Manchester United - Tottenham odds: - Mourinho mærker presset

3. december 2019

Manchester United - Tottenham: Får Mourinho hævn over sin gamle arbejdsgiver?

José Mourinho kommer i fokus, når Manchester United onsdag aften tager imod Tottenham på Old Trafford, og det bliver da også spændende at følge Tottenhams nye manager før, under og efter opgøret mellem Man United og Tottenham denne onsdag i Premier Leagues 15. spillerunde. Der er kick off 20.30 onsdag d. 4/12 og kampen kan ses på Xee og Viaplay.

Mourinho er startet i sit nye job hos Spurs med tre sejre i tre kampe, og det har været alt andet end kedeligt i de tre opgør. To 3-2 sejre over West Ham og Bournemouth i Premier League, samt en 4-2 sejr over Olympiakos i Champions League, er det blevet til for The Special One i sit nye job, og han øjner nu muligheden for at blive den kun tredje manager i historien, som vinder udekampe på Old Trafford som manager for mindst to forskellige klubber. Mourinho har da også en glimrende rekordliste mod Man United som manager. Portugiseren har kun tabt to af sine i alt 20 kampe af betydning som manager mod Manchester United, hvis man afregner kampe afgjort i straffekonkurrence som uafgjorte. I alt har Mourinho vundet ni, spillet ni uafgjort og tabt to som manager mod United. De to nederlag var begge her på Old Trafford med Chelsea i 2005/06 og med Inter i Champions League i 2008/09.

Man United kommer ind til kampen uden sejre i de sidste tre kampe, og indtager nu en skuffende 9. plads i Premier League. Nylige statistikker viser, Uniteds pointhøst efter 14 spillerunder er den dårligste i 31 år, og at David Moyes, Uniteds tidligere udskældte manager, faktisk gjorde det marginalt bedre end Ole Gunnar Solskjær har gjort på dette tidspunkt af nordmandens karriere som United manager.

Alligevel ser det ud til at United beholder Solskjær lidt endnu, men sædet må dog brænde under den forhenværende spillerlegende på Old Trafford. I weekenden blev det således kun til 2-2 hjemme mod oprykkerne fra Aston Villa, og der er nok også dem der vil mene, at The Villans havde fortjent alle tre point i det opgør.

Spilforslag: Manchester United - Tottenham

José Mourinho er på jagt efter en slags hævn over sin tidligere arbejdsgiver, når han med sit nye Tottenham-hold gæster Old Trafford onsdag aften. Vi er tilbøjelige til at tro, at Mourinho får hvad han kommer efter, nemlig en sejr. United ser nemlig langt fra gode ud i øjeblikket, og har vel ret beset ikke gjort det meget, meget længe. I de sidste tre kampe er det blevet 3-3 mod Sheffield United ude, et nederlag på 2-1 til FC Astana i Europa League og senest altså 2-2 hjemme mod Villa i weekenden.

Tottenham har derimod spillet frisk til under Mourinho i de første tre kampe under portugiserens ledelse, hvor Spurs har scoret hele 10 mål i de tre kampe. Til gengæld har Spurs også lukket hele seks mål ind i de tre kampe, så vi har altså ikke set Mourinhos velkendte jerndefensiv endnu hos Tottenham. Vi tror det bliver en underholdende kamp, hvor begge hold formentlig finder vejen til netmaskerne, og at Spurs' nye manager ultimativt får håneretten med sig fra Old Trafford onsdag aften. Vi spiller derfor Tottenham-sejr og Begge Hold Scorer til odds 4.75 hos bet365.

Spil hos bet365

Se Dagens Spilforslag

Manchester United vs Tottenham statistik

  • Man United og Spurs har mødt hinanden i alt 162 gange i historien i liga-regi. Man United har vundet 80, 41 er endt uafgjort og Tottenham har vundet 41. Samlet målscore er 258-202 i Uniteds favør.
  • Man United har vundet 34 af deres 54 kampe mod Tottenham i Premier League-tiderne (V34-U11-T9). Kun De Røde Djævle selv (36 mod Everton) har vundet flere Premier League-kampe mod en specifik modstander.
  • Begge Premier League kampe mellem klubberne i sidste sæson blev vundet af udeholdet: Spurs vandt 0-3 på Old Trafford på to mål af Lucas Moura og et af Harry Kane, mens United vandt 0-1 på Wembley på et mål af Marcus Rashford. José Mourinho var manager for United i begge de to kampe.
  • Mourinho blev fyret som Manager i Man United i december 2018. Ole Gunnar Solskjær blevet udpeget som midlertidig afløser og senere permanent manager i marts 2019.
  • Solskjær formåede aldrig at vinde en kamp som spiller mod et hold som havde José Mourinho som Manager (V0-U2-T1). I Solskjærs allersidste kamp i sin karriere tabte han 0-1 med Man United mod Chelsea (med Mourinho som manager) i forlænget spilletid i FA Cup finalen på Wembley d. 19. maj 2007.