Notingham Forest vs Liverpool

13. januar 2025

Nottingham Forest - Liverpool spilforslag: Topopgør på City Ground

Nottingham Forest tildelte tidligere på sæsonen Liverpool deres første og hidtil eneste nederlag i Premier League-sæsonen med en 1-0 sejr på Anfield på et mål af Callum Hudson-Odoi. 

Forest har siden da fortsat med at tage Premier League med storm og ligger nu på en tredjeplads, kun seks point efter Liverpool, som dog har en kamp til gode.

Kan Forest snuppe endnu en sejr over The Reds og dermed spille sig helt ind i mesterskabskampen? 

Nottingham Forest vs Liverpool
Kampstart:
Tirsdag d. 14. januar kl. 21:00
TV:
See
Betting Partner: bet365.dk
1 X 2
5.25 4.10 1.65
Spil hos bet365*

 

Nottingham Forest

Nottingham Forest tog deres syvende sejr i træk da de lørdag sendte Luton ud af FA Cuppen med en 2-0 sejr her på City Ground på mål af Ryan Yates og Ramon Sosa. Det var samtidig den ottende sejr i de sidste ni kampe, og i de seneste fem kampe har Forest ydermere holdt buret rent.

I de fire foregående clean sheet-sejre, alle i Premier League, har The Tricky Trees slået Brentford 2-0 ude, Spurs 1-0 hjemme, Everton 2-0 ude og Wolves 3-0 ude. 

Nuno Espirito Santos mandskab er i den grad "on fire", og det var altså helt fortjent at den portugisiske manager løb af med titlen som decembers Premier League Manager of the Month.

Nottingham Forest er nu kun én sejr fra at vinde syv Premier League-kampe i streg, hvilket vil være første gang i Premier League-historien.

 

Liverpool

Det er kun Nottingham Forest som har slået Liverpool i indeværende Premier League-sæson, men The Reds tabte dog deres forrige kamp ude mod Tottenham i den første af to EFL Cup-semifinaler. De rejste sig dog igen i weekenden, da Arne Slots mandskab gjorde det af med Accrington Stanley hjemme på Anfield med en overbevisende 4-0 sejr.

Her stjal Trent Alexander-Arnold billedet med et fabelagtigt langskudsmål, men der var også gode præstationer fra flere af de normale reserver som fik chancen fra start mod de undertippede gæster fra Accrington.

Der blev altså sparet på flere af profilerne, og det var måske også tiltrængt. Liverpool-holdet så i hvert fald lidt trætte ud, da The Reds senest kun fik 2-2 hjemme mod Manchester United i Premier League d. 5. januar. 

De får nok også brug for helt friske ben og kræfter, hvis de skal snuppe alle tre point her, for de kommer på besøg hos et voldsomt formstærkt Nottingham Forest, og snubler Liverpool på City Ground, vil forspringet til de nærmeste forfølgere kun være på tre point - dog med en kamp til gode mod Everton.

 

Nottingham Forest vs Liverpool spilforslag

Spøjst som det måske lyder, vil Arne Slot måske være fint tilfreds hvis man kan tage herfra med et enkelt point. Nottingham Forest kommer ind til kampen med fem clean sheets og syv sejre i træk, så det er på ingen måde en walkover for Liverpool, selv om oddsene i den grad er i gæsterne favør.

Vi tror det bliver en rigtig svær aften for Liverpool, som trods mange fine sejre, ikke for alvor har sprudlet i de seneste kampe. Vi så svaghedstegn hjemme mod United i sidste PL-kamp, og de tabte altså også i London til Tottenham, som heller ikke har haft megen tur i den på det seneste.

Vi tror bestemt at Nottingham Forest kan matche Liverpool her, og hjemmeholdet kommer formentlig ud som lyn og torden i et forsøg på at gentage bedriften fra september, hvor de sejrede med 1-0 på Anfield. Men Liverpool er fuldt ud bevidste om Nottingham Forests styrke i øjeblikket, og Arne Slot og Co. kommer helt sikkert ikke til at tage let på opgaven.

Vi forventer en meget tæt affære, som reelt kan svinge begge veje. Derfor ser vi langt bedre værdi i et spil på uafgjort til et flot odds 4.10, end vi gør på en Liverpool-sejr, selv om The Reds når alt kommer til alt nok skal være favoritter.

Vi byder ind på 1-1 som kampens resultat og spiller uafgjort til odds 4.10.

Spil hos bet365*