15. december 2024
Manchester City - Manchester United spilforslag: Fortsætter nedturen for Guardiola?
To Manchester-klubber langt fra deres forventede niveau tørner sammen i weekendens største kamp i Premier League. Manchester City har kun vundet én af deres 10 seneste kampe, men er alligevel komfortable favoritter mod Ruben Amorims Manchester United-mandskab.
Manchester City vs Manchester United | ||
Kampstart: Søndag d. 15. december kl. 17:30 TV: See |
||
Betting Partner: bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.61 | 4.33 | 5.00 |
Spil hos bet365* |
Manchester City
Pep Guardiola er vant til at vinde kamp efter kamp i sin tid som Manchester City-manager, men det er en ny hverdag for spanieren for tiden. I de sidste 10 kampe er det kun bleve til én sejr og syv nederlag.
Senest tabte Manchester City med 2-0 i Torino til Juventus i midtugen, da Dusan Vlahovic og Weston McKennie gjorde ondt værre for Pep Guardiola og Co. I kampene forinden havde Manchester City ellers fået en 3-0 sejr over Nottingham Forest, for det efter igen skuffende at måtte nøjes med 2-2 ude mod Crystal Palace.
City er nu helt nede på femtepladsen med ni point op til Liverpool, og man må spørge sig selv om det bliver ved at gå for Guardiola. Han har selvfølgelig lang snor i Manchester City, hans meritter i klubben taget i betragtning, men hvor længe kan ledelsen i klubben se til, mens de skuffende resultater bare fortsætter kamp efter kamp?
Manchester United
Manchester United kom tilbage på sejrssporet i deres kamp i midtugen med en 2-1 sejr ude over Viktoria Plzen. Men det holdt hårdt. Nede med 1-0 undervejs lige efter pausen lignede det potentielt det tredje nederlag i træk for Ruben Amorim, men han kan takke Rasmus Højlund og danskerens to mål for, at United kom igen og sikrede de tre point i Europa League.
I de to kampe forinden havde Manchester United tabt 2-0 til Arsenal ude og 3-2 hjemme til Nottingham Forest, så det var en vigtig sejr for den nye portugisiske træner. Det var i øvrigt også den anden sejr i træk for Amorim i Europa hos United, og dermed skrev han sig ind i et fornemt selskab. Kun legendariske Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson har tidligere vundet deres to første kampe i Europa som managers i Manchester United.
Nu får Amorim chancen for at vinde en større plads i hjertet på mange United-fans, for kan De Røde Djævle få skovlen under kriseramte Manchester City her, vil det uden tvivl være en god skalp for Amorim. Det vil give mere tro på fremtiden der venter, men Manchester United har dog ikke vundet en eneste af deres seneste fem udekampe i Premier League.
På udebane har United også kun formået at slå Southampton i denne PL-sæson, og i alt er det kun to udesejre i de sidste 13 udekampe i ligaen. I de syv udekampe i denne sæson er United V1-U3-T3 med en 6-7 målscore, og det placerer United på en 14. plads over de bedste udehold i sæsonen.
Manchester City - Manchester United spilforslag
Der er lagt i kakkelovnen til noget af et brag på Etihad i dag. To klubber som virkelig kæmper med tingene tørner sammen i et rivalopgør, og begge må kunne lugte blod. I vores optik er der her tale om et åbent opgør, selv om City nok trods den meget deprimerende formkurve må være favoritter.
Vi tror dog det bliver tæt til det sidste, og vi ser ingen grund til at United ikke kan komme herfra med noget, når man tænker på at City virker som et hold i opløsning for tiden.
Vi byder på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 4.60 under forbedrede odds på kampen hos bet365.