20. januar 2023
21/1: Spilforslag fra Premier League inkl. Liverpool vs Chelsea
Lørdag d. 21. januar byder på seks kampe fra Premier League. Heriblandt mødet mellem Liverpool og Chelsea på Anfield. Læs med herunder, hvor vi bringer spilforslag til lørdagens TV-kampe fra den bedste engelske række.
Vi er fremme ved 21. spillerunde af Premier League, hvor tingene begynder at spidse til. Der begynder for alvor at tegne sig et billede af topstriden, det brede midterfelt og den altid dramatiske kamp om at holde sig over nedrykningsstregen.
To af de hold der indtil videre har været kandidater til den største skuffelse i sæsonen 2022/23 mødes på Anfield, når Liverpool og Chelsea brager sammen kl. 13.30. Taberen af opgøret kan risikere at ryge i den nederste halvdel af tabellen, mens tre point er en nødvendighed for at fastholde et spinkelt håb om europæisk fodbold i den kommende sæson.
Senere på eftermiddagen tørner de to traditionsrige klubber West Ham og Everton sammen på London Stadium. Begge mandskaber kæmper en hård kamp i bunden af tabellen, så tre point vil falde et tørt sted hos både Moyes og Lampard, der begge er fyringstruedede i følge flere medier.
Programmet sluttes af på Selhurst Park, hvor Crystal Palace på ny står overfor et af rækkens tophold, når Newcastle gæster London klubben. Hjemmeholdet kommer uden sejr i deres seneste fire kampe, mens Newcastle buldrer afsted, så på papiret ligner gæsterne favoritter til at snuppe de tre point.
Vi ser nærmere på spilforslag til odds på udvalgte TV-kampe fra det engelske i Dagens Spilforslag forneden.
Liverpool vs Chelsea
TV: TV3+
Tid: 13:30
Det spiller ikke for hverken Liverpool eller Chelsea i denne sæson, selvom der inden sæsonstart var store forventninger til at de to klubber skulle true Manchester City i jagten på Premier League trofæet.
Det har som bekendt ikke været tilfældet for nogle af klubberne. Tværtimod kæmper Liverpool og Chelsea om at være i den dårligste forfatning når man kigger på tabellen, hvor begge klubber er noteret for 28 point på hhv. 9. og 10. pladsen.
Hos Liverpool er de to seneste kampe i Premier League tabt med samlet 6-1 efter 3-1 ude mod Brentford og 3-0 senest ude mod Brighton. Nu er man tilbage på Anfield og det må alt andet lige give et rygstød til The Reds, der samtidig kommer med en sejr i FA Cuppen, hvor man slog Wolverhampton ud af 3. runde i midtugen med en 1-0 sejr på en tidlig scoring af Harvey Elliott.
Gæsterne har ligesom Liverpool været inde i en forfærdelig periode med tre nederlag og et enkelt uafgjort resultat mod oprykkerne fra Nottingham Forest i 2023. I weekenden hentede man så en smule oprejsning med en 1-0 sejr over Crystal Palace, men det var på ingen måde noget skræmmende godt spil, som The Blues leverede hjemme på Stamford Bridge, hvor man sagtens kunne have smidt point igen.
Tingene bliver ikke gjort nemmere af de mange skader, som bliver ved med at vælte ned over Chelsea mandskabet. Indtil videre står 10 spillere noteret til at være ude af lørdagens kamp, her i blandt nyankomne Joao Felix, der fortsat sidder ude med karantæne. Selvom Liverpool også døjer med skader til bl.a. Firmino, Dias og Jota i front, så tåler det ikke sammenligning med det som Potter står overfor.
Mange stiller naturligvis spørgsmålet om Jürgen Klopp og Graham Potter er de rette managers i de to klubber. Kritikken kan få et nøk opad med et nederlag lørdag eftermiddag, derfor mærker man tydeligt, hvor vigtig en kamp det er for både Liverpool og Chelsea.
