27. december 2021
Southampton - Tottenham spilforslag: Formstærke mandskaber mødes på St. Mary's Stadium
Juleprogrammet fortsætter i Premier League, når Southampton og Tottenham skyder 20. spillerunde i gang på St. Mary's Stadium. Se optakt med odds og spilforslag til opgøret, der har kick off tirsdag d. 28/12 kl. 16.00.
Både Southampton og Tottenham kom ud af Boxing Day med sejre i bagagen efter flotte sejre over henholdsvis West Ham og Crystal Palace. Derfor er det to hold med selvtilliden i orden, der tørner sammen på St. Mary's Stadium tirsdag, vel vidende om der venter et tæt kampprogram, der kan koste omrokeringer i truppen hos de to mandskaber.
På trods af Tottenham spiller på udebane, så går de ind til tirsdagens opgør som favoritter. I hvert fald hos bookmakerne, hvor der i skrivende stund er odds 2.00 på en Tottenham sejr, odds 3.50 på uafgjort og odds 3.60 på Southampton hos bet365.dk. Gæsterne har vundet de seneste tre indbyrdes og ligger bedst til i tabellen, men har alligevel kun vundet en af deres seneste fem kampe på St. Mary's Stadium. Kan de fortsætte deres gode form her?
Læs med herunder, hvor vi klæder dig på med optakt og spilforslag til Premier League mødet mellem Southampton og Tottenham i 20. spillerunde.
Southampton vs Tottenham spilforslag og optakt: The Spurs vinder på svær udebane
Spilforslag:
- Tottenham -0,5 (AH): Odds 2.07 hos bet365*
West Ham kom tilbage to gange i opgøret på Olympic Stadium, men tredje gang lykkedes det Southampton at holde føringen og tage alle tre point på Boxing Day. Sejren over The Hammers sender hjemmeholdet op på en 14. plads i tabellen og dermed er der lagt afstand på ni point til nedrykningsstregen, der kan give noget arbejdsro i de kommende kampe, hvor først Tottenham venter, inden Newcastle er næste modstander på programmet d. 2. januar.
Sejren kom på et belejligt tidspunkt for Ralph Hasenhuttl, efter at The Saints ikke havde vundet i deres seneste seks kampe inden mødet mod West Ham. Dermed er en mindre krise afværget, og det skal blive spændende at se, om det har givet spillerne noget selvtillid, inden de står overfor et Tottenham mandskab, der virker til at have en formkurve, der peger i den rigtige retning.
Gæsterne hentede i weekenden en sikker 3-0 sejr over Crystal Palace, hvor man tilmed fik både Kane og Son på måltavlen. De to største stjerner på Tottenhams mandskab fortsætter dermed de gode takter de har vist i den seneste tid, hvor især den sydkoreanske landsholdsspiller har imponeret, ved at komme på måltavlen fire kampe i træk.
Sejren var den anden i træk for Contes mandskab, der for alvor har bidt sig fast i subtoppen af Premier League med 13 point for de seneste fem kampe. Med to-tre kampe i baghånden i forhold til flere af konkurenterne og en øjeblikkelig 5. plads er det pludselig et Tottenham hold, der har budt sig ind i kampen om en top fire placering, der giver adgang til næste års Champions League.
Antonio Conto er fortsat ubesejret som Tottenham manager efter seks kampe, hvoraf de fire af dem er vundet. Opgøret mod Southampton bliver dog den kun anden kamp i italienerens tid i klubben på udebane, efter at klubben i deres seneste seks kampe har spillet hjemme på Tottenham Hotspur Stadium. Derfor skal det blive interessant at se, om de kan flytte det gode spil fra eget græs til St. Mary's Stadium, hvor man kun har vundet en af de seneste fem indbyrdes opgør.
Til tirsdagens opgør må man undvære Cristian Romero og Ryan Sessegnon, mens Bryan Gil og Steven Bergwijn begge er tvivlsomme. Hos hjemmeholdet sidder Alex McCarthy ude, mens Jack Stephens, Nathan Tella og Lyanco alle har været ramt af Covid-19, men forventes at være fit for fight igen.
Tottenham har vist sig svære at slå under Contes tid i klubben. Selvom de møder et hjemmehold, der kommer med en sejr i bagagen, så virker gæsterne en my stærkere på papiret. Vi tror derfor Pierre Emile Højbjerg kan tage tre point mod hans tidligere klub og sende Tottenham et skridt tættere på en top fire placering. Vores anbefaling lyder på Tottenham -0,5 til odds 2.07 hos bet365.dk.
Southampton vs Tottenham har kampstart tirsdag d. 28. december kl. 16:00, og kampen kan ses på Xee eller Viaplay.