odds 2.06 hos LeoVegas Sport. Dette spilforslag og mange flere til resten af ugens kampe kan du finde inde under Dagens spilforslag.

Spil hos LeoVegas Sport*