Kampens betydning kan komme til at smitte af på banen, hvor vi forventer at se to mandskaber der kommer til at spille afventende af frygt for at komme bagud. De indbyrdes møder mellem Liverpool og Chelsea har ikke for vane at være målrige med fem af de seneste seks kampe under linjen på 2,5 mål. Derudover er de fire seneste møder endt uden en vinder.
Af den grund skal odds 2.10 hos bet365 også være flot betalt på kampen går under 2,5 mål, i hvad vi forventer bliver en tæt affære.
West Ham vs Everton
TV: TV3 Max
Tid: 16:00
Igen en kamp mellem to hold der kan betegnes at være i en krise-tilstand, når West Ham og Everton står overfor hinanden på London Stadium lørdag eftermiddag.
Ingen af de to klubber kan næppe huske hvordan det er at vinde en kamp i Premier League. The Hammers er således uden sejr i deres seneste syv kampe i ligaen (V0-U1-T6), mens facit er det samme for Lampards tropper (V0-U2-T5).
De mange pointtab har betydet at begge klubber er raslet ned i tabellen, hvor de inden weekenden begge kan 'nyde' en tilværelse under stregen. West Ham på 18. pladsen med 15 point, mens Everton er placeret på 19. pladsen med samme pointtal, men med en målscore på -1 i forhold til West Ham.
Det kan derfor heller ikke blive meget tættere hos de to klubber. Fælles for dem begge er også, at forventningerne er langt højere end det resultaterne på banen viser. Derfor er det naturligt at snakke om både Moyes og Lampard som fyringstruede, hvor begge managers sagtens kan risikere at få sparket, hvis ikke der falder point i weekenden.
Præcis som på Anfield bør kampens betydning få betydning for hvor stor en risiko de to hold kommer til at løbe på banen. Et kig i statistikkerne viser at det normalt er ganske målfattigt når klubberne står overfor hinanden. Syv af de seneste ni indbyrdes opgør er således endt med højest to scoringer, ligesom fire af de seneste fem kampe er endt med cifrene 1-0 til et af holdene.
Vi satser på drama og nervøsitet på banen for alle pengene. Under 2,5 mål kan spilles til flotte odds 1.80 hos bet365.
Crystal Palace vs Newcastle
TV: TV3 Max
Tid: 18:30
Vi slutter vores rundtur på Selhurst Park, hvor Vieras tropper spiller deres fjerde hjemmekamp i deres seneste fem kampe, når Newcastle kommer på besøg.
London klubbens seneste fire modstander har heddet Tottenham, Southampton, Chelsea og Manchester United. Hård modstand for den lille klub, der efter tre nederlag endelig fik vendt stimen senest mod De Røde Djævle, der kun fik 1-1 med hjem fra Selhurst Park, efter at Olise scorede et drømmemål i overtiden på frispark. Et vigtig point for The Eagles omend man stadig har et fint hul ned til nedrykningsstregen, hvor der er syv point ned til West Ham under stregen.
Man står nu overfor Newcastle, der har været en af sæsonens store overraskelser med 38 point i 19 kampe. The Magpies kommer ind til opgøret med to sejre i træk over Leicester og Fulham, hvor man tilmed har holdt nullet. Begge kampe har dog været hjemme på St. James' Park, hvor man har vist sig klart stærkt i sæsonen, mens det har knebet noget mere, når man har spillet på udebane. Newcastle er således 4-4-1 på fremmed græs, og selvom det på ingen måde er skidt, så viser det også, at de ikke er usårlige.
Der er ingen tvivl om at Newcastle skal være favoritter til en sejr. Oddset er dog faldet på gæsterne, efter at de åbnede i odds 1.91 hos bet365. Fredag eftermiddag er oddset nede i 1.85 og selvom der ikke er tale om et stort fald, så har vi alligevel svært ved at hive værdi ud af 2-tallet. Derimod frister X'et med tanke på at tre af de seneste fire indbyrdes møder er endt med et remis.
Uafgjort kan spilles til odds 3.54 hos bet365.