17. februar 2023
19/2: Manchester United vs Leicester & Tottenham vs West Ham spilforslag
Dagens Spilforslag søndag d. 12. februar retter fokus mod Premier League og de to TV-kampe der venter på programmet. Læs med herunder, hvor vi bringer spilforslag til Manchester United vs Leicester og Tottenham vs West Ham.
Kun to kampe er på programmet fra den engelske Premier League søndag eftermiddag, hvor Manchester United og Leicester tørner sammen på Old Trafford kl. 15:00, mens Tottenham Hotspur Stadium danner rammerne om London mødet mellem Tottenham og West Ham kl. 17:30.
Læs med når vi ser nærmere på spilforslag til odds på TV-kampene fra Premier League i søndagens program herunder.
Manchester United vs Leicester
TV: See
Tid: 15:00
Manchester United er tilbage på Old Trafford efter to udekampe i træk, når de tager imod Leicester søndag eftermiddag.
Efter en 2-0 sejr over Leeds i sidste weekend og et flot 2-2 resultat på Camp Nou mod FC Barcelona i Europa League torsdag aften, så bør det være et hjemmehold, der kommer ind til opgøret fyldte med selvtillid. De Røde Djævle er uden nederlag i deres seneste syv kampe, ikke mindst takket være Marcus Rashford, der er kommet på tavlen i hans seneste fire kampe og i seks af de seneste otte kampe.
Den engelske landsholdsangriber er en af de varmeste navne i Europa pt, og mod et Leicester forsvar der flittigt lukker mål ind, så bør der være gode chancer for at se ham på måltavlen i opgøret her også.
Leicester er ligesom hjemmeholdet inde i en fin periode med tre sejre i træk, hvoraf de seneste to har været i Premier League. Efter en 4-2 sejr ude over Aston Villa hentede man i weekenden en flot 4-1 sejr hjemme over Tottenham. To sejre der har givet luft til bunden af tabellen og som betyder at The Foxes nu har seks point ned til stregen.
I modsætning til hjemmeholdet har Leicester heller ikke europæisk fodbold at tænke på i disse tider, hvilket taler for at gæsterne kan rejse til Old Trafford i troen om point. Der er ingen tvivl om at Manchester United skal være favoritter, men med et tæt kampprogram, hvor der allerede torsdag venter et nyt møde mod Barcelona og mange skader i truppen, så er det svært at hive værdi ud af 1-tallet.
Vi ser i stedet gode chancer for at det kan blive en kamp hvor begge hold kan finde vej til netmaskerne. Leicester er kommet på tavlen i tre af de seneste fire møder på denne bane, ligesom otte af de seneste ni hjemmekampe for Manchester United har budt på mindst tre mål.
Vi tipper BHS (Ja) + O2 mål til odds 2.00 hos bet365. Spilforslaget er fundet under "byg væddemål" funktionen.
Tottenham vs West Ham
TV: See
Tid: 17:30
Antonio Conte og Tottenham kommer ind til søndagens opgør mod West Ham med to nederlag i træk. Det er faktum efter man i weekenden tabte 4-1 ude mod Leicester, inden det tirsdag aften blev til et 1-0 nederlag mod AC Milan i Champions League.
Ikke just den bedste optakt til et London Derby mod West Ham, hvor begge klubber har desperat brug for point i hver deres ende af tabellen. Spurs er placeret som nummer fem og med to point samt en kamp mere spillet end Newcastle over dem, så er der ikke råd til et nyt pointtab her.
På den anden side kan West Ham risikere at rykke under stregen igen, hvis man taber. Det har dog set bedre ud for gæsterne på det sidste, der kommer ind til opgøret med fem point i deres seneste tre kampe. I en tæt bundstrid tæller hver eneste point og med flere af de andre hold omkring dem der rør på sig, så risikerer West Ham at gå på banen under stregen, hvis ikke resultaterne flasker sig i lørdagens kampe.
Tottenham er ramt på skadesfronten hvor 4-5 spillere er ude af opgøret inkl. førstemålmand Hugo Lloris. Erstatningen Fraser Forster har indtil videre ikke kunne redde point til London klubben, men måske der bliver lavet om på dette søndag eftermiddag?
I hvert fald er det Tottenham der går ind til opgøret som relative store favoritter hos bookmakerne. Der er i skrivende stund odds 1.75 på Tottenham hos bet365, mens en udesejr giver pengene 4.75 igen. Med tanke på hjemmeholdets dårlige form og det modsatte hos gæsterne, så gør det ikke ligefrem 1-tallet attraktivt at spille på.
I stedet spår vi fine chancer for at begge hold finder vej til netmaskerne. Der er odds 1.80 på BHS (Ja) hos bet365, hvilket bliver vores anbefaling herfra. Et spilforslag der er gået hjem i fem af de seneste seks indbyrdes møder mellem klubberne